Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
835
OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYRERIGET.
836
Ceratodus Forsteri (Fig. 13), har hjemme i de
østlige Egne af Ny-Holland, hvor den af de
Indfødte kaldes »Barramuda«. I Regntiden,
da Floderne og Sumpene ere vandfyldte, svømme
disse Fiske livligt omkring og aande ved Hjælp
for Fiskeklassen, da vil Svaret nødvendigvis
blive, at vi maa betragte den som homolog
med de høiere Hvirveldyrs Lunger. I Karpens
Luftgang fandt vi det første Spor, der ledede
Tanken hen paa Luftroret, men hos Lepidosiren
Fig. 12. Protopteriis annectens
af deres Gjæller. Men naar don tørre Aarstid
indtræder og Vandet fordamper, grave de sig
ned i Bundens Dynd, der tilsidst størkner og
danner en mere eller mindre fast Masse omkring
dem. Saaledes indleirede i Dyndmassen forblive
og de andre Lungefiske traf vi Svømmeblæren
fuldstændigt uddannet som Lunge, idet den ikke
blot hos dem alle havde Lungens celleagtige
Bygning, men endog hos de to af Slægterne var
delt i tvende Siddelapper. Men Ligheden ind-
Fig. 13. Ceratodus Forsten
de, indtil Regntiden paa ny indtræder og Dyndet
bliver opblødt. For at, forstaa hvorledes det er
muligt for disse Fiske at leve saa længe uden
Vand, maa man kjencle Bygningen af deres
Svømmeblære. Dette Organ er nemlig hos de
nævnte Fiske afdelt i en Mængde smaa Rum
eller Celler, lige som en Lunge, og det staar i
Forbindelse med Svælget gjennem en Luftgang,
der gjør ganske den samme Tjeneste som Luft-
roret hos de høiere Hvirveldyr. Hos Ceratodus
er Svømmeblæren enkelt, hos Lepidosiren og
Protopterus derimod dobbelt, idet den bestaar af
to Sidehalvdele.
Spørge vi nu hvorledes vi bor opfatte
Svømmeblærens egenlige Natur paa Grundlag af
den anstillede Sammenligning mellem de ulige
Formor, under hvilke dette Organ optræder inden
skrænker sig end ikke hertil. Som bekjendt
strømmer det forurenede Blod hos de høiere
Hvirveldyr fra Hjertet til Lungerne, fra hvilke
det vender tilbage i renset Tilstand.*) Hos Fi-
skene i Almindelighed renses Blodet ganske vist
ikke i Svømmeblæren, men hos Lepidosiren og
de andre Lungefiske stemmer Svømmeblæren ikke
alene i Bygning, men ogsaa i Funktion overens
med de andre Hvirveldyrs Lunger. Blodet kom-
mer nemlig i iltet Tilstand fra .Svommeblæren
(Lungen) tilbage til Hjertet**), og vi have altsaa
her et Organ, som ikke alene er homologt,
men tillige analogt, med Lungerne, eller —
med andre Ord — vi have overtydet os om, at
Fiskenes Svømmeblære i Virkeligheden er det
samme Organ som Krybdyrenes, Fuglenes og
Pattedyrenes Lunger, og vi have naaet til dette
*) Det Blod, som tilføres Lungerne, indeholder en for Dyrene skadelig Mængde Kulsyre og kan derfor
kaldes forurenet. I Lungerne udskiller Blodet denne Kulsyre, som udaandes, og optager i Stedet for
denne, den for Livets Bestaaen nødvendige Iltmængde.
**) Noiagtigere fremstillet saaledes: Fra en af Rødderne af den store Pulsaarestamme passerer Blodet
gjennem Lungepulsaaren til Svømmeblæren (Lungen), hvorfra det som arterielt Blod gaar gjennem
Lungevenen til Hjertets Forkammer. O A