Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
839 OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYRERIGET. 840 saa vil man see, at der hos disse Fiske, for- uden de uparrede, i Kroppens Midtlinie siddende Finner (Ryg-, Hale- og Gat- eller Anal-Finnen) findes fire andre Finner, som sidde parvis. De to forreste eller øverste af disse parrede Finner kaldes Brystfinner, de bageste Bugfinner; i Al- mindelighed gjælder det vel, at Brystfinnerne ere stillede et storre eller mindre Stykke Bugfinnerne, men hos nogle Fiske er der gjort Brud paa denne Regel, idet Bug-finnerne lige under eller endog et lille Stykke foran Brystfinnerne, saaledes som det vil sees paa hosstaaende Afbildning af en Torsk (Fig-. 15). Allerede den Omstændighed, at Bryst- og Bug- foran sidde Hg. 15. En Torsk (Gadus morrhua). finnerne optræde parvis, bevirker, at man ved Synet af dem uvilkaarligt kommer til at tænke paa andre Hvirveldyr-Lemmer, som jo altid fore- komme parvis. Hvorledes vil det nu være os muligt at opspore noget virkeligt Slægtskab mellem Fiskenes parrede Finner og de fire Lem- mer hos de høiere staaende Former af Hvirvel- dyrenes store Afdeling-? Vi ville svare paa dette Spørgsmaal ved at sammenligne de paagjældende Skeletdele, Knokkel for Knokkel. For større Nemheds Skyld ville vi begynde vor Undersøgelse med Knokkelbygningen i saa- danne Lemmer, hvis Ydre er os vel bekjendt, og det ligger da nærmest at vælge Skeletdelene i vor egen Arm (Fig. 16). Vi træffe der et enkelt Overarmsben (a) og to Underarms- ben, nemlig Spolebenet (b) og Albuebenet (c); derefter følge otte smaa Knokler, der i Forening danne Haandro den eller »Haandledet« (d), dernæst de fem Mellem haa iidsben (e) og endelig Fingrene (f), af hvilke hver enkelt bestaar af tre Led, med Undtagelse af Tommelen, som kun har to. Paa dette Grundlag kunne vi nu gjore os Rede for de Knokler, der findes f. Ex. i Hestens Forben. Hvad det Ydre angaar, frembyder det just ikke synderlig Lighed med en Menneskearm, men anderledes forholder det sig med Skelet- delene, i hvilke vi gjenfinde den samme Byg- ningsplan som i Menneskets Arm. Vi linde nemlig- ogsaa hos Hesten et vel udviklet, enkelt til afsmalnende Overarmsben og- ligeledes to Underarmsben, om end det ene af disse, Albuebenet, er langt mindre udviklet end hos Mennesket. Større bliver Forskjellen dog, naar vi komme til Haand- rods-Partiet og navnlig til Haanden med Fingrene. Af Haandrodsben finde vi kun 7 (Fig. 17 d), og af Fingrene er kun den ene udviklet, nemlig den, som svarer til Menneskets tredie Finger eller »Langfingeren«. Det Samme gjælder om Mellemhaandsbenene, idet kun det ene af disse er fuldt udviklet, nemlig det, hvortil Langfingeren er leddet, og som paa Fig. 17 er betegnet med c3. Paa hver Side af denne Knokkel finder man dog et lille, forholdsvis spinkelt og ned ad Ben (det ene af dem sees paa Figuren som c2), og der kan ikke være Spor af Tvivl om, at disse to Smaa- knokler maa betragtes som uudviklede Mel- lemhaandsben, sva- rende til dem, som hos Mennesket bære an- den og- fjerde Finger. Uagtet Hesten altsaa kun træder paa det yderste Led af Langfingeren, og uagtet Uligheden mellem Hestens Forben og Menneskets Arm er saa iøinefaldende, frembyder det dog ingen Vanskelighed at erkjende Homologien mel- lem de to Lemmer. Hvad Baglemmet angaar, vil et Blik paa Fig. 17, B tydeligt nok vise Overensstemmelsen mellem Knoklerne i dette og i For- benet. Det kunde ved forste øie- kast synes vanskeligere at paapege Homologien mellem Hvalernes Forlem (»Luffe«) og Menne- skets ; men en nærmere Betragtning vil hurtigt vise, at Uoverensstemmelsen ikke har Noget med Grundplanen at gjøre. Hos Hvalerne findes som bekjendt ingen ydre Baglommer, og For- lemmerne (Fig. 18), der paa Grund af deres Anvendelse som Svømmeredskaber kun have en ringe Længde, ere helt og holdent omsluttede af Huden som af en Sæk, saa at Fingrene ikke træde særskilt frem, men i Forening- med For- lemmets øvrige Dele danne lige som et Aareblad, der kun er bevægeligt i Skulderleddet. I For- lemmets Skeletbygning fremtræder dog Ligheden med Menneskets Arm meget tydeligt, ja endog tydeligere end hos Hesten. I onistaaende Af- Fig. Menneskets Arm. 16. Knoklerne