Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
835 OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYRERIGET. 836 Ceratodus Forsteri (Fig. 13), har hjemme i de østlige Egne af Ny-Holland, hvor den af de Indfødte kaldes »Barramuda«. I Regntiden, da Floderne og Sumpene ere vandfyldte, svømme disse Fiske livligt omkring og aande ved Hjælp for Fiskeklassen, da vil Svaret nødvendigvis blive, at vi maa betragte den som homolog med de høiere Hvirveldyrs Lunger. I Karpens Luftgang fandt vi det første Spor, der ledede Tanken hen paa Luftroret, men hos Lepidosiren Fig. 12. Protopteriis annectens af deres Gjæller. Men naar don tørre Aarstid indtræder og Vandet fordamper, grave de sig ned i Bundens Dynd, der tilsidst størkner og danner en mere eller mindre fast Masse omkring dem. Saaledes indleirede i Dyndmassen forblive og de andre Lungefiske traf vi Svømmeblæren fuldstændigt uddannet som Lunge, idet den ikke blot hos dem alle havde Lungens celleagtige Bygning, men endog hos de to af Slægterne var delt i tvende Siddelapper. Men Ligheden ind- Fig. 13. Ceratodus Forsten de, indtil Regntiden paa ny indtræder og Dyndet bliver opblødt. For at, forstaa hvorledes det er muligt for disse Fiske at leve saa længe uden Vand, maa man kjencle Bygningen af deres Svømmeblære. Dette Organ er nemlig hos de nævnte Fiske afdelt i en Mængde smaa Rum eller Celler, lige som en Lunge, og det staar i Forbindelse med Svælget gjennem en Luftgang, der gjør ganske den samme Tjeneste som Luft- roret hos de høiere Hvirveldyr. Hos Ceratodus er Svømmeblæren enkelt, hos Lepidosiren og Protopterus derimod dobbelt, idet den bestaar af to Sidehalvdele. Spørge vi nu hvorledes vi bor opfatte Svømmeblærens egenlige Natur paa Grundlag af den anstillede Sammenligning mellem de ulige Formor, under hvilke dette Organ optræder inden skrænker sig end ikke hertil. Som bekjendt strømmer det forurenede Blod hos de høiere Hvirveldyr fra Hjertet til Lungerne, fra hvilke det vender tilbage i renset Tilstand.*) Hos Fi- skene i Almindelighed renses Blodet ganske vist ikke i Svømmeblæren, men hos Lepidosiren og de andre Lungefiske stemmer Svømmeblæren ikke alene i Bygning, men ogsaa i Funktion overens med de andre Hvirveldyrs Lunger. Blodet kom- mer nemlig i iltet Tilstand fra .Svommeblæren (Lungen) tilbage til Hjertet**), og vi have altsaa her et Organ, som ikke alene er homologt, men tillige analogt, med Lungerne, eller — med andre Ord — vi have overtydet os om, at Fiskenes Svømmeblære i Virkeligheden er det samme Organ som Krybdyrenes, Fuglenes og Pattedyrenes Lunger, og vi have naaet til dette *) Det Blod, som tilføres Lungerne, indeholder en for Dyrene skadelig Mængde Kulsyre og kan derfor kaldes forurenet. I Lungerne udskiller Blodet denne Kulsyre, som udaandes, og optager i Stedet for denne, den for Livets Bestaaen nødvendige Iltmængde. **) Noiagtigere fremstillet saaledes: Fra en af Rødderne af den store Pulsaarestamme passerer Blodet gjennem Lungepulsaaren til Svømmeblæren (Lungen), hvorfra det som arterielt Blod gaar gjennem Lungevenen til Hjertets Forkammer. O A