Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
857 OM LUFTREISER. 858 er i Regelen en flettet Kurv, der hænger i lange Snore, som ere fastgjorte ved den nederste Rand af et Net, hvis Masker omspænde Ballonens øverste Halvdel, saa at der finder en ligeligere Fordeling af Trykket Sted, lige som Ballonen ogsaa derved lettere beholder sin symmetriske Form, øverst oppe er Ballonen forsynet med en Ventil, som er til at aabne ind ad ved Hjælp af en Snor, der hænger ued igjennem hele Ballonen og naaer ned til Luftskipperen i Gon- dolen. Ved at aabne Ventilen bringer man Ballonen til at synke, og vil man da atter have den til at stige, maa man udkaste en Del af Ballasten, der i Regelen bestaar af Poser eller Sække med Sand. Det er fornemmelig en be- sindig og klog Benyttelse af Ventilen og Bal- lasten , der spiller en Kolle ved Nedstigningen, og ofte beror dennes lykkelige Udfald saa godt som ene derpaa. Stødet imod Jorden svækkes i høi Grad derved, at den halvt tønite Ballon paa Grund af Faldhastigheden og Luftens Mod- stand antager Form af en Paraply eller Faldskærm. For at undgaa Faren, som er forbunden med at slæbes hen ad Jorden, ere Ballonerne altid forsynede med et Anker, der lires ned i et langt Toug, naar man er nær ved Jorden, og som ved at gribe fat i denne eller en Gjenstand paa dens Overflade hindrer Ballonen i at følge med Vinden og derved udsættes for at tørne mod Huse, Træer, Klipper eller lignende Gjen- stande; er Vinden stærk, er der dog ogsaa den Fare ved Benyttelsen af Ankeret, at Blæsten kan slide saaledes i Ballonen, at denne brister. En Hovedregel for Nedstigningen er den, at man saa vidt muligt sørger for at komme ned hvor Terrænet er nogenlunde fladt og frit for Træer, Huse eller andre fremragende Gjenstande. Ned ad til er Ballonen aaben, saa at den inde- sluttede Luft kan slippe ud, dersom Trykket bliver for stærkt. Man fylder aldrig Ballonen helt, naar man vil stige op, dels fordi det vilde medføre Fare, dels fordi det er ganske unød- vendigt. Efterhaanden som Ballonen kommer høiere op, bliver den omgivende Luft tyndere og- tyndere og udøver som Følge deraf et stedse mindre Tryk paa Ballonen. Samtidigt vil Brinten eller den i Ballonen indesluttede Luftart udvide sig i samme Forhold, og en halvfyldt Ballon vil saaledes, naar den kommer til en Høide, hvor Lufttrykket kun er halvt saa stort som ved Jordens Overflade, være fuldstændigt udspændt; dog sørger man i Regelen for, at det ikke kommer saa vidt mod Udspændingen, idet man da risikerer Ballonens Sprængning. Man lader derfor Luftarten strømme ud gjennem Ventilen, og vil man da stige høiere, udkaster man noget af Ballasten. Uagtet Brinten paa Grund af sin ringe Vægtfylde er det hensigtsmæssigste Stof til Fyld- ningen af Balloner, anvendes det mindre hyppigt paa Grund af, at der for at fremstille store Mængder deraf i ren Tilstand kræves forholdsvis betydelige Udgivter *). Man bruger derfor i Regelen Belysningsgas, der vel har en langt større Vægtfylde end Brinten, men til Gjengjæld er let at erholde, i alt Fald paa Steder, hvor der findes Gasværker. Belysningsgassen frem- byder endvidere det Fortrin, at den ikke saa let trænger ud igjennem Ballontoiet. Dertil kommer fremdeles, at de Produkter, som ere de værdi- fuldeste for Belysningen, eller med andre Ord den Gas, som først kommer ud af Retorterne, ere mindst tjenlige til Fyldningen af Balloner, hvorimod den senere fremkommende Gas har mindre Lysevne og- mindre Vægtfylde og saaledes egner sig- bedre for det omhandlede Oienied. Der er vist nok faa Opfindelser, som ved deres første Fremtræden havo vakt saa store Forhaabninger eller givet Anledning til saa hals- brækkende Projekter, som Opfindelsen af Luft- ballonen. Nu skulde det være forbi — mente man — med de besværlige Reiser ad Lande- veiene; den trætte Reisende skulde ikke mere plages af Omveie eller Bakker; man behøvede nu kun at sætte sig mageligt til Rette i en Gondol og saa lade Ballonen med Vindens Fart besørge En til Reisens Maal. Stolte Luftskibe, der kunde rumme flere Hundrede Passagerer, konstrueredes — paa Papiret, og en vis Campenas var endog saa opmærksom at tilbyde Napoleon I sin Opfindelse, der vilde sætte ham i Stand til, uden at bekymre sig- om Englands Sømagt — i Løbet af 24 Timer at reise fra Paris til London, ødelægge Kæmpestaden i Bund og Grund og efter fuldendt Værk vende uskadt tilbage til Paris. Endnu i Aaret 1835 blev der i de store engelske Blade averteret om en Lyst-Luftreise fra London til de større Hovedstæder ved Hjælp af et stort Luftskib »i Form af en Cylinder, 160 Fod langt og 40 Fod i Tværmaal samt med *) Brinten, som anvendes til Ballonfyldning, fremstilles som oftest af Jern og fortyndet Svovlsyre. Da imidlertid begge disse Stoffer inedgaa dertil, og da det Biprodukt, der vindes, nemlig Jernvitriol, er temmelig værdilost, er Fyldningen kostbar. I den seneste Tid har imidlertid Gi/fard paaviist en Fremgangsniaade, hvorved Fremstillingen af Brint ikke medfører større Udgifter ved Fyldningen med Belysningsgas. O- A.