Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

8G7 OM LUFTREISER. 8'68 i Nærheden af Byen Neuenburg. Man besluttede at foretage Nedstigningen her, og de nødvendige Forberedelser bleve hurtigt trufne; det blæste en stærk Storm, og det var nødvendigt at an- vende den største Forsigtighed. De sidste Bal- lastsække bleve stillede saaledes, at de paa et givet Tegn øjeblikkeligt kunde kastes overbord for at lette Gondolens Vægt, naar den var nær ved Jorden, og derved dæmpe Stødet. Der blev af Godard givet Ordre ti] at aabne Ventilen, men strax efter mærkede man, at Ballonen dalede med en langt voldsommere Fart, end man havde ventet. Godard havde Aandsnær- værelse nok til hurtigt at opfordre sine Led- sagere til at klamre sig- fast til de Touge, der fra Gondolen forte op til Ballonnettet, men næsten i samme Oieblik tørnede Gondolen med en forfærdelig Kraft mod Jorden. Ventilen kom samtidigt i Uorden, saa at Gassen ikke kunde slippe ud, og de ulykkelige Reisende formaaede neppe at holde sig fast ved Tougene; men det Værste stod endnu tilbage. Stormen slæbte den kæmpemæssige Ballon med sig (Fig. 7 og 8) med en frygtelig Fart, næsten med et Jernbanetogs Hur- tighed, samtlige Ankertoug- sprængtes, og Pas- sagerhuset modtog hvert Oieblik de skrække- ligste Stød for strax derpaa at gjore et Kæmpe- spring paa nogle Hundrede Alen og saa atter at stode mod Jorden. I en halv Time varede denne rædselsfulde Situation; tykke Træer knæk- kedes som Græsstraa, og det er næsten ube- gribeligt, at de ulykkelige Mennesker ikke alle omkom paa denne Fart. Pludseligt opdagede man, at Ballonen nærmede sig en Jernbane-' dæmning-, og at et Tog kom farende; et Sam- menstød syntes uundgaaeligt, men et gjennem- trængende Skrig fra de Reisende henledede Tog- førerens Opmærksomhed paa den truende Fare, • og det lykkedes ham at faa Toget standset saa betids, at Ballonen foer forbi kort foran Loko- motivet, knækkende Telegrafstængerne og sønder- rivende Traadene. Endnu i nogen Tid fortsatte Ballonen sin Fart, slæbende Gondolen efter sig og knusende eller sønderrivende Alt paa sin Vei; efterhaanden tabte de Reisende Kræfterne, og den Ene efter den Anden slyngedes ud af Huset, til sidst Fru Nadar, der faldt saa uhel- digt, at flere Dele af hendes Legeme bleve stærkt lemlæstede. Mærkeligt nok slap dog baade hun og de andre Deltagere i denne ulyk- kelige Expedition derfra med Livet. Passager- huset skyldte sin hensigtsmæssige Konstruktion og sit gode Materiale, at det udholdt denne voldsomme Omtumlen, saa at det endnu efter Katastrofen var i nogenlunde brugelig Stand. I det følgende Aar (1864) lod man den største af alle hidtil forfærdigede Montgolfierer stige op fra London; den rummede ikke mindre end 500,000 Kubikfod Luft. Gondolen dannede her et stort cirkelrundt Galleri, der omgav selve Ildstedet, hvorpaa der brændte et Baal af sam- menpresset Halm. Allerede paa et tidligt Stadium af Luft- seiladsens Historie fæstede Videnskabsmændene deres Blik paa Ballonerne, i det Haab, at de ved Hjælp af dem kunde erholde nærmere Op- lysning om forskjellige Naturfænomener i de hoiere Luftlag. Om det end langt fra kan siges, at disse Forhaabninger ere gaaede i Op- fyldelse, saa maa det dog- erkjendes, at de i videnskabeligt (Herned foretagne Luftreiser have givet vigtige Bidrag til Kundskaben om Luft- havets Naturforhold. I Juli 1803 foretog saa- ledes Flamlænderen Robertson i Forening- med sin Landsmand Lhoest en videnskabelig Luft- reise fra Hamburg. Robertson anstillede ved denne Leilighed flere interessante Iagttagelser i den betydelige Høide af 22,800 Fod. Under det stærkt formindskede Lufttryk lede Robertson og hans Ledsager af en eiendommelig Ængstelse og et almindeligt Ildebefindende; deres Puls blev hurtigere, Læberne og Aarene svulmede op, og Oinenes fine Blodkar sprængtes. De maatte an- vende hele deres Villiekraft for ikke at bukke under for Søvnen og derved gaa den visse Død i Møde. Stemmen var klangløs i denne store Høide, og Robertson fik Vand til at koge ved en Varmegrad, der ikke var høiere, end at han uden at generes deraf kunde holde Haanden i det kogende Vand. En Fugl, som han udkastede fra Gondolen, faldt med stor Hurtighed lodret ned gjennem Luften. Det følgende Aar steg Robertson paa ny op efter Tilskyndelse af det russiske Akademi, denne Gang i Forening med den russiske Natur- forsker Sacharoff. Han rettede fornemmelig sine Undersøgelser paa Lydfænoinenerne og paa nogle Forhold, som han paa sin foregaaende Reise havde bemærket med Hensyn til en grad- vis Aftagen af Jordmagnetismens Styrke. Hans tidligere Iagttagelser desæigaaende bleve bekræftede ved nye Observationer, men Rigtigheden af dem blev dog bestridt af flere Fysikere*). Blandt disse var ogsaa den berømte Laplace, hvem det lykkedes at faa det franske Akademi til at for- anstalte en ny Luftreise i videnskabeligt Øieined. *) Derimod stemmer Robertsons Iagttagelse godt med det af Saussure opnaaede Resultat af nogle Under- søgelser, anstillede paa Col des géant i en Høide af 11,000 Fod. O. A.