Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

889 TRÆKFUGLENE. 890 Trækfuglenes Vandring mod Syd om Efter- aaret foregaar i Regelen meget langsommere end Trækket Nord paa om Foruaret. Dc for- skjellige Arter trække med ulige Hurtighed, alt efter deres forskjellige Størrelse, Flyveevne o. s. v. samt efter den mere eller mindre rigelige Til- gang paa passende Fode. Nogle begive sig paa Reise længe før andre, og- af en og samme Art forbliver en Del Individer stundom flere Uger længere end Hovedmassen. Vagtelen streifer om Vinteren vidt omkring i det nordlige Afrika, men nuar Foraarshøsten der er bragt til Ende, seer man den i store Skarer drage Nord paa, idet den følger den samme Vei som da den i Oldtiden dalede ned over Israeliternes Leir. Lige som mange andre Trækfugle, er Vagtelen paa denne Aarstid meget tyk og’ fed, og den bliver derfor Gjenstand for ivrige Efterstræbelser af Befolkningen i Middel- havslandene, hvor der fores en formelig- Udryd- delseskrig baade mod den og en Mængde andre sinaa Fugle. Italienernes berømte »l>ecca Jico« er saaledes ikke Andet end vor almindelige lille Havesanger, som der i Landet ansees for en Lækkerbidsken, og det er jo bekjendt nok, at Tusinder og atter Tusinder af Nattergale hvert Aar maa bøde med Livet paa Vøien gjennein Italien. Svalernes pludselige Forsvinden om Efter- aaret var i lange Tider, endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede, et Fænomen, som man ikke var i Stand til at forklare paa naturlig Maade, og soin derfor gav Anledning' til de taabeligste Formodninger og Paastande. Der var endog »Naturforskere«, som paastode, at Svalerne slet ikke trak bort, men at de tilbragte Vinteren paa Bunden af Indsoer eller i Moser i en Slags Dvaletilstand, og endnu den Dag idag er den Mening- ikke helt udryddet, at disse Fugle i nogle Lande forblive hele Aaret igjennem. Det hænder undertiden, at Svaler, som af en eller anden Grund ikke komme tids nok afsted om Efteraaret, blive overraskede af pludseligt ind- trædende Kulde og barsk Veirligt, og at saa- danne Individer falde til Jorden, hvor de da fryse eller sulte ihjel, eller at de drukne i Vandet. Muligvis er det Tilfælde af denne Natur, der have givet Anledning til den omtalte taabe- lig'O Mening’. For en Del — og sikkert ikke nogen uvæ- senlig Del — bestemmes, som oven for omtalt, Fuglenes Vandringer af Mangel paa Føde. Saa- danne Arter, der, lige som Svalerne, fange deres Bytte i Flugten, maa nødvendigvis have en Mængde omkringflyvende Insekter. Da nu In- sekterne, som bekjendt, gjennemgaa en For- vandling', og’ du de kun paa det sidste Trin af deres Udvikling ere flyvende Dyr, da fremdeles de forskjellige Insekters Udvikling, Luftliv og1 Død ikke foregaar paa én og samme Ti d, ligger det nær at antage, at de Insekter, som udgjøre Svalernes Fode, forsvinde forholdsvis tidligt om Efteraaret, hvorved det bliver umuligt for disse Fugle at opholde sig- lige saa længe i Landet som f. Ex. Sangerne, der færdes i Træer og Buske eller paa Jorden, hvor do ikke alene have et størro Udvalg af fuldt udviklede Insekter, men tillige kunne nære sig af Insektæg-, Larver og Pupper. En af dc interessanteste blandt de euro- pæiske Trækfugle er Gjøgen. Lige som Svalerne drager den bort endnu medens der er fuldt op af Insekter, men sandsynligvis ikke uf dem, der udgjøre dens Hovednæring. Blandt de Ejen- dommeligheder, hvorved Gjøgen udmærker sig frem for andre europæiske Fugle, er dens Mangel paa Omsorg for Yngelen en af de mest bekjendte. I Marts eller April forlader den Afrika, og saa snart den er naaet til sit Sommerhjem, forkynder den sin Ankomst ved de vel bekjendte Toner. Sine Æg lægger den i en godtroende Vipstjerts, Fluesnappers, Sylvias eller anden lille insekt- ædende Fugls Rede, og naar dette Værk er fuld- fort, forstummer »Kukkerens« Toner. Det varer nu ikke længe førend den begynder at forberede sig til Afreisen mod Syd, thi dens hole Som- merophold hos os strækker sig ikke ud over lialvfjerde Maaned. Denne korte Tid vilde være temmelig knap for Gjøgen, dersom den selv skulde bygge Rede, ruge sine Æg og opfede sine Unger, og den overlader derfor dette Arbeide til andre Fugle, idet den dog aldrig lægger mere end ét Æg i hver af de fremmede Reder, som den benytter. De lægges med adskillige Dages Mellemrum, og Ungerne komme saaledes frem paa temmelig- forskjellige Tider af Sommeren. Bleve alle Æggene lag-te i én Rede, vilde der opstaa ikke faa Vanskeligheder, idet de ældste af Ungerne vilde være flyvedygtige længe førend de yngste kunde tænke paa at forlade Reden. Natravnen eller Natsvalen hører ligeledes til de Fugle, som kun opholde sig i kort Tid hos os. Den lægger sine Æg- paa den bare Jord, maaskee fordi den ikke har Tid til at bygge nogen Rede. Om Dagen sidder den nemlig ganske stille og' skjult, og' først i Aftenskum- ringen begiver den sig ud for at skaffe Fode til sig selv og Ungerne. Uagtet der i Almindelighed hersker en høi Grad af Regelbundethed i Fuglenes Vandringer, hænder det dog ikke saa ganske sjeldent, at enkelte Individer, stundom endog hele Skarer uf