Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

883 TRÆKFUGLENE. 884 TRÆKFUGLENE. AF A. LEITH ADAMS. At Fuglene i en ganske særlig Grad ere Gjenstand for Menneskets Sympathi, har ikke alene sin Grund i deres smukke Ydre og deres oplivende Sang, men ogsaa i de mange interessante Forhold, som deres Levemaade frembyder. Paa dette Omraade, der i saa mange Henseender indbyder til Forskning, ville vi nu fæste Op- mærksomheden paa Trækfuglene, der kaldes saaledes, fordi de, alt efter Aarstiderne, foretage regelbundne Vandringer. Om det end maa siges, at, denne Vane eller dette Instinkt or stærkest udviklet hos Fuglene, eller i alt Fald hos denne Dyreklasse træder tydeligst frem og lettest lader sig- iagt- tage, ere Fuglene dog ingenlunde de eneste Dyr, der vandre. Tvært imod er Vandredriften overordenligt udbredt, og vi behøve saaledes, for at holde os til Hvirveldyrene, kun at nævne de Vandringer, som foretages af Lemænen, Hvalerne og fremfor alle af Fiskene. Dog er det kun undtagelsesvis, at Vandringerne fore- tages efter en saa stor Udstrækning som hos Fuglene. Uagtet vi hvert Aar have Leilighed til at iagttage Bortvandringen og Gjenkomsten af disse Foraarets kjærkomne Budbringere, som glæde os ved deres livlige Sang, er der dog, hvad Vandringernes Natur og- Aarsager angaar, endnu Meget, som ikke er ganske opklaret. Vi skulle i det Følgende gaa lidt nærmere ind paa nogle af de Forhold, som høre her hen. Det ligger nærmest at antage, at det er Mangel paa Føde, som driver Fuglen« til om Vinteren at forlade deres sædvanlige Sommer- Opholdssteder. Vi kunne nærmere belyse dette ved exempelvis at anføre Et og Andet om Fugletrækket paa den skandinaviske Halvø. Adskillige Fugle, som om Sommeren ude- lukkende eller fortrinsvis opholde sig i den nordlige Del af Halvøen, drage om Vinteren nod til de mellemste og sydligere Egne. Dette er, som bokjendt, Tilfældet, med Sidensvandsen, Sne- spurven og flere andre. Af mange Fuglearter, saaledes af forskjellige Ænder og Drosler, Sang- lærker og en Mængde andre, som yngle i Skandinavien, forblive nogle Individer Vinteren over i Halvøens sydlige Dele, medens andre Individer begive sig over til Danmark eller Tydskland eller drage endnu længere mod Syd. T disse Fugles Vandringer er der egenligt ikke Meget, som vækker vor Forundring. Grunden til dem maa uden Tvivl søges i, at med den koldere Aarstids Indtræden bliver Tilgangen paa Fode altfor knap for disse Fugle i de Egne, hvor de have tilbragt Sommeren. De hente nemlig for en stor Del deres Næring fra Planteverdenen eller leve af Vanddyr, men mange af dem fortære ogsaa med Begjærlighed Insekter, hvor saadanne ere til at. faa. Naar vi tænke os, at en Fugl, som ude- lukkende nærer sig af Insekter, skulde faa Smag1 for vegetabilsk Føde og give sig til at leve af saadan, vilde den kunne forblive i vore nordlige Egne langt længere ud paa Efteraaret, ja maaskee endog- hele Vinteren over. De aller fleste virkelige Trækfugle ere imidlertid ude- lukkende eller næsten udelukkende Insektædere. De tilbringe alle Sommeren i ét Klima, Vinteren i et andet. Med Hensyn til Tiden, paa hvilken de reise bort og ankomme, og til Maaden, paa hvilken de vandre, viser der sig som oftest en beundringsværdig Regelmæssighed. Saaledes staar f. Ex. Tiden for en Fugls Ankomst og Bortreise hyppigt i et bestemt Forhold til Foraars- og Efteraarsjevndøgn. Mange Fuglearter trække skarevis, andre mere enkeltvis eller i smaa Sel- skaber o. s. v. Ja, hver Fugleart har sin sær- egne Maade at reise paa, og denne Kommen og Gaaen over større eller mindre Strækninger af Jorden har omtrent paa samme Maade og efter de samme Regler fundet Sted Aar efter Aar, Aartusinde efter Aartusinde. I Maanederne Marts, April og Mai har en Iagttager paa Kysterne af Danmark eller af den skandinaviske Halvø eller overhovedet paa et hvilket som helst Sted paa den Vei, ad hvilken Trækfuglene fortrinsvis drage afsted, Leilighed til at gjore mange interessante Observationer i Henseende til Tiden for de forskjellige Fugles Ankomst og' til den bestemte Maade, paa hvilken de trække (Fig. 1). Det. langt overveiende Antal af virkelige Trækfugle — saadanne som f. Ex. Svalerne — lever, som vi have hort, af Insekter;