Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

65 BESKYTTELSES-LIGHED INDENFOR DYRERIGET. 66 en Gang imellem at iagttage Sommerfuglen i Hvilestilling, og man kan da ikke noksom be- undre den vidunderlige Forklædning. Samtidigt faar man et stærkt Indtryk af den Beskyttelse, der ydes af denne beundringsværdige Maskering, en Beskyttelse, hvis Virkninger bedst vise sig i den omtalte Sommerfugls vidtstrakte Udbrednings- kreds og almindelige Forekomst. Det sidst omtalte Tilfælde og det ovenfor meddelte om »Spøgelserne« vise Beskyttelses- Ligheden i dens liøieste Udvikling, men Spørgs- inaalet om, hvorledes dette Forhold i Virkelig- lieden er opstaaet, kunne vi kun tilnærmelsesvis faa besvaret, naar vi i Tanken fastholde de langt talrigere Former af svag eller kun partiel Beskyttelse gjennem Farve eller Farvetegning. Her kunne vi kun i størst mulig Korthed antyde nogle af de Midler, ved hvis Hjælp en saatlan Beskyttelses-Lighed opstaar. Blandt alle de Charakterer, der tjene som Kjendetegn for en Dyreart, er der ingen, som er underkastet større Variation end Farven. Denne Paastand tager sig vistnok underlig- ud, naar man tænker paa den Uforanderliglied, med hvilken Farve og Farvetegning1 optræder lios saa mangfoldige Dyr i vild Tilstand. Der er imidlertid god Grund fil at antage, at der ogsaa i saa- danne Tilfælde findes en Tilbøielighed. til Farve- forandring, men da ethvert Dyrs Farvetegning er af Betydning for Artens Bestaaen, saa ville snart alle væsenligere Afvigelser derfra forsvinde. Det er bekjendt, at alle Husdyr variere stærkt, hvad Farven angaar, og da saadanne Farve- forandringer ikke ere saa skadelige for Dyr, som leve under Menneskets Beskyttelse, som de vilde være for dem, der leve i vild Tilstand, saa forøges de og vexle i det Uendelige. Antage vi, at et Dyr ved altfor afstikkende Farvedrage er udsat for Farer, saa maa vel enhver Farve- forandring, der tjener til at g-jøre det mindre bemærket, ogsaa bidrage til at betrygge dets Existents. Da nu fremdeles et Dyrs Afkom har Tilbøielighed til at ligne Forældrene, saa er der al Sandsynlighed for, at Individer med mindre afstikkende Farver avle et lignende Afkom, og af dette vil der da maaskee atter være nogle Individer, som i Henseende til Farvetegning ere heldigere stillede end de øvrige. For hver ny Generation vil saalecles Beskyttelses-Ligheden naa til en større og større Fuldkommenhed, indtil Artens Fjender tilsidst finde det unyttigt at efterstræbe den og derfor rette deres For- følgelse mod andre Arter. Nogen væsenlig Forandring Ander nu ikke Sted, foreml der op- træder en ny Fjende; naar dette skeer, maa der foregaa yderligere Fremskridt i Retning af Beskyttelses-Lighed, indtil denne paany bliver tilstrækkelig til at sikkre den forfulgte Art en mere tryg Tilværelse. Mange Mennesker have ondt ved at forstaa, hvorledes saadanne Forandringer kunne forklare det mærkelige Forhold med Fjeldharerne, Ryperne og- mange andre Dyr, som blive hvide om Vinteren, naar Jorden er bedækket af Sne, og hvorledes overhovedet enhver Farve i Virkelig- heden kan tjene som et Beskyttelsesmiddel. Man liar imidlertid bemærket, at en, om end i mange Tilfælde kun yderst ringe, Farveforandring finder Sted efter Aarstiden hos en Mængde forskjellige Dyr. I Siberien antage saaledes Ulvene, Hestene, Koerne, Elsdyrene, Rensdyrene og to Antilope- Arter en lysere Farve i Vintermaanederne. Tænke vi os nu, at et eller andet af disse Dyr ud- bredte sig saa langt mod Nord, at det tilsidst kom til at opholde sig i Egne, hvor Jorden i den halve Del af Aaret var bedækket af Sne, saa vilde de Individer, hos hvem den nævnte Farveforandring efter Aarstiden traadte frem med størst, Bestemthed og Regelmæssighed, have størst Udsigt til at undgaa deres Fjenders Efter- stræbelser, og efter en længere Række af Slægt- led vilde der nok optræde Former, som for- andrede Farve lige saa regelmæssigt som Polar- ræven og Ryperne. Hermed ville vi slutte dette kortfattede Udkast til et af de mærkeligste Kapitler i Na- turens Bog-. Vi have paaviist, hvor ofte og under li vilken Mangfoldighed af Former Beskyttelses- Ligheden forekommer indenfor Dyreriget, og’ lægge vi hertil de Tilfælde, i hvilke afstikkende Farver ere nyttige dels ved at advare mod saa- danne Dyr, som enten have en modbydelig Smag, som give en ubehagelig- Stank fra sig eller be- sidde farlige Vaaben, dels ved at hjælpe omkring- streifende Individer af selskabeligt levende Dyre- arter til paa længere Afstand atter at opdage deres Kammerater og- forene sig med. dem, saa liave vi al Grund til at fole os tilfredsstillede med den i alle disse Forhold indeholdte For- klaring' over de Forskelligheder i Farve og Farvetegning, som i saa rigt Maal optræde i Dyreriget, og søm vi ved første øiekast kun tillagde den Betydning, at de skulde fremkalde Afvexling og Skj enhed. (Oversat med Tilfoielser af Udg.). 5