Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
849 OM LUFTREISER. 850 Luftballon op fra Cremorn Garden i London i Aaret 1871; da han var kommen et Stykke tilveirs, forlod han Ballonen og betroede sig- til sin Flyvemaskine, men i samme øieblik som han havde betraadt denne, styrtede han tillige med sit skrøbelige Fartøi hovedkulds til Jorden og slog sig1 ihjel. I Fig. 4 er fremstillet et andet, lignende Apparat, konstrueret af Leturr, der ligeledes satte Livet til under sit Forsøg paa at benytte Maskinen. De første alvorligere Forsøg med Luft- balloner foretoges i Aaret 1670 af en Jesuiter- munk ved Navn Franz Lana. Han troede, at han ved Hjælp af den et Par Decennier tidligere opfundne Luftpumpe*) kunde skaffe sig lufttomme Balloner af Kobberplader, men da Luften ud- pumpedes, brast Ballonerne, som oin det havde været Æggeskaller. Kobberkuglerne vare an- bragte paa de fire Hjørner af en Kurv, i hvilken der endvidere var sat en Mast, forsynet med Seil. Efter den Tid varede det omtrent Hundrede Aar, førend man indsaae Nødvendigheden af at erstatte de tomme Kugler med andre, som vare fyldte med en Luftart, der var lettere end den atmosfæriske Luft og kunde yde Modstand mod dennes Tryk. Men hvorledes skulde man for- skaffe sig en saadan Luft? De vildeste Pro- jekter fremkom om at hente den fra de høiere Luftlag- o. s. v., men man kom naturligvis ikke videre end til selve Projekterne. Først i Aaret Eis. 3. De Groffs Flyvemaskine 1871. Balloner, soin paa Grund af deres Lethed i Forhold til den omgivende atmosfæriske Luft vilde stige tilveirs. Princippet indeholdt, vel en rigtig Tanke, men han havde overseet en væsenlig- Ulempe, som gjorde den praktiske Udførelse umulig. Det var nemlig ikke alene nødvendigt, at, Ballonerne vare lette, de maatte tillige være saa stærke, at de, naar Luften var udpumpet, kunde modstaa det, ydre Lufttryk; men dertil horer en ikke ringe Grad af Soliditet, da Luftens Tryk paa hver Kvadratfod beløber sig til omtrent 2000 Pund**). Han havde forfærdiget sine 176G, da Cavendish havde paaviist Brintens ringe Vægtfylde (fjorten Gange mindre end den atmosfæriske LUfts), blev der af flere Fysikere omtrent samtidigt foretaget Forsøg med at be- nytte denne lette Luftart til Fyldning af Balloner. Det var navnlig Dr. Black i Edinburgh, der henledede Opmærksomheden paa Brintens An- vendelse i Luftseiladsens Tjeneste, og1 for saa vidt kan han siges at være den Første, der theoretisk grundlagde den nyere Luftseilads, men de første praktiske Forsog med Brintballoner skyldes dog (Javallo. der i Aaret 1781 lod saa- *) Opfundet i Aaret 1650 af Otto von Guericke, Borgmester i Magdeburg. O. A. **) Paa et voxent Menneske, hvis Overflade kan anslaas til 15—20 Kvadratfod, vil Luften altsaa udøve et Tryk af 30—40,000 Pund. O- A. 54