Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

869 OM LUFTREISER. 870 Akademiet overdrog Udførelsen af denne til to af sine yngre, men lioit anseete Medlemmer, Gay-Lussac og Biot. Opstigningen fandt Sted endnu i samme Aar, og de Reisende naaede en Høide af 12,000 Fod. Resultatet af deres Undersøgelse var bl. A., at Jordmagnetismen ikke var kjendoligt svagere i en betydelig- Af- stand over Jorden end ved selve dennes Over- flade. Man tør imidlertid ikke fæste altfor stor Lid til det ene eller det andet af disse Resultater; thi Undersøgelserne af denne Natur ere meget vanskelige at udfore under saadanne Forhold som dem, hvorunder man maa arbeide i en Ballon; de fordre et fast og sikkert Underlag for Instru- menterne og forskjellige andre Betingelser, som det er saa godt som umuligt at tilveiebringe paa en Luftreise. Endnu samme Aar (den 16de September 1804) foretog1 Gay-Lussac alene en ny Opstigning. Paa denne naaede han til en Høide af hen imod 22,000 Fod, altsaa omtrent samme Høide som Robertson. Med Hensyn til Jordmagnetismen fandt han Bekræftelse paa sit tidligere Resultat, og ligeledes konstaterede han, at Luften i større Høider viser en paa- faldende Mangel paa Vanddampe. Gay-Lussac havde paa denne Reise medtaget en lufttom Flaske, som han i en Holde af 20,000 Fod fyldte med Luft. Den senere foretagne Analyse viste, at der ikke er nogen Forskjel imellem Luftens Sammensætning- i denne Høide og ved Jordens Overflade. Man kunde være be- rettiget til at slutte, at der i de høiere Luft- lag var en større Mængde Kvælstof, fordi denne ene Hovedbestanddel af den atmosfæriske Luft har en ringere Vægtfylde end den anden, Ilten, men en saadan Antagelse viste sig altsaa uholdbar. Efter Gay-Lussacs sidste Opstigning hengik der en lang' Aarrække, i hvilken ingen viden- skabelige Luftreiser bleve foretagne. Forst i Aaret 1850 toge de paany deres Begyndelse, men det var meget nær ved, at denne havde fort til en sørgelig Katastrofe. Barral og' Bixio stege i det nævnte Aar op for med den Tids forbedrede Instrumenter at foretage fysiske og meteorologiske Undersøgelser i de høiere liggende Lag af Atmosfæren. De havde imidlertid be- gaaet den Feil at g) øre Nettet for snevert og at ophænge Gondolen for nær ved Ballonen. Da de vare komne til en Høide af hen imod 16,000 Fod, var Ballonen saa stærkt udvidet, at den skød sig ud over Gondolen og bedækkede denne; derved blev Ventilsnoren uklar, saa at Brinten ikke kunde slippes ud, og' Følgen heraf var, at Ballonen vedblev at stige, medens den samtidigt udspændtes saa stærkt, at den truede med at sprænges. Der var intet Andet at gjore i denne overhængende Fare end at skjære Hul i Ballonen, men saa snart de havde gjort dette, strømmede Brinten ud med en saadan Voldsom- hed, at begge de Reisende bleve indhyllede i denne Luftart, der er aldeles ubrugelig for Aandedrættet. Følgen af Brintens stærke Ud- strømning var, at Ballonen sank med rivende Fart, og denne Omstændighed skyldte Barral og Bixio deres Frelse. De vare nemlig faldne i Afmagt paa Grund af Brintens Indflydelse, men ved den voldsomme Nedfart gjennem Luften be- friedes de for den skadelige Luftart og gjenvandt deres Bevidsthed tids nok til, at de i nogle faa Hundrede Alens Afstand fra Jorden kunde kaste Alt overbord fra Gondolen for derved at for- mindske Faldets Voldsomhed. De havde til hele Nedfarten kun brugt fire ä fem Minuter og vare saa heldige at falde ned paa en nylig op- gravet Vinmark, saa at de slap med nogle for- holdsvis ubetydelige Kontusioner. De kjække Reisende lode sig imidlertid ikke afskrække ved dette uheldige Forsøg. Allerede en Maaneds Tid derefter (i Juli samme Aar) stege de paa ny op, og denne Gang havde de bedre Held med sig. I en Høide af omtrent 7000 Fod kom de ind i en Skymasse af over 15,000 Fods Tykkelse, og paa deres Fart op igjennem denne gjorde de en Række interessante Temperatur- Iagttagelser. Ved 18,000 Fods Høide havde Kulden krystalliseret Vanddampene til ganske fine Isnaale, som i Mængde lagde sig over alle Gjenstandene i Gondolen og paa Ballonen, hvilket Fænomen giver et Bidrag til Forstaaelsen af Hagldannølsen. Ved deres Indtræden i denne Sky af Isnaale bleve de Reisende Vidne til et mærkeligt optisk Fænomen. Solen viste sig igjennem Taagen, men samtidigt saae de en anden Sol, der lyste med lige saa stærk Glands som den virkelige og befandt sig under dem. At Fænomenet maa forklares som en Speiling af Solen paa Isnaalenes Overflader, er utvivlsomt. Hverken Barral eller Bixio folte nogen Ulempe ved Opholdet i de hoie Luftlag, og de mærkede end ikke nogen Susen for ørene saaledes som det ellers altid* er Tilfældet ved større For- andringer i den omgivende Lufts Tryk. I Aaret 1852 blev der af Englænderne Green og Welsh foretaget fire Opstigninger i videnskabeligt Oiemed fra Observatoriet i Kew, men paa ingen af disse naaedes fuldt saa stor en Afstand fra Jorden, som enkelte af de tidligere Reisende havde naaet, og det var altsaa endnu ikke lykkedes at hæve sig saa hoit over Havets Overflade som til Toppen af Jordklodens hoieste Bjerge. Robertson, Gay-Lussac, Barral og Bixio, 55*