Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

871 OM LUFTREISER. 872 Green og Welsh havde Alle, men kun i kort Tid, svævet i en Hoide af 22,000 Fod eller lidt derunder, og der manglede altsaa mindst 5000 Fod for at komme i Niveau med de hoieste Bjergtoppe i Asien. I 1861—62 lod »British Association for the advance- ment of Science« foretage adskillige Luft- reiser under Ledelse af Meteorologen Glaisher og Luftskipperen Coxwell. Den berømteste af disse Opstigninger fandt Sted d. 5te September 1862, Kl. 1 om Eftermiddagen fra Wolverhampton ved en Tempera-tur af 15° C. Allerede i 5000 Fods Høide viste Thermometret kun 5°, og paa dette Tidspunkt indtraadte Ballonen i en Sky, hvis Tykkelse af Glaisher ansloges til c. 1100 Fod. Paa Farten gjennem denne vare de Reisende indhyllede i Mørke, men pludseligt skinnede Solen atter med sin fulde Kraft; de svævede nu i den klareste Luft, og under deres Fødder strømmede de mægtige Skymasser, hvis fantastiske Former toge sig glimrende ud, idet Solstraalerne faldt paa dem og kastedes tilbage. Glaisher forsøgte uden Held at tage fotografiske Billeder af det prægtige Panorama, thi Ballonens Stigen var for stærk til, at noget Billede kunde fixeres. I Løbet af 28 Minuter havde Ballonen hævet sig til henimod 16,000 Fods Høide, ti Minuter senere til noget over 21,000 Fod, og Tempera- turen var sunken til -4- 13°. Ved at udkaste noget Sand stege de Reisende i Løbet af de næste ti Minuter op til en Hoide af c. 27,000 Fod, og Thermometret viste da 19 Graders Kulde. Hidtil havde hverken Glaisher eller Coxwell følt noget videre Ildebefindede, men da de naaede op til 31,000 Fod, bleve de begge overfaldne deraf. Forst indfandt der sig hos Glaisher en stærk Træthedsfornenimelse, derefter bleve hans Arme lamme, og- Synet svigtede ham, saa at han var ude af Stand til at aflæse Thermometret eller see Viserne paa sit Aneroid- barometer; han vilde gribe en Flaske Vin i den Tro, at han ved at drikke deraf kunde stimulere Nervesystemet saa meget, at han endnu i nogen Tid kunde anstille Iagttagelser, men han var ikke i Stand til at røre sig; han forsøgte nu at raabe paa Coxwell, som var krøbet lidt til- veirs for at bringe Ventilsnoren i Orden og sad i den Ring, som forenede Ballontougene, men han formaaede ikke at frembringe en Lyd, og et -Øieblik derefter besvimede han. Coxwell var ogsaa meget nær ved en Afmagt, og- da han, i Følelsen af den overhængende Fare, hvori de befandt sig, vilde aabne Ventilen, nægtede Hænderne ham deres Tjeneste. Han var imidlertid heldig nok til at gribe Ventilsnoren med Tænderne, og ved saaledes at holde Ventilen aaben, bragte han Ballonen til at dale. Ved Hjælp af et selvregistrerende Thermometer viste det sig, at den laveste Temperatur havde været 4-25° C., og i den storste Høide, hvortil de naaede, nemlig 31,800 Fod, var Lufttrykket kun c. 7 Tommer. Paa en Luftreise, som de samme to Mænd fore- toge det følgende Aar i Juli Maaned, mærkede de i 9000 Fods Høide et Uveir under sig. De naaede op til 20,000 Fod over Jorden, og endnu i denne Høide saae de langt oppe over sig Himlen bedækket af de saa kajdte Cirrus- Skyer. Ved Nedstigningen faldt der i 15,000 Fods Hoide store Kegndraaber paa Ballonen, men i en Afstand af 9—12,000 Fod over Jorden dalede de gjennem et Snefog. Ballonens Synken foregik imidlertid hurtigere end Sneens Falden, og- det fik derved Udseende af, at Sneen steg nede Ira op ad. Selve Snefnuggene havde ikke Form som ved Jorden, men som naaleformige Iskrystaller. Den Høide, som Glaisher og Coxwell naaede op til, er den største, som hidtil er naaet af noget Menneske, og der er ingen Sandsynlighed for, at den vil blive overgaaet, dels paa Grund af den dermed forbundne Fare, dels fordi der ikke kan ventes synderligt Udbytte deraf for Videnskaben, da Mennesket, selv under de gun- stigste Forhold, i en saadan Høide er ude af Stand til at anstille paalidelige Iagttagelser. Det egenlige Formaal for Glaishers Luft- reiser var at undersøge Loven for Temperaturens Aftagen i de hoiere Luftlag, og- om der end staar meget tilbage, forinden Videnskaben kan siges at være paa det Rene med Forholdet, har Glaisher dog leveret vigtige Bidrag- til Be- svarelsen af flere her hen hørende Spørgsmaal, lige som han ogsaa har anstillet interessante Iagt- tagelser angaaende Lydens Forplantede gjennem Luften i de store Hoider. Hvad de fysiologiske Virkninger paa Mennesket angaar, da kan man vel af de gjorte Erfaring-er slutte til visse al- mindelige Hovedtræk som en fremskyndet Blod- cirkulation, hurtigere Aandedræt og senere indtrædende Slaphed, Lammelse og Bevidstløshed, men endnu ere disse Erfaringer for faa til, at man deraf kan udlede Resultater af videnskabelig Betydning-, saa meget mere, som Virkningerne af Lufttrykkets Forringelse vise sig ulige hos forskjellige Individer. Ifølge alle Luftreisendes samstemmende Vidnesbyrd tilbyder en Ballonfart Leilighed til at see de mest storartede Naturfremtoninger. Snart svømmer man paa et jevnt Skylag-, der lige som en svagt kruset Havflade strækker sig saa langt Diet rækker; snart farer man hen over en kaotisk Masse af sammendyngede og