Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
883
TRÆKFUGLENE.
884
TRÆKFUGLENE.
AF
A. LEITH ADAMS.
At Fuglene i en ganske særlig Grad ere
Gjenstand for Menneskets Sympathi, har ikke
alene sin Grund i deres smukke Ydre og deres
oplivende Sang, men ogsaa i de mange interessante
Forhold, som deres Levemaade frembyder. Paa
dette Omraade, der i saa mange Henseender
indbyder til Forskning, ville vi nu fæste Op-
mærksomheden paa Trækfuglene, der kaldes
saaledes, fordi de, alt efter Aarstiderne, foretage
regelbundne Vandringer.
Om det end maa siges, at, denne Vane
eller dette Instinkt or stærkest udviklet hos
Fuglene, eller i alt Fald hos denne Dyreklasse
træder tydeligst frem og lettest lader sig- iagt-
tage, ere Fuglene dog ingenlunde de eneste
Dyr, der vandre. Tvært imod er Vandredriften
overordenligt udbredt, og vi behøve saaledes,
for at holde os til Hvirveldyrene, kun at nævne
de Vandringer, som foretages af Lemænen,
Hvalerne og fremfor alle af Fiskene. Dog er
det kun undtagelsesvis, at Vandringerne fore-
tages efter en saa stor Udstrækning som hos
Fuglene. Uagtet vi hvert Aar have Leilighed
til at iagttage Bortvandringen og Gjenkomsten
af disse Foraarets kjærkomne Budbringere, som
glæde os ved deres livlige Sang, er der dog,
hvad Vandringernes Natur og- Aarsager angaar,
endnu Meget, som ikke er ganske opklaret. Vi
skulle i det Følgende gaa lidt nærmere ind paa
nogle af de Forhold, som høre her hen.
Det ligger nærmest at antage, at det er
Mangel paa Føde, som driver Fuglen« til om
Vinteren at forlade deres sædvanlige Sommer-
Opholdssteder. Vi kunne nærmere belyse dette
ved exempelvis at anføre Et og Andet om
Fugletrækket paa den skandinaviske Halvø.
Adskillige Fugle, som om Sommeren ude-
lukkende eller fortrinsvis opholde sig i den
nordlige Del af Halvøen, drage om Vinteren nod
til de mellemste og sydligere Egne. Dette er,
som bokjendt, Tilfældet, med Sidensvandsen, Sne-
spurven og flere andre. Af mange Fuglearter,
saaledes af forskjellige Ænder og Drosler, Sang-
lærker og en Mængde andre, som yngle i
Skandinavien, forblive nogle Individer Vinteren
over i Halvøens sydlige Dele, medens andre
Individer begive sig over til Danmark eller
Tydskland eller drage endnu længere mod Syd.
T disse Fugles Vandringer er der egenligt
ikke Meget, som vækker vor Forundring. Grunden
til dem maa uden Tvivl søges i, at med den
koldere Aarstids Indtræden bliver Tilgangen paa
Fode altfor knap for disse Fugle i de Egne,
hvor de have tilbragt Sommeren. De hente
nemlig for en stor Del deres Næring fra
Planteverdenen eller leve af Vanddyr, men mange
af dem fortære ogsaa med Begjærlighed Insekter,
hvor saadanne ere til at. faa.
Naar vi tænke os, at en Fugl, som ude-
lukkende nærer sig af Insekter, skulde faa
Smag1 for vegetabilsk Føde og give sig til at
leve af saadan, vilde den kunne forblive i vore
nordlige Egne langt længere ud paa Efteraaret,
ja maaskee endog- hele Vinteren over. De aller
fleste virkelige Trækfugle ere imidlertid ude-
lukkende eller næsten udelukkende Insektædere.
De tilbringe alle Sommeren i ét Klima, Vinteren
i et andet. Med Hensyn til Tiden, paa hvilken
de reise bort og ankomme, og til Maaden, paa
hvilken de vandre, viser der sig som oftest en
beundringsværdig Regelmæssighed. Saaledes staar
f. Ex. Tiden for en Fugls Ankomst og Bortreise
hyppigt i et bestemt Forhold til Foraars- og
Efteraarsjevndøgn. Mange Fuglearter trække
skarevis, andre mere enkeltvis eller i smaa Sel-
skaber o. s. v. Ja, hver Fugleart har sin sær-
egne Maade at reise paa, og denne Kommen og
Gaaen over større eller mindre Strækninger af
Jorden har omtrent paa samme Maade og efter
de samme Regler fundet Sted Aar efter Aar,
Aartusinde efter Aartusinde.
I Maanederne Marts, April og Mai har en
Iagttager paa Kysterne af Danmark eller af
den skandinaviske Halvø eller overhovedet paa
et hvilket som helst Sted paa den Vei, ad hvilken
Trækfuglene fortrinsvis drage afsted, Leilighed
til at gjore mange interessante Observationer i
Henseende til Tiden for de forskjellige Fugles
Ankomst og' til den bestemte Maade, paa hvilken
de trække (Fig. 1). Det. langt overveiende Antal
af virkelige Trækfugle — saadanne som f. Ex.
Svalerne — lever, som vi have hort, af Insekter;