Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

855 OM LUFTREISER. 856 opstod en Kappestrid mellem Forkæmperne for de to Systeiner, Montgolfiererne og Charliererne. De forste af disse frembøde ganske vist den ikke ringe Ulempe, at de vare brandfarlige som Følge af det Baal, de førte med sig', men paa den anden Side havde Luftskipperen større Herredomme over deres Bevægelser end over Charlierørnes, idet han ved at forstærke eller formindske Ildmængden kunde bringe dem til at stige eller synke efter Behag. For at faa en Brintballon til at synke maatte man derimod saa at sige ofl're en Del af dens Livskraft, det vil sige slippe noget af Brinten ud, hvorved Ballonens Stigeevne led et uopretteligt Tab. Ganske vist kunde Charliererne hæve sig- til en langt betydeligere Høide, men det var for- bundet baade med Vanskeligheder og- forholdsvis store Udgifter at fremstille den nødvendige Mængde Brint, For at drage Nytte af begge Systemers Fortrin, faldt Rozier paa den ulykke- lige Tanke at sammenkoble to Balloner over hinanden. Den øverste fyldtes med Brint, medens den nederste var en Montgolfiere, der skulde gjøre Tjeneste som Regulator paa Luft- reisen. Det er let at forudsee hvorledes Følgerne maatte blive af et saa ubetænksomt Skridt som at anbringe Balloner med den let antændelige Brintluft i saa stor Nærhed af Baalet under Montgolfieren. Brintballonen exploderede, og Rozier tillige med hans ulykkelige Reisefælle, en underordnet Embedsmand i Boulogne ved Navn Romain, styrtede til Jorden fra en Høide af 1700 Fod (Fig. 5) og knustes. Disse to Mænd vare de første Offre, som Luftseiladsen krævede, thi vi regne ikke hertil de Forsøg, der tidligere vare foretagne med Flyvemaskiner, da disse hvilede paa ganske andre Principper; men efter den Tid have mangfoldige Mennesker fristet samme Skæbne. Tager man imidlertid med i Betragtningen det store Antal Personer, som have betroet deres Liv til disse skrøbelige Luft- fartøjer, saa kan det ikke nægtes, at Døde- lighedsprocenten har været temmelig- lille. Det følger af sig selv, at vedkommende Lands Beskaffenhed har betydelig’ Indflydelse paa Udfaldet af eu Ballonreise. Saaledes ere Udsigterne til et lykkeligt Resultat af et saadant Foretagende en hel Del mindre, naar Opstig- ningen finder Sted fra en Q eller i et vidtstrakt, men tyndt befolket Land, end naar den foregaar fra et stort og stærkt befolket Fastland. Imidlertid kan Eng-land dog fremvise en stor Mængde Luftreiser, hvoraf adskillige hore til de mest berømte i Luftseiladsens Historie. Saaledes steg den bekjendte Luftskipper Green i November 1836 og fra London med to Ledsagere og dalede den følgende Dag ned i Nassau, efter at de næsten hele Natten igjennem havde svævet i fuldstændigt Mørke i en Høide uf 12000 Fod og i en Temperatur af 12° C. under Fryse- punktet. Farten varede omtrent 30 Timer, og- i denne Tid havde de svævet hen over ikke mindre end fem Stater i Europa, nemlig Eng- land, Frankrig, Belgien, Preussen og- Nassau. Alt i Alt foretog' Green over 1400 Luftreiser, paa hvilke han naturligvis oplevede mange for- underlige Ting; bl. A. faldt han ved sine Ned- stigninger to Gange i Havet. Adskillige af de Forbedringer, der ere bievne indførte i Hen- seende til Ballonernes Udrustning, skyldes denne Mand; saaledes det lange Toug, som hænger ued fra Gondolens Bund, og som bidrager til at give Ballonens Bevægelser niere Stadighed. I den senere Tid ere Montgolfiererne blevne næsten ganske fortrængte af Charliererne, dels paa Grund af deres større Brandfarlighed, dels fordi man nu langt bedre end tidligere er i Stand til at manøvrere med en Brintballon, og fordi Vanskelighederne og Bekostningerne ved Fyldningen af en saadan ere blevne betydeligt formindskede. Dog har man ved de nyeste Konstruktioner af Montgolfiererne været i Stand til at undgau Faren for Antændelse, idet Gon- dolen, der tjener til Opholdssted for de Reisende og til Opbevaringssted for det nødvendige Brændsel, er ringformig med en Aabning i Midten, hvor der er anbragt en Rist, paa hvilken Baalet brænder. Da Brændselet maa fores med, egner Montgolfiererne sig ikke til at foretage længere Reiser med. En Charliere af moderne Konstruktion er i Almindelighed forfærdiget af ferniseret Silketaft eller Bomuldstøi, overtrukket med et tyndt Kautschuklag-*). Den er som oftest kuglerund eller rettere pæreformig, idet dens nederste Parti løber ud i en lang, snever Hals. Gondolen *) lil længere Luftreiser o: saadanne, som ere beregnede at skulle vare i flere Døgn, egne dog saa- danne Balloner sig ikke, da de ikke kunne holde den indesluttede Luft tilstrækkeligt længe. Den ferointe iranske Ingeniør Giffard, der har indlagt sig saa stor Fortjeneste ved sine Opfindelser paa ,,. n'ia .ens Omraade, har udfundet et Ballonstof, som er næsten uigjennemtrængeli^t, ikke alene oi belysningsgas men ogsaa for Brint; det bestaar af flere Lag Bomuldstøi med mellemliggende tynde Kautschukhinder, og er navnlig blevet anvendt til de saa kaldte .Ballons captifs« (fastgjorte Balloner) paa Verdensudstillingerne, hvor det er af Vigtighed at holde Brinten indesluttet i meget lang lid. O A