Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
841
OM SLÆGTSKABSFORHOLD l DYRERIGET.
842
bilding af en Delfin-Luffe (Fig. 18) betegner
saaledes m Overarnisbenet, o Albuebenet, n Spole-
benet, p Haandrodsbenene, q Mellemhaandsbenene
og r Fingerleddene.
Eig. 17. Skelet-Partier af Hestens For- og Bagben.
Hos Fuglene svare Vingerne til de øvrige
Hvirveldyrs Forlemmer. Vi træffe atter der et
Overarmsben, en Underarm, der bestaar af Spole-
benet og Albuebenet, hvilket sidste er forholdsvis
Fig. 18. Forlem (Luffe) af eu Delfin.
stort og stærkt udviklet. Haandroden dannes
ganske vist kun af to Knokler, men denne Om-
stændighed er naturligvis af ganske underordnet
Betydning for vor Undersøgelse. Fingrene ere
ligeledes reducerede baade i Henseende ti! Antal
og hvad Størrelsen angaar. Der findes kun tre
saadanne, nemlig Tommel-, Pege- og1 Langfinger,
og af disse ere Tommelen den mindst udviklede.
Vi have altsaa paa ny truffet et Hvirveldyr-Lem,
som trods sit eiendommelige og afvigende Ydre
dog viser en oprindelig Overensstemmelse med
de foran omtalte og en i alf Væsenligt lignende
Bygning- som disse.
Til Slutning burde vi maaskee kaste et Blik
paa Forholdet hos Fiskene, thi hvad vi der
finde afgiver vist nok det mest lærerige Exempel
paa Homologien mellem Hvirveldyrenes Lemmer.
Da det imidlertid ikke er saa let ved en flygtig
Betragtning at komme paa Spor efter Overens-
stemmelserne mellem de parvis siddende Finner
hos Fiskene og de andre Hvirveldyrs Extremiteter,
og da Zoologeroe endnu ikke ere ganske enige
med Hensyn til Tydningen af de enkelte Knokler
i Fiskelemmernes Skelet, ville vi ikke trætte
Læserne med en udførlig Redegjørelse. Kun
saa meget skulle vi bemærke, at der findes en
væsenlig Overensstemmelse, en Homologi, an-
gaaende hvis Enkeltheder det dog er forbeholdt
en neppe fjern Fremtid at komme fuldstændigt
paa det Rene.
Det hører til de interessanteste og til de
for den videnskabelige Erkj end else betydnings-
fulcleste Opgaver for Zoologen at udforske Sam-
menhængen mellem Organerne hos det ene Dyr
eller den ene Dyregruppe og Organerne hos
andre, nærmere eller fjernere staaende Dyr.
Under Forsøgene paa at løse saadanne Opgaver
er man kommen til Vished om, at Bygningsdele
med helt forskjellige Funktioner kunne være
grundlagte efter en fælles Plan, og- man har der
igjennem faaet -Øiet op for det Mislige eller
Sandsynlige i, at saadanne Organer oprindeligt
have havt et fælles Udspring. Modifikationerne,
som nu fremtræde i disse Legemsdeles Bygning
og Funktion, altsaa de Uligheder, der nu charak-
terisere de enkelte Dyre-Arter indenfor en vis
Gruppe, opfatter man da som fremkomne i Aar-
tusindernes Lob.
Det ligger nu nær at spørge, om man da
er i Stand til at prøve Berettigelsen af saadanne
Slutninger, om de vundne Resultater staa i Sam-
klang med de foreliggende videnskabelige Kjends-
gjerninger, og om de give os en naturlig Løs-
ning af forskjellige hidtil gaadefulde Fænomener.
Svaret herpaa skulle vi give ved exempelvis at
oplyse et enkelt her hen hørende Forhold.
Vi fulgte S vommeblæren gjennem dens for-
skjellige Udviklingstrin hos Fiskene, fra den
simple Sækform til dens høieste Udvikling hos
Lepidosiren, hvor den har antaget Hvirveldyr-