Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
849
OM LUFTREISER.
850
Luftballon op fra Cremorn Garden i London i
Aaret 1871; da han var kommen et Stykke
tilveirs, forlod han Ballonen og betroede sig- til
sin Flyvemaskine, men i samme øieblik som
han havde betraadt denne, styrtede han tillige
med sit skrøbelige Fartøi hovedkulds til Jorden
og slog sig1 ihjel. I Fig. 4 er fremstillet et
andet, lignende Apparat, konstrueret af Leturr,
der ligeledes satte Livet til under sit Forsøg
paa at benytte Maskinen.
De første alvorligere Forsøg med Luft-
balloner foretoges i Aaret 1670 af en Jesuiter-
munk ved Navn Franz Lana. Han troede, at
han ved Hjælp af den et Par Decennier tidligere
opfundne Luftpumpe*) kunde skaffe sig lufttomme
Balloner af Kobberplader, men da Luften ud-
pumpedes, brast Ballonerne, som oin det havde
været Æggeskaller. Kobberkuglerne vare an-
bragte paa de fire Hjørner af en Kurv, i hvilken
der endvidere var sat en Mast, forsynet med Seil.
Efter den Tid varede det omtrent Hundrede
Aar, førend man indsaae Nødvendigheden af at
erstatte de tomme Kugler med andre, som vare
fyldte med en Luftart, der var lettere end den
atmosfæriske Luft og kunde yde Modstand mod
dennes Tryk. Men hvorledes skulde man for-
skaffe sig en saadan Luft? De vildeste Pro-
jekter fremkom om at hente den fra de høiere
Luftlag- o. s. v., men man kom naturligvis ikke
videre end til selve Projekterne. Først i Aaret
Eis. 3. De Groffs Flyvemaskine 1871.
Balloner, soin paa Grund af deres Lethed i Forhold
til den omgivende atmosfæriske Luft vilde stige
tilveirs. Princippet indeholdt, vel en rigtig
Tanke, men han havde overseet en væsenlig-
Ulempe, som gjorde den praktiske Udførelse
umulig. Det var nemlig ikke alene nødvendigt,
at, Ballonerne vare lette, de maatte tillige være
saa stærke, at de, naar Luften var udpumpet,
kunde modstaa det, ydre Lufttryk; men dertil
horer en ikke ringe Grad af Soliditet, da Luftens
Tryk paa hver Kvadratfod beløber sig til omtrent
2000 Pund**). Han havde forfærdiget sine
176G, da Cavendish havde paaviist Brintens
ringe Vægtfylde (fjorten Gange mindre end den
atmosfæriske LUfts), blev der af flere Fysikere
omtrent samtidigt foretaget Forsøg med at be-
nytte denne lette Luftart til Fyldning af Balloner.
Det var navnlig Dr. Black i Edinburgh, der
henledede Opmærksomheden paa Brintens An-
vendelse i Luftseiladsens Tjeneste, og1 for saa
vidt kan han siges at være den Første, der
theoretisk grundlagde den nyere Luftseilads, men
de første praktiske Forsog med Brintballoner
skyldes dog (Javallo. der i Aaret 1781 lod saa-
*) Opfundet i Aaret 1650 af Otto von Guericke, Borgmester i Magdeburg. O. A.
**) Paa et voxent Menneske, hvis Overflade kan anslaas til 15—20 Kvadratfod, vil Luften altsaa udøve
et Tryk af 30—40,000 Pund. O- A.
54