Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
837 OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYRERIGET. 838 Resultat ved at undersøge og sammenligne de Skikkelser, hvorunder det omhandlede Organ op- træder hos en Række forskjellige Fiske, lige fra dets simple Sækform hos Aborren indtil Lepido- sirens dobbelte »Lunge«. Da vi ere i Færd med at søg'e efter Homo- logier og efter at faa lidt Klarhed med Hensyn til den indbyrdes Sammenhæng mellem de for- skjellige Bygningsdele hos Dyrene, kunne vi nem Luften, medens de Heste Pattedyr og Krybdyr ere indskrænkede til Bevægelser paa et fast Underlag (Jorden, Træer o. s. v.). Ere vi nu i Stand til, trods den tilsyneladende store Ulig- hed mellem disse Legemsdele, saa vp.1 hvad Form som hvad Funktion angaar, at paavise en væsenlig Overensstemmelse, en fælles Bygnings- plan? Enhver, der har studeret deres Bygning, vil besvare dette Spørgsmaal med et ubetinget Fig. 14. Lax (Salmo salar og Salmo trutta). ikke undgaa ut fæste vor Opmærksomhed paa Hvirveldyrenes Bevægelsesorgauer. Det er jo almindeligt bekjendt, at disse fremtræde under en Mængde forskjellige og tildels heist eien- dommelige Former, snart som Finner (saaledes hos Fiske), snart som Luffer eller Svømmefødder (f. Ex. hos Hvalerne og Sælerne); Fuglene og- Flagermusene bæres vedForlemmernes Hjælp gjen- Ja! Fiskens Brystfinner, Fuglens Vinger og Patte- dyrets Forlemnier ere kun Modifikationer af én og samme Grundform. Den Forestilling-, at en Fisk har Bevægel- sesredskaber, der svare til de høiere Dyrs, har maaskee ikke tidligere fremstillet sig for alle vore Læsere. Naar man imidlertid betragter f. Ex. en Sild, en Lux (Fig. 14) eller en Torsk, 53