Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

847 OM LUFTREISER. 848 med opvarmet Luft, og Ballonerne hævede sig hurtigt op i Luften. Men længe før den Tid havde Menneskene brudt deres Hoveder paa at udfinde et Middel, hvorved man, lige som de bevingede Skabninger, kunde blive i Stand til at frigjøre sig fra sin lænkebundne Stilling paa Jorden og hæve sig op i Luftens uendelige Rum. Endog i don mest uciviliserede Tilstand gjør Mennesket hurtigt den Erfaring-, at man ved passende Bevægelser er i Stand til at holde sig oppe i Vandet. En tilfældig- Hjælp i Nødens Stund, f. Ex. af en flydende Træstamme eller Lignende, har maaskee givet den forste An- ledning til, at man fik Ideen til en Baad, og fra denne simple Begyndelse have de vældige »flydende Paladser« udviklet sig, som nu gjen- nempløie Oceanerne i alle Retninger. Snart findes der vel heller ingen Bjergtop saa høi, at den jo er bestegen af en eller anden dristig- Klattrer; i Jordens Indre har man forlængst trængt ned, men Luftens uendelige Verden spottede i lang Tid ethvert Forsøg, der blev gjort paa at trænge ind i den. Man kan heller ikke nægte, at det laa nær for Mennesket som »Skabningens Herre«, naar han saae Fuglene seile hoit i Luften, at tænke, at saaledes maatte han ogsaa kunne bæres af Vinger op over Jorden. Mange have tænkt det, og Mange have maattet bøde med Livet for denne Tanke. Det ligger saa at sige i Sagens Natur, at de første mekaniske Hjælpemidler, som Mennesket konstruerede til Luftseilads, fik Form efter Fuglenes Vinger. Mærkeligere er det, at man endnu i vore Dage har villet fastholde det samme Princip, som laa til Grund for de første Forsøg i denne Retning, uagtet man dog nu har lært at kjende den overordenlige Forskjel, der er mellem Menneskets Vægt og Muskelkraft paa den ene Side og de tilsvarende Forhold hos Fuglene eller Insekterne paa den anden. Dersom Mennesket havde en Muskelstyrke, der i Forhold til dets Vægt kunde maale sig med de nævnte flyvende Dyrs Styrke, vilde der i og for sig ikke være noget Umuligt i, at man kunde sætte et Par Vinger i Bevægelse, tilstrækkeligt store og stærke nok til at holde Mennesket svævende; men i Sammenligning med hine Væsner ere vi Mennesker yderligt svage, og ethvert Forsøg paa ad denne Vei at efterligne Fuglenes Flugt maa derfor mislykkes. Det er forunderligt at lægge Mærke til den Tillid, som saadanne Fan- taster have havt til deres egne Hænders Værk, idet de altid have villet begive sig ud paa deres Luftreiser fra betydelige Høider, i Stedet for at vælge Punkter, som kun vare nogle faa Alen over Jorden. Saadanne fareløse Forsøg- kunde lige saa godt have viist dem med hvor megen Ret de kunde kalde deres Opfindelser »Flyve- maskiner«. Blandt de mere bekjendte Forsog paa at konstruere saadanne Apparater, skulle vi først nævne det af Franskmanden Besnier op- fundne (Fig. 2). Det bestod af to temmelig lange Stænger, som paa Midten vare bevægeligt Fig. 2 Besniers Flyvemaskine. fastgjorte til vedkommende Persons Skuldere, ved Hjælp af et Par Hængsler eller Lignende; paa Enderne af Stængerne fandtes der bevæge- lige Klapper af Toi, som holdtes udspændt af Rammer. De forreste Vinger bevægedes med Hænderne, de bageste derimod af Benene, idet en Snor fra hver Ankel gik op til Enden af den tilsvarende Stang. Det er let at indsee, at Ingen kunde flyve ved Hjælp af et saadant Apparat, men Besnier kunde dog- benytte det som en Slags Faldskærm. Et af de sidste Offre for Flyvelysten yar De Grooff, hvis Maskine findes afbildet i Fig. 3. Han steg med en neden aaben Papir-Ballon over et Kar med kogende Vand, hvorfra Dampene stege op i Ballonen. Porsøget slog naturligvis aldeles feil, idet Dampene hurtigt fortættede sig og gjennemblødte Ballonen, som derpaa faldt sammen. Brødrene opgave imidlertid ikke deres Forsøg, men i Begyndelsen vare disse resultatløse, tildels fordi de gik ud fra falske Forudsætninger — f. Ex. at det var Elektriciteten, der bidrog til at holde Skyerne svævende —, men ogsaa fordi de efter at de havde fattet Planen om at benytte Brint, anvendte Stoffer, som ikke vare uigjennemtrængelige for denne Luftart. Om det endelige heldige Resultat af deres Bestræbelser skulle vi senere meddele nærmere Oplysning. O. A.