Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

859 OM LUFTREISER. 860 Plads til 17 Passagerer«, men det blev aldrig forundt Almenheden at see Andet deraf end — Avertissementet. Der manglede stadigt — og mangler endnu den Dag idag — en væsenlig Betingelse for, at man kunde dirigere Ballonen efter ønske til et bestemt Maal, nemlig et praktisk anvendeligt Styreapparat. Naturligvis vare alle de mange Projektmagere fuldt og fast overtydede om For- træffeligheden af deres Forsøg paa at lose denne vanskelige Opgave. Selv en Mand som Blanchard, der dog indtager en temmelig fremragende Plads Fig. 6. Blanchards Luftballon med Faldskærm og Styreapparat. blandt Luftskipperne, mente, at øiemedet kunde opnaaes ved at forsyne Ballonen med et Apparat af Vinger saaledes som det er afbildet paa Fig. 6. I Marts 1784 steg' han op med sin Charliere, der var forsynet med Faldskærm og det nævnte Apparat, men Forsøget paa af drage Nytte af dette sidste mislykkedes ganske. I de fleste Tilfælde gik man ud fra det samme Princip, som gjælder for Legemer, der flyde i en Vædske, og' støttede sig til den overfladiske Betragtning1, at da en Baad kunde styres i Vandet, maatte man ogsaa paa lignende Maade kunne manøvrere med en Ballon i Luften. Man oversaae altsaa fuldstændigt den væsenlige Forskjel, der er til- stede imellem det Forhold, at en Baad drives afsted gjennem Vandet ved en uden fra kom- mende Kraft, og det, at en Ballon føres gjennem Rummet ved Hjælp af Bevægelsen af selve det Medium, hvori den befinder sig. Muligheden af at kunne styre en Baad beror jo netop paa, at der g'ives denne en Fart, som er større end Vandets i samme Retning, saa at det kan virke ved sin Modstand mod Rorets Bevægelser. Men for Ballonens Vedkommende stiller Forholdet sig- jo ganske anderledes. Naar den er kommen op i det Luftlag, hvis Bærekraft svarer til Bal- lonens Tyngde, føres den alene frem af Vinden og kan altsaa umuligt faa større Fart end denne. Det forholder sig derfor med den paa samme Maade, som naar man ved Hjælp af et al- mindeligt Ror vilde manøvrere med en Baad, som udelukkende blev dreven afsted af Strømmen. Saa længe man ikke har opfundet en Maskine, som baade er tilstrækkeligt let og har Kraft nok til paa en eller anden Maade at drive Bal- lonen frem med større Fart end Luftstrømmen kan føre den, samt fremdeles er i Stand til at bevæge den mod Vinden, — og man kan vel vente ]ænge, inden en saadan Maskine opflndes —, saa længe vil man paa en Luftreise være pris- given til Vindens Luner og være nødt til at følge med i den Retning, som Vinden blæser. Man kan ganske vist saa temmelig efter Behag hæve eller sænke sig- og derved i mange Til- fælde slippe ud af den Luftstrøm, som man ønsker at undgaa, men Lufthavet har ikke altid den Opmærksomhed at stille en anden og- niere heldbringende Strøm til Luftskipperens Disposition, saa man vil altid befinde sig som en Boldt, der villieløs kastes hid og did i Luftens kyst- løse Ocean. Den Første, der udkastede Planen om at opsøge en heldigere Luftstrøm, var Dr. van Heche, som tillige foreslog at anvende Skrue-Apparater, ved hvis Hjælp man kunde stige eller dale for at søge efter en Luftstrøm, som gik i den ønskede Retning. Luftskipperen Wise i New- York var saa begeistret for disse Ideer, at han i 1873 bestemte sig til at foretage en Luftreise over Atlanterhavet. En uhyre Ballon blev i den Anledning forfærdiget, men Stoffet i den var saa slet, at den bristede, da Gassen beg'yndte at udspænde den. Hermed faldt det paatænkte Foretagende helt bort, til Lykke for de Passa- gerer, der havde været saa ubesindige at ind- tegne sig som Deltagere i Expeditionen. Naar vi oven for have sagt, at det vil vare længe, inden man kommer saa vidt, at man kan