Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

845 OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYRERIGET. 846 af det, som vi i det Foregaaende have meddelt. De Lærdomme, som vi kunne uddrage af Homo- logiens Lære, ville sikkert staa tydeligt nok for Læserne. Først og fremmest maa vi herved lægge Vægten paa, at disse Love paa det Klareste vise os de Slægtskabsbaand, som sammenknytte Organismer, der tilsyneladende staa fjernt fra hverandre, og at vi derved komme til Erkjendelse af den Enhed, der hersker mellem de mest uligeartede Livsformer. Hvorledes og- af hvilken Grund homologe Organer udvikles, skulle vi ikke indlade os paa at afgjøre; vi vove ikke at trænge dybere ind i dette Spørgsmaal. Men selv om vi ikke formaa at komme længere end til en klar Opfattelse af den Overensstemmelse, der hersker mellem de levende Væsener, saaledes som Studiet af Homologien viser os, kunne vi være tilfredse. Det er jo dog- i ethvert Tilfælde et ikke saa ganske ringe Indblik vi have faaet i den levende Naturs Værksteder. (Oversat og bearbejdet af Udg.). OM LUFTREISER. AF T. C. HEPWORTH. Naar en Blære, som er halvt fuld af Luft og godt tilbundet i den aabne Ende, bliver op- varmet, vil den udspændes mere og- mere, efter- haanden som Opvarmningen skrider frem, og dersom denne fortsættes tilstrækkeligt længe, vil Blæren sprænges. Vi behøve noppe at bemærke, at dette paa ingen Maade hidrører fra nogen Eiendommelighed ved selve Blæren, men at det har sin Grund i den betydelige Forøgelse af Rumfang, der linder Sted, naar en dier anden Luftart ophedes. En given Luftmængde udvider sig i Almindelighed med V273 af sit oprindelige Volumen for hver Grad, den opvarmes. En ganske net praktisk An- vendelse af dette Forhold frembyder den saa kaldte »Draabeflaske« (Fig. 1), et Apparat, som benyttes af Fig. i. En Draabeflaske. flere Øienlæger til Inddrypning i diet. Apparatet bestaar simpelt hen af en lille, hul og tynd- vægget Glaskugle, der paa den ene Side er for- synet med et tyndt Udløbsror. Naar Vædsken, som ska] inddryppes, er fyldt i Kuglen, vi] Haandens Varme være tilstrækkelig til at udvide den Luftmasse, der findes over Vædsken, og ved Udvidelsen vil denne sidste trykkes draabe- vis ud af Roret. Vi sagde, af Luften udvider sig ved Op- varmning, og det folger jo heraf, at en vis Mængde Luft maa liave en mindre Tæthed ved høi Temperatur end ved en lavere. Af to lige store Rumfang1 er naturligvis det det letteste, som har den mindste Tæthed og altsaa den mindste Stofmængde, og den lette (o: udvidede og- derfor mindre tætte) Luft vil selvfølgelig stige op over den tungere (tættere), ganske paa samme Maade som en Korkprop stiger op gjennem Vandet og flyder paa dets Overflade. Med dette almindeligt bekjendte Forhold som Udgangspunkt konstruerede Brødrene Stephan og Joseph Montgolfier de forste Luftballoner*). De fyldte smaa Beholdere af Papir eller lufttæt Tøi :) Den nærmere Sammenhæng hermed var følgende: De to Brødre vare, ved at lægge Mærke til Skyernes Svæven, komne paa den Tanke, at de vedat frembringe en kunstig Sky og indeslutte den i en Ballon, vilde kunne faa denne til at stige tilveirs. De begyndte derfor deres Forsøg med at anbringe en for