Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

63 BESKYTTELSES-LIGHED INDENFOR DYRERIGET. 64 i Regelen vise sig hos Bladene henimod den Tid, da de skulle dø, ogsaa ere gjengivne paa Undersiden af Sommerfuglens Vinger ved pulver- agtige Pletter og Opsvulmninger, der ere samlede til Smaahobe og saaledes faa den mest for- bausende Lighed med Rustsvampe og andre Snyltesvampe, som angribe de visnende Blade. For at Illusionen kan blive fuldstændig1, maa Sommerfuglen imidlertid indtage en Stilling som et Blad, og dette g) ør den ogsaa paa den mest fuldendte Maade. Den sætter sig nemlig altid til Hvile paa opretstaaende Kviste eller Grene, lang Tid paa Buskene, og denne Forening af Form, Farvetegning, Sædvane og Instinkt frem- bringer en Grad af »Forklædning-«, der er aldeles forbausende. Denne smukke Sommerfugl seer man flagre fra Skovtykningen ud imod Stien, og pludseligt slaar den sig ned i en Busk, kun i nogle faa Fods Afstand; man træder forsigtigt til, men speider forgjæves efter Dyret, og naar man da ryster Grenen, seer man Sommerfuglen flagre afsted lige for Ens Dine. Endnu en Gang følger man efter den og lægger nøie Mærke til den Gren, paa hvilken den sætter sig, men for- Fig. 9. KaUima inachis. hvor den holder sig fast med de forreste Ben, medens Kroppen, som skjules mellem Vingernes nedre Rande, hviler mod Grenen ligesom Spidsen af Bag-vingernes haleformige Flig, der repræsen- terer Bladstilken. Hovedet med Antennerne skjules mellem Randene af det forreste Vingepar, og paa lidt Afstand er det umuligt at see Andet, end at det er et vissent Blad, der endnu sidder fast ved sin Stilk. Ja, hvad mere er, Dyret synes at være begavet med det Instinkt fortrinsvis at sætte sig mellem de tørre eller visnede Blade, som i Tropeskovene saa ofte blive siddende i gjæves stræber man efter at faa øie paa den, uagtet man stirrer paa hver Kvist og hvert Blad. Man seer stadigt intet'- SAndet end Kviste og Blade, nogle friske og grønne, andre indskrumpede og brune — indtil Sommerfuglen pludseligt tager Flugten og man med det Samme opdager, at man har staaet og stirret paa den uden i ringeste Maade at blive opmærksom paa nogen Forskjel mellem Dyret og de omgivende Blade. Efter at man har gjort en Række frugtesløse Forsøg og endeligt er kommen paa det Rene med, hvorpaa man skal fæste sin Opmærksomhed, lykkes det