Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
861
OM LUFTRE1SER.
862
tvinge Ballonen frem mod Vinden, bør vi dog
tilføie, at ingenlunde alle de gjorte Forsøg paa
at løse Opgaven kunne betragtes som løse Fan-
tasterier. Ogsaa paa dette Punkt staar Giffard
som et smukt Exempel paa virkelig Sindrighed
og Dygtighed, om han end ikke kan siges at
have løst Opgaven. Naar man sammenligner
den Tanke, der ligger til Grund for Giffards
Forsøg, med den Tankeløshed. som prægede det
af Monge fremsatte Forslag, vil man bedst see
Forskjellen mellem de uvidenskabelige Projekt-
mageres og de paa et rationelt Grundlag ar-
beidende Mænds Bestræbelser. Monge troede at
kunne løse Opgaven ved at konstruere et Luft-
skib, som var sammensat af en stor Mængde
Balloner, der vare ordnede i Række og dannede
en lang sammenhængende Kjæde. Hver Ballon
havde sin Gondol og sit Betjeningsinandskab.
Ved at lade de enkelte Balloner i en bestemt
Orden skiftevis stige og synke, vilde Ballonrækken
danne lodrette Slangebugter, og denne Bevægelse
maatte efter Monges Mening være tilstrækkelig
til at føre hele Kjæden frem gjennem Luften.
Giffard derimod konstruerede sin Styreballon
paa følgende Maade. Selve Ballonen havde Form
som en vandret Cylinder, der løb spidst til
mod beg’ge Ender; den havde en Længde af
135 Fod, dens største Tværsnit beløb sig til
c. 38 Fod, og- den rummede omtrent 80,000
Kubikfod Brint. Ballonen var, med Undtagelse
af de yderste Spidser og den ned ad vendende
Side, helt omsluttet af et Net, hvorfra der udgik
en Mængde Touge, der forneden vare fastgjorte
til en 65 Fod lang Stang-, eller et Tremmeværk,
som hang parallelt med Ballonens Længdeaxe,
og som i sin ene Ende var forsynet med et
trekantet Seil, der skulde tjene som en Slags
Ror. I en Afstand af 20 Fod under denne Stang
hang et mindre Stillads, der dels tjente som
Gondol, dels bar en lille Dampmaskine paa tre
Hestes Kraft samt det nødvendige Formad af
Vand og Brændsel til Maskinen. Naar denne
arbeidede med fuld Kraft, dreiede den en tre-
bladet Skrue 110 Omgange i hvert Minut. Hele
Apparatet med Luftskipper og alt Tilbehør veiede
kun 3120 Pund (deraf kom kun 300 Pund paa
Maskinen og Kjedelen), og Ballonen havde en
Bærekraft af 3600 Pund. Seilet, der fungerede
som Ror, kunde ved Hjælp af en Bom, fra
hvilken der gik Snore ned til Gondolen, dreies
til Siderne. Saaledes udrustet steg Giffard op
med sin Ballon d. 25de September 1852, og
det viste sig strax, da Maskinen blev sat i Be-
vægelse, at den var i Stand til at give Ballonen
en Egenbevægelse. Naar det var ganske stille
i Luften, kunde den drive Ballonen frem med en
Hurtighed af 7—10 Fod i Sekundet, og naar
det blæste, kunde Giffard ved at benytte Seil-
roret føre Ballonen i Retninger, som afvege ikke
saa lidt fra Vindens; men om at føre Ballonen
mod Vinden var der ikke Tale.
En Del Aar senere, nemlig under Belei-
ringen af Paris, fremkom den franske Marines
Konstruktør Dupuy de Lorne med Forslag om at
indrette en Styreballon. Mærkeligt nok var denne
Mand ganske ubekjendt med Giffards Opfindelse.
Hans Ldee hvilede iøvrigt paa samme Princip
som Giffards, og- i Udførelsen deraf afveg den
hovedsagelig derved fra denne, at Maskinen var
erstattet af Menneskekraft. Det lykkedes imid-
lertid ikke Dupuy de Lorne at faa sin Styre-
ballon færdig før i Februar 1872, og ved de
da foretagne Forsøg viste den sig vel ikke
ubrugelig, men den stod dog- i flere Henseender
tilbage for Giffards. En enkelt væsenlig Afvigelse
fra Giffards Luftskib fandtes dog- hos Dupuy de
Lornes. Han havde nemlig inde i Ballonen an-
bragt en stor, lufttæt Sæk, som stod i For-
bindelse med en Slange, gjennem hvilken der
kunde indpunipes Luft. Meningen hermed var,
at man ved at oppuste denne Sæk eller ved at
lade Luften træde ud af den ig-jennem Slangen,
skulde kunne sørge for, at Gassen i Ballonen
stadigt fyldte denne saaledes, at den ikke kunde
slaa Folder. Ideen var forresten ikke ny, thi
allerede i 1784- havde Meusnier, der senere blev
General i den franske Republiks Tjeneste, be-
nyttet et lignende Apparat, der blev benyttet af
Brødrene Robert, som i Forening med Hertugen
af Chartres (Philippe Égalité) foretog en Op-
stigning fra St. Cloud. Under et heftigt Uveir
med Hvirvelvinde i do høiere Luftlag vilde de
Reisende stige høiere op, og for at lette Ballonen
overskar de Snorene, som holdt den indre Ballon
eller Sækken oppe; istedet for at falde ud af
Ballonen gik det saa uheldigt, at den blev lig-
gende over Ballonens Aabning og tilstoppede
denne, saa at Brinten ikke kunde slippe ud.
Ballonen vedblev at stige, og efterhaanden som
den kom tilveirs, udvidede den sig mere og
mere, saa at den til sidst truede stærkt med
at sprænges. Hertugen af Chartres havde da
den Aandsnærværelse at flænge to lange Revner
i Ballonen, hvorefter den dalede med stor Hur-
tighed. I de lavere Luftlag sagtnede den dog
saa meget, at Reisen tilendebragtes, uden at der
indtraf noget Ulykkestilfælde. Omtrent et Aar
tidligere end Dupuy de Lorne (Januar 1871)
havde Admiral Lebrousse konstrueret en Styre-
ballon med Skrue; den steg op fra Paris og