Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

881 OM LUFTREISER 882 endelig-t at træffe Mennesker og at gjore disse forstaaeligt, hvorfra de kom. Til deres Over- raskelse erfarede de da, at de befandt sig i Norge, i en Afstand af 215 geografiske Mile fra Paris; denne Vei havde de tilbagelagt i en Tid af 14 Timer 55 Minuter. Ballonen fandtes kort efter, og Depescher og Breve bleve be- sørgede til deres Bestemmelsessteder. Paa de store Verdensudstillinger, som i de senere Decennier have fundet Sted, har man, som oven for anført, benyttet mægtige, fastgjorte Balloner som Forlystelsesmiddel. Den forste »ballon captif«, der anvendtes i saadant Oiemed, konstrueredes af den oftere omtalte, berømte Jlenry Giffard til Pariser-Udstillingen i 1867. Den gik op hver Dag og > medtog hver Gang indtil 20 Passagerer. Touget, som fastholdt Ballonen, havde en Længde af 1000 Fod og blev oprullet ved Hjælp af en Dampmaskine paa 50 Hestes Kraft. Denne Ballon, der rummede 1 GO,000 Kubikfod, var fyldt med ren Brint, der fremstilledes efter den nye af Giffard opfundne Methode, og- den var saa lufttæt, at der daglig-t kun trængte c. 300 Kubikfod Brint ud af den. Paa Londoner-Udstillingen dot følgende Aar be- nyttedes en lignende ballon captif, men den var af endnu langt større Dimensioner, idet den rummede ikke mindre end 325,000 Kubikfod og medtog hver Gang 32 Personer. Denne Ballon var fuldstændigt lukket for at undgaa den atmosfæriske Lufts Blanding med Brinten. Da der ikke kunde være Tale om nogen synderlig Luftfortynding i den Hoide, til hvilken Ballonen hævede sig (1900 Fod), var der Intet at risikere ved at lukke Ballonen helt, og for yderligere at forebygge Brintens Udvidelse ved Solstraalernes Indvirkning-, var Ballonens udvendige Side over- trukken med Zinkhvidt, der, som bekjendt, til- bagekaster Solstraalerne. Til at drage Ballonen ned benyttedes en Dampmaskine paa. 200 Hestes Kraft. Vi have nu sogt at give en nogenlunde kortfattet Fremstilling af Luftseiladsens Historie og Udvikling-, og vore Læsere ville deraf have seet, at der endnu staar Meget tilbage, forinden man vil kunne sige at have naaet Maalet: at gjøre Luftreiserne lige saa farefrie som Reiser paa Jorden og lige saa. afhængige af vor Villie som disse med Hensyn til Reisens Retning. Ja, strængt taget kunne vi vel i al Almindelighed sige, at vi den Dag idag- staa paa samme Standpunkt som da Charles og- Robert stege op med deres Ballon. Ganske vist har den ved de mangfoldige Luftreiser indvundne Erfaring givet os nyttige Vink, saa vel hvad Enkeltheder i Konstruktionen angaar som med Hensyn til de Hovedprincipper, der bor følges ved Indretningen af Styreballoner, men indtil videre er Luftskipperen dog en Boldt for Vindens Luner og inaa over- lade det til Tilfældet at afgjøre i hvilken Ret- ning han skal føres. Det store Problem at styre Ballonen staar endnu ulost — om det nogensinde vil blive lost paa tilfredsstillende Maade, er et Spørgsmaal, hvis Besvarelse er forbeholdt Fremtiden. Dog, Menneskeaanden bryder paa alle Omraader nye Baner, og hvem veed, om den Dag er fjern, da vore nu existerende Samfærdselsmidler ville blive omstyrtede og af- løste af nye og bedre. (Oversat og betydeligt omarbeidet af Udg.). 56