Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

873 OM LUFTREISER. 874 optaarnede. Skyer, hvis Toppe bestraales af et blændende Sollys, medens de dybere liggende Partier tage sig ud som svælgende Afgrunde, hvis Mørke staar i den skarpeste Modsætning til det glimrende Solskin foroven; . snart seer det ud, som om Ballonen skulde knuses mellem et Par uhyre Skybjerge, men i næste øieblik farer man tværs igjennem Bjerget, som om- hyller den Reisende i et dybt Mørke, der pludseligt afløses af det klareste Dag-slys, naar Skyen er passeret. I Fig. 9 er der givet en Afbildning af en Ballon over Skyerne, men hvad neppe lige Lysfænomener, som kun optræde i disse høitlig-gende Egne, sees ikke sjeldent. Saalecles blev den franske Luftreisende Tissandier, efter at han havde gj en nem trængt et mægtigt Skylag og' hævet sig- omtrent halvandet Hundrede Fod over dette, Vidne til, at Ballonens Skyg'gø af- tegnede sig1 paa den nedenfor liggende Sky, om- givet af farvede Ring-e (Fig. 11), som inderst vare violette og yderst derimod røde. Et lignende Fænomen viser sig stundom for Bjerg- bestigere, naar de i klart Solskin befinde sig paa en høit liggende Klippespids og have Sky- Fig. 9. Over'Skyerne. nogen Malers Pensel vil kunne gjengive paa en fuldt tilfredsstillende Maade, kan i det farvelose Træsnit naturligvis kun blive som en svag An- tydning- af Virkeligheden. I hine øde Luftregioner, hvor Synskredsen ikke er begrændset af nogen jordisk Gjenstand, fremtræde alle de optiske Fænomener, som bero paa de atmosfæriske Forholds Indflydelse, i en ellers næsten ukjendt Fylde og Pragt. Vid- underligt pragtfulde Regnbuer af umaadelige Dimensioner, Solringe, Maaneringe (Fig. 10) og Bisole fortrylle Beskueren, og andre eieudomme- masser under sig. Da Tissandier senere atter lod Ballonen dale, viste Skyggen sig paany, men Gondolen saaes da omgiven af hvidligt skinnende, aflange, koncentriske Ringe. Efterat forskjellige Luftreiser havde havt et mere eller mindre sørgeligt Resultat, laa det jo nær, at man paa alle Maader søgte at ud- finde et Middel, hvorved Ulykkestilfælde for Fremtiden kunde forebygges. Navnlig' var det Nedstigningen, som havde viist sig saa farlig, og man greb derfor til en Sikkerhedsforanstalt- ning, der saa at sige frembød sig af sig selv,