Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
BESKYTTELSES-LIGHED INDENFOR DYRERIGET.
66
en Gang imellem at iagttage Sommerfuglen i
Hvilestilling, og man kan da ikke noksom be-
undre den vidunderlige Forklædning. Samtidigt
faar man et stærkt Indtryk af den Beskyttelse,
der ydes af denne beundringsværdige Maskering,
en Beskyttelse, hvis Virkninger bedst vise sig i
den omtalte Sommerfugls vidtstrakte Udbrednings-
kreds og almindelige Forekomst.
Det sidst omtalte Tilfælde og det ovenfor
meddelte om »Spøgelserne« vise Beskyttelses-
Ligheden i dens liøieste Udvikling, men Spørgs-
inaalet om, hvorledes dette Forhold i Virkelig-
lieden er opstaaet, kunne vi kun tilnærmelsesvis
faa besvaret, naar vi i Tanken fastholde de
langt talrigere Former af svag eller kun partiel
Beskyttelse gjennem Farve eller Farvetegning.
Her kunne vi kun i størst mulig Korthed antyde
nogle af de Midler, ved hvis Hjælp en saatlan
Beskyttelses-Lighed opstaar.
Blandt alle de Charakterer, der tjene som
Kjendetegn for en Dyreart, er der ingen, som
er underkastet større Variation end Farven.
Denne Paastand tager sig vistnok underlig- ud,
naar man tænker paa den Uforanderliglied, med
hvilken Farve og Farvetegning1 optræder lios saa
mangfoldige Dyr i vild Tilstand. Der er imidlertid
god Grund fil at antage, at der ogsaa i saa-
danne Tilfælde findes en Tilbøielighed. til Farve-
forandring, men da ethvert Dyrs Farvetegning
er af Betydning for Artens Bestaaen, saa ville
snart alle væsenligere Afvigelser derfra forsvinde.
Det er bekjendt, at alle Husdyr variere stærkt,
hvad Farven angaar, og da saadanne Farve-
forandringer ikke ere saa skadelige for Dyr,
som leve under Menneskets Beskyttelse, som de
vilde være for dem, der leve i vild Tilstand,
saa forøges de og vexle i det Uendelige. Antage
vi, at et Dyr ved altfor afstikkende Farvedrage
er udsat for Farer, saa maa vel enhver Farve-
forandring, der tjener til at g-jøre det mindre
bemærket, ogsaa bidrage til at betrygge dets
Existents. Da nu fremdeles et Dyrs Afkom har
Tilbøielighed til at ligne Forældrene, saa er der
al Sandsynlighed for, at Individer med mindre
afstikkende Farver avle et lignende Afkom, og
af dette vil der da maaskee atter være nogle
Individer, som i Henseende til Farvetegning ere
heldigere stillede end de øvrige. For hver ny
Generation vil saalecles Beskyttelses-Ligheden
naa til en større og større Fuldkommenhed,
indtil Artens Fjender tilsidst finde det unyttigt
at efterstræbe den og derfor rette deres For-
følgelse mod andre Arter. Nogen væsenlig
Forandring Ander nu ikke Sted, foreml der op-
træder en ny Fjende; naar dette skeer, maa
der foregaa yderligere Fremskridt i Retning af
Beskyttelses-Lighed, indtil denne paany bliver
tilstrækkelig til at sikkre den forfulgte Art en
mere tryg Tilværelse.
Mange Mennesker have ondt ved at forstaa,
hvorledes saadanne Forandringer kunne forklare
det mærkelige Forhold med Fjeldharerne, Ryperne
og- mange andre Dyr, som blive hvide om
Vinteren, naar Jorden er bedækket af Sne, og
hvorledes overhovedet enhver Farve i Virkelig-
heden kan tjene som et Beskyttelsesmiddel. Man
liar imidlertid bemærket, at en, om end i mange
Tilfælde kun yderst ringe, Farveforandring finder
Sted efter Aarstiden hos en Mængde forskjellige
Dyr. I Siberien antage saaledes Ulvene, Hestene,
Koerne, Elsdyrene, Rensdyrene og to Antilope-
Arter en lysere Farve i Vintermaanederne. Tænke
vi os nu, at et eller andet af disse Dyr ud-
bredte sig saa langt mod Nord, at det tilsidst
kom til at opholde sig i Egne, hvor Jorden i
den halve Del af Aaret var bedækket af Sne,
saa vilde de Individer, hos hvem den nævnte
Farveforandring efter Aarstiden traadte frem
med størst, Bestemthed og Regelmæssighed, have
størst Udsigt til at undgaa deres Fjenders Efter-
stræbelser, og efter en længere Række af Slægt-
led vilde der nok optræde Former, som for-
andrede Farve lige saa regelmæssigt som Polar-
ræven og Ryperne.
Hermed ville vi slutte dette kortfattede
Udkast til et af de mærkeligste Kapitler i Na-
turens Bog-. Vi have paaviist, hvor ofte og under
li vilken Mangfoldighed af Former Beskyttelses-
Ligheden forekommer indenfor Dyreriget, og’
lægge vi hertil de Tilfælde, i hvilke afstikkende
Farver ere nyttige dels ved at advare mod saa-
danne Dyr, som enten have en modbydelig Smag,
som give en ubehagelig- Stank fra sig eller be-
sidde farlige Vaaben, dels ved at hjælpe omkring-
streifende Individer af selskabeligt levende Dyre-
arter til paa længere Afstand atter at opdage
deres Kammerater og- forene sig med. dem, saa
liave vi al Grund til at fole os tilfredsstillede
med den i alle disse Forhold indeholdte For-
klaring' over de Forskelligheder i Farve og
Farvetegning, som i saa rigt Maal optræde i
Dyreriget, og søm vi ved første øiekast kun
tillagde den Betydning, at de skulde fremkalde
Afvexling og Skj enhed.
(Oversat med Tilfoielser af Udg.).
5