Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
841 OM SLÆGTSKABSFORHOLD l DYRERIGET. 842 bilding af en Delfin-Luffe (Fig. 18) betegner saaledes m Overarnisbenet, o Albuebenet, n Spole- benet, p Haandrodsbenene, q Mellemhaandsbenene og r Fingerleddene. Eig. 17. Skelet-Partier af Hestens For- og Bagben. Hos Fuglene svare Vingerne til de øvrige Hvirveldyrs Forlemmer. Vi træffe atter der et Overarmsben, en Underarm, der bestaar af Spole- benet og Albuebenet, hvilket sidste er forholdsvis Fig. 18. Forlem (Luffe) af eu Delfin. stort og stærkt udviklet. Haandroden dannes ganske vist kun af to Knokler, men denne Om- stændighed er naturligvis af ganske underordnet Betydning for vor Undersøgelse. Fingrene ere ligeledes reducerede baade i Henseende ti! Antal og hvad Størrelsen angaar. Der findes kun tre saadanne, nemlig Tommel-, Pege- og1 Langfinger, og af disse ere Tommelen den mindst udviklede. Vi have altsaa paa ny truffet et Hvirveldyr-Lem, som trods sit eiendommelige og afvigende Ydre dog viser en oprindelig Overensstemmelse med de foran omtalte og en i alf Væsenligt lignende Bygning- som disse. Til Slutning burde vi maaskee kaste et Blik paa Forholdet hos Fiskene, thi hvad vi der finde afgiver vist nok det mest lærerige Exempel paa Homologien mellem Hvirveldyrenes Lemmer. Da det imidlertid ikke er saa let ved en flygtig Betragtning at komme paa Spor efter Overens- stemmelserne mellem de parvis siddende Finner hos Fiskene og de andre Hvirveldyrs Extremiteter, og da Zoologeroe endnu ikke ere ganske enige med Hensyn til Tydningen af de enkelte Knokler i Fiskelemmernes Skelet, ville vi ikke trætte Læserne med en udførlig Redegjørelse. Kun saa meget skulle vi bemærke, at der findes en væsenlig Overensstemmelse, en Homologi, an- gaaende hvis Enkeltheder det dog er forbeholdt en neppe fjern Fremtid at komme fuldstændigt paa det Rene. Det hører til de interessanteste og til de for den videnskabelige Erkj end else betydnings- fulcleste Opgaver for Zoologen at udforske Sam- menhængen mellem Organerne hos det ene Dyr eller den ene Dyregruppe og Organerne hos andre, nærmere eller fjernere staaende Dyr. Under Forsøgene paa at løse saadanne Opgaver er man kommen til Vished om, at Bygningsdele med helt forskjellige Funktioner kunne være grundlagte efter en fælles Plan, og- man har der igjennem faaet -Øiet op for det Mislige eller Sandsynlige i, at saadanne Organer oprindeligt have havt et fælles Udspring. Modifikationerne, som nu fremtræde i disse Legemsdeles Bygning og Funktion, altsaa de Uligheder, der nu charak- terisere de enkelte Dyre-Arter indenfor en vis Gruppe, opfatter man da som fremkomne i Aar- tusindernes Lob. Det ligger nu nær at spørge, om man da er i Stand til at prøve Berettigelsen af saadanne Slutninger, om de vundne Resultater staa i Sam- klang med de foreliggende videnskabelige Kjends- gjerninger, og om de give os en naturlig Løs- ning af forskjellige hidtil gaadefulde Fænomener. Svaret herpaa skulle vi give ved exempelvis at oplyse et enkelt her hen hørende Forhold. Vi fulgte S vommeblæren gjennem dens for- skjellige Udviklingstrin hos Fiskene, fra den simple Sækform til dens høieste Udvikling hos Lepidosiren, hvor den har antaget Hvirveldyr-