Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

887 TRÆKFUGLENE. 888 forlader Afrika i Marts eller April, altsaa endnu medens Klimaet der er mildt og medens der findes Insekter i stor Mængde. Det er saaledes klart, at det hverken er Hunger eller Veirligets Barskhed, der driver Kirkesvalen paa Flugt, og- dog bryder den pludseligt op for at drage mod Nord; hor ankommer den dog forst i Midten af Mai, og det synes altsaa ikke, at den har stort Hastværk med at naa sit Bestemmelsessted; for- modenlig har dette sin Grund, at Klimaet her undertiden kan blive strængt nok paa den Tid af Aaret. En Del af do tilbagevendende Kirke- svalers store Skarer begiver sig ikke længere end til Middelhavets nordlige Kyster og de uden for disse liggende Øer. Hovedmassen af dem spreder sig over det, mellemeuropæiske Fastland, ogResten drager til de britiske-Øer og Skandinavien, idet nogle af dem endog- styre Kursen helt op til den skandinaviske Halvøes nordligste Egne. Saasnart en passende Lokalitet er funden, tages der fat paa Redebygningen, og kort der- efter beg-ynde Forældre-Pligterne. Ungerne komme nemlig- til Verden i Midten af Juni, og' naar de ere u^voxne og kunne forlade Reden, seer man dem en Tid lang sammen med de gamle, kredsende i hurtig', seilende Flugt gjennem Luften, lige som for at øve sig til den fore- staaende lange Eeise. Naar Tidspunktet kommer, da denne skal gaa for sig-, samle Kirkesvalerne sig' i store Flokke, og pludseligt ere de for- svundne. Nogen Tid derefter svæve do over Ruinerne af det gamle Theben, omkring- Jerusalems Mure eller Marokkos Minareter. Hvad Flyveevnen angaar er der noppe nogen anden Fugl, som overgaar Kirkesvalerne. Man har beregnet, at vor almindelige Art kan til- bagelægge over 40 Mile i Timen. Dersom den med en saadan Hurtighed fløi mod Syd uden at standse, vilde den ikke engang behove en hel Dag for at komme fra sit Sommerhjem her i Norden til sit Vinteropholdssted i Centralafrika. I Nordamerika findes en anden og noget større Kirkesvale, som sandsynligvis flyver endnu hurtigere. Don i samme Verdensdel forekommende Vandredue er ligeledes en meget hurtigt flyvende Fugl, som paa sit Træk antages at tilbagelægge i det mindste 160 Mile om Dagen. Undertiden hænder det, at Fugle ganske pludseligt drage bort fru deres Unger, medens disse endnu ere smaa og ude af Stand til at ernære sig- selv, hvorfor de ynkeligt omkomme af Sult. Vandredrifteo — eller maaskee rettere Selvopholdelsesdriften — liar da beseiret For- ældrenes Kjærlighed. Man har i England iagt- taget saadanne Tilfælde med Svaler, og For- fatteren har i Kanada selv været Vidne til dette Forhold hos Svaler og den karolinske Sidens vands. Denne sidste Fugl har megen Lighed med vor europæiske Sidensvands »Silkehalen«, (Bombucilla \ Ampelis | garruld), men er — i Modsætning' til denne, der kun kan betragtes som »Strøgfugl« — en virkelig- Trækfugl, som ankommer til New-Brunswick og andre more nordligt beliggende Egne i Midten af Juni-Maancd for atter ut for- lade disse Steder allerede hen imod Slutningen af August. Fuglen yngler i store Kolonier, og dens Fode bestaar af Insekter. Et Aar, da Eftersommeren var usædvanlig kold, forsvandt aldeles pludseligt baade Svaler og Sidonsvandse, efterladende deres talrige Unger, som nu vare hjemfaldne til den sørgelige Skjæbne at om- komme af Sult og Kulde. At Fuglenes Vandredrift er dem medfødt, kan man bl. A. slutte deraf, at Unger, som ere fjernede fra Forældrene og- have været holdte i Fangenskab, blive betagne af en stærk Uro og' meget ivrige efter at komme ud uf Fangenskabet netop paa den Tid, da deres Slægtninge drage bort. Selv om Mangelen paa Fede om Efteraaret er en meget vigtig Faktor i Henseende til det Fugletræk, som linder Sted paa denne Aarstid, kan den dog ikke spille nogen Rolle hvor dot gjælder at linde Aatsagerne til, at Fuglene om Foraaret forlade deres varme Vinteropholdssteder for at drage Nord paa, thi Insekt verdenen er da mindst lige saa fyldigt repræsenteret som i de foregaaende Maaneder. Dette Forhold tillige med den Omstændighed, at der tilbagelægges saa betydelige Veilængcler, er netop Noget af det mest Eiendommelige ved Fuglenes Vandringer. Man har antaget, at det er Forplautelsesdriften, som paaskynder Afrejsen om Foraaret, men man har ikke en eneste sikker Iagttagelse, der kan tjene som Bevis for Rigtigheden af denne Antagelse. herimod udu ve de klimatiske For- andringer i de Lande, som Fuglene besøgo, utvivlsomt en ikke uvæsenlig Indflydelse paa deres Vandringer. Ved den Tid om Foraaret, da Vintersæden bjerges i Afrika, begynder der at foregaa en Forandring1 med det behagelige Klima, der har hersket i de sidst forløbne Maaneder. Saharas hede Vinde bringe Vegetationen til at hensygne og bebude, at den brændende Sommer- hede staar for Døren. Da er det, at saa mange af Fuglene samle sig i store Skarer og drage ned mod Kysten. Der mode de en frisk og kølig Nordenvind, og det er maaskee denne, som lokker dem tilbage til de Egne, hvorfra den samme Vind det foregaaende Efteraar fordrev dem eller dog- gav dem et advarende Signal om, at det var paa Tiden at drage til syd- ligere Egne.