Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
839
OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYRERIGET.
840
saa vil man see, at der hos disse Fiske, for-
uden de uparrede, i Kroppens Midtlinie siddende
Finner (Ryg-, Hale- og Gat- eller Anal-Finnen)
findes fire andre Finner, som sidde parvis. De
to forreste eller øverste af disse parrede Finner
kaldes Brystfinner, de bageste Bugfinner; i Al-
mindelighed gjælder det vel, at Brystfinnerne
ere stillede et storre eller mindre Stykke
Bugfinnerne, men hos nogle Fiske er der gjort
Brud paa denne Regel, idet Bug-finnerne
lige under eller endog et lille Stykke foran
Brystfinnerne, saaledes som det vil sees paa
hosstaaende Afbildning af en Torsk (Fig-. 15).
Allerede den Omstændighed, at Bryst- og Bug-
foran
sidde
Hg. 15. En Torsk (Gadus morrhua).
finnerne optræde parvis, bevirker, at man ved
Synet af dem uvilkaarligt kommer til at tænke
paa andre Hvirveldyr-Lemmer, som jo altid fore-
komme parvis. Hvorledes vil det nu være os
muligt at opspore noget virkeligt Slægtskab
mellem Fiskenes parrede Finner og de fire Lem-
mer hos de høiere staaende Former af Hvirvel-
dyrenes store Afdeling-? Vi ville svare paa dette
Spørgsmaal ved at sammenligne de paagjældende
Skeletdele, Knokkel for Knokkel.
For større Nemheds Skyld ville vi begynde
vor Undersøgelse med Knokkelbygningen i saa-
danne Lemmer, hvis Ydre er os vel bekjendt,
og det ligger da nærmest at vælge Skeletdelene
i vor egen Arm (Fig. 16). Vi træffe der et
enkelt Overarmsben (a) og to Underarms-
ben, nemlig Spolebenet (b) og Albuebenet
(c); derefter følge otte smaa Knokler, der i
Forening danne Haandro den eller »Haandledet«
(d), dernæst de fem Mellem haa iidsben (e) og
endelig Fingrene (f), af hvilke hver enkelt bestaar
af tre Led, med Undtagelse af Tommelen, som
kun har to.
Paa dette Grundlag kunne vi nu gjore os
Rede for de Knokler, der findes f. Ex. i Hestens
Forben. Hvad det Ydre angaar, frembyder det
just ikke synderlig Lighed med en Menneskearm,
men anderledes forholder det sig med Skelet-
delene, i hvilke vi gjenfinde den samme Byg-
ningsplan som i Menneskets Arm. Vi linde
nemlig- ogsaa hos Hesten et vel udviklet, enkelt
til afsmalnende
Overarmsben og- ligeledes to Underarmsben, om
end det ene af disse, Albuebenet, er langt
mindre udviklet end hos Mennesket. Større
bliver Forskjellen dog, naar vi komme til Haand-
rods-Partiet og navnlig til Haanden med Fingrene.
Af Haandrodsben finde vi kun 7 (Fig. 17 d), og
af Fingrene er kun den ene udviklet, nemlig
den, som svarer til Menneskets tredie Finger
eller »Langfingeren«. Det Samme gjælder om
Mellemhaandsbenene, idet kun det ene af disse er
fuldt udviklet, nemlig det, hvortil Langfingeren er
leddet, og som paa Fig. 17 er betegnet med c3. Paa
hver Side af denne Knokkel finder man dog et lille,
forholdsvis spinkelt og ned ad
Ben (det ene af dem
sees paa Figuren som
c2), og der kan ikke
være Spor af Tvivl
om, at disse to Smaa-
knokler maa betragtes
som uudviklede Mel-
lemhaandsben, sva-
rende til dem, som hos
Mennesket bære an-
den og- fjerde Finger.
Uagtet Hesten altsaa kun
træder paa det yderste Led
af Langfingeren, og uagtet
Uligheden mellem Hestens
Forben og Menneskets Arm
er saa iøinefaldende, frembyder
det dog ingen Vanskelighed
at erkjende Homologien mel-
lem de to Lemmer. Hvad
Baglemmet angaar, vil et Blik
paa Fig. 17, B tydeligt nok
vise Overensstemmelsen mellem
Knoklerne i dette og i For-
benet.
Det kunde ved forste øie-
kast synes vanskeligere at paapege Homologien
mellem Hvalernes Forlem (»Luffe«) og Menne-
skets ; men en nærmere Betragtning vil hurtigt
vise, at Uoverensstemmelsen ikke har Noget
med Grundplanen at gjøre. Hos Hvalerne findes
som bekjendt ingen ydre Baglommer, og For-
lemmerne (Fig. 18), der paa Grund af deres
Anvendelse som Svømmeredskaber kun have en
ringe Længde, ere helt og holdent omsluttede
af Huden som af en Sæk, saa at Fingrene ikke
træde særskilt frem, men i Forening- med For-
lemmets øvrige Dele danne lige som et Aareblad,
der kun er bevægeligt i Skulderleddet. I For-
lemmets Skeletbygning fremtræder dog Ligheden
med Menneskets Arm meget tydeligt, ja endog
tydeligere end hos Hesten. I onistaaende Af-
Fig.
Menneskets Arm.
16.
Knoklerne