Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

829 OM SLÆGTSKABSFORHOLD f DYRERIGET. 830 Hos vor almindelige Stueflue træffe vi et Exempel paa en anden Modifikation af Insekt- mundens Grundform (Fig. 6). Fluemunden*) er lige som de foregaaende — forsynet med en Overlæbe. Mandiblerne og Maxilierne optræde som børsteagtige Dannelser, og navnlig- ere Maxilierne overordenligt fine og tynde, og1 deres Palper ere neppe synlige. Underlæben er derimod meget stærkt udviklet, og det er den der danner Fluens saa kaldte Snabel. Dette Organ kan boies ind under Hovedet, naar Fluen hviler, men lad den blot sætte sig- paa et Stykke Sukker, da vil den i samme Nu slaa sin forlængede Underlæbe ned. Enden af denne er udvidet til en bred, flad Skive (Fig. 7 og 8), ved Hjælp af hvilken Fluen »slikker« sin Føde i sig. Den bekjendte Insektkyndige Newport har allerede for lang- Tid Fig. 6. En Flue-Snabel. Fig. 7. Enden af cn Flue-Snabel. Fiff. 8. De læbe- formige Dannelser i Enden af Flue- snabelen, siden henledet Opmærksomheden paa Fluesnabe- lens Bygning og paa al den Skade, som Fluerne dermed kunne anrette paa Overfladen af polerede Møbler, paa Boger o. s. v. »Tungespidsen« er nemlig forsynet med ophøiede Lister som paa en Fil, og den virker omtrent paa samme Maade som et saadant Redskab. Naar man veed dette, kan man ogsaa lettere forstaa hvorledes Fluerne kunne blive til saa stor Ubehagelighed, saavel for os selv som for vore Heste og andre Husdyr. Af don Sammenligning, som vi i det Fore- gaaende have anstillet mellom Hovedtrækkene i Ibrskjellige Insekters Mundbygning, fremgaar det altsaa, at Munddelene, til Trods for al den her- skende Ulighed i Henseende til Form og Indret- ning, dog ere homologe Dannelser, og man vil ved en nærmere og neiagtig Undersøgelse faa Øie paa de Træk, som ere fælles for alle Insekter. Det er ikke sjeldent Tilfældet, at et Organs Natur eller dets Homologi med et tilsvarende Organ hos et andet Dyr først kan opfattes gjen- nem Undersøgelser uf et større eller mindre Antal Mellemformer. Man maa da Trin for Trin følge de Forandringer, som den paagjældende Legemsdel er undergaaet, eller, med andre Ord, komme til Klarhed over det forskjellige Udseende, som den har antaget lios en hel Kjædø af Dyre- former, thi ofte først da kunne vi naa til en virkelig Erkjendelse af dens sande Natur. Som Exempel paa et saadant Forhold kunne vi an- føre Svømmeblæren hos Fiskene. De Fiske, hvis Svømmeblære spiller den største Rolle i det daglige Liv, ere Størene, thi det er derfra man erholder det limagtige Stof, der er almindeligt bekjendt under Navnet Husblas. Størene fore- komme saa vel i den gamle som i den nye Verden; navnlig i Rusland (saa vel det euro- pæiske som det asiatiske) ere de meget liyppige og Gjenstand for et temmelig betydeligt Fiskeri; paa omstaaende Billede (Fig. 9) er fremstillet en Scene af Størfiskeriet paa en siberisk Flod. En lille Stør-Art, den saa kaldte Sterlet, er den af alle russiske Fiskearter, som staar høist i Anseelse paa Grund af sitKjød; men Husblasen faas dog fortrinsvis fra de størreArtersSvømmeblære. Efter denne lille Digression vende vi tilbage til vort egénlige Emne. Svømmeblærens Betyd- ning bestaar som bekjendt deri, at den hjælper Fisken til at hæve eller sænke sig i Vandet. Naar den trækker sig sammen, bliver Fiskens specifike Vægt større, og Fisken synker. Naar den derimod slapper de Muskler, ved hvis Sam- mentrækning Svømmeblæren bliver mindre og den i Blæren indeholdte Luft altsaa komprimeres, saa udvider Luften sig paany, Svømmeblæren ind- tager et større Rumfang-, og’ Fisken hæves i Vandat.. Det er almindeligt bekjendt, at Svømme- blæren optræder under meget ulige Former lios de forskjellige Fiske. Hos nogle, f. Ex. lins Haierne, Rokkerne, Flynderne og andre, manglet’ den endog fuldstændigt. I sin simpleste Form soer den ud som en lukket Sæk, der er belig- gende lige under Hvirvelsøjlen, oven over For- døjelseskanalen. En saadan lukket Svømmeblære findes f. Ex. hos Torsken og Aborren, og i denne Skikkelse frembyde? den ingen synlig- Overens- stemmelse med noget andet Organ hos Hvirvel- dyrene. Vi maa derfor udstrække vor Under- søgelse til andre Fiske for at see, om vi der kunne finde Bidrag til Losningen af vor Opgave. Tage vi i dette Øiemed en Karpe eller en med denne beslægtet Fiskeart for os, ville vi finde, *) 1 et større Arbeide (»Fluernes Munddele« m. 6 Kobbertavler. Kblivn. 1881) har den danske Entomolog Dr. /■'. Meinert for ganske nylig fremsat en ny Tydning af disse Bygningsdele. O. A.