Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

911 OM GLETSCHERE. 912 falder af mod Nord, Vest og Syd, stemmer Gletscher- stribernes Retning ganske dermed, idet den i det nordlige Norg-e viser mod Nord og Nordvest, medens den længere nede bliver mere og mere vestlig og i Landets sydlige Egne vrider sig- mod Syd og Sydost. Langs Sydsverrigs vestlige Kyst gaa Striberne i sydvestlig Retning. Mange Omstændigheder tale for, at ogsaa Østersøen i hine Tider har været opfyldt af Gletschere; bl. A. træffer man der uniiskjendelige Spor af en Kraft, som i Retning fra Nord har virket for- styrrende ind paa do Lag, som da fandtes paa dette Sted, og af hvilke vi trælle Resterne paa Gotland samt i de Nord for denne Q udløbende Grunde eller i den Høideryg-, som paa forholds- vis ringe Dyb strækker sig- op til den saa kaldte »Gotska Sandø», der udgjør dens nordlige Spids. Paa begge Sider af Gotland strækker sig be- tydelige Dybder mod Syd, hvorimod der ret Syd for øen findes en vidtstrakt Grund, som be- staar af Sand og Grus, og som længere Syd paa breder sig over en stor Strækning af Østersøen. I dette Indhavs sydligste Del aftager Dybden paany. Ogsaa omkring- Bornholm kan man spore Isens Virksomhed, og i det Hele taget frembyder denne O i saa Henseende Forhold, som svare til dem paa Gotland, øens nordlige og nordøstlige Kyst falder steilt af mod Havet, og Dybden i dette voxer hurtigt, medens der paa den sydlige og sydvestlige Kyst skyder sig vidtstrakte Sand- banker ud og Havets Dybde kun langsomt til- tager. Ligeledes i de Have, som beskylle Sve- riges vestlige Kyst har Isen efterladt sine Spor i de Fordybninger og Grunde, som forekomme der. En nærmere Drøftelse af disse Forhold tor vi imidlertid ikke trætte vore Læsere med, saa meget mere som der dog, naar Alt kommer til Alt, ikke kan føres noget direkte Bevis for Rigtigheden af den almindelige Anskuelse, at Havene omkring- Sveriges Kyster i en fjernere Fortid have været fyldte af Gletschermasser, thi Bundens Terrænforhold kunne ogsaa være frem- bragte af andre Kræfter. Men det maa fast- holdes, at der er den største Sandsynlighed for, at de skandinaviske Gletschere have strakt sig ud over de Arealer, hvor der nu findes Hav, og denne Antagelse bestyrkes i høi Grad af den Kjendsgjerning, at der i hin langt tilbage lig- gende Tid har fundet betydelige Niveauforandringer Sted i de tilgrændsende Lande, der i ét Tidsrum have hævet sig- hoit over den nuværende Hav- flade, i et andet have sænket sig dybt derunder. Vi vende nu tilbage til vort egenlige Emne og skulle paany vise det Berettigede i, at vi have kaldt Gletscherne Is strømme. Som tid- ligere anført skylde vi Forbes's smukke Under- søgelser vor Kundskab om, at en Gletschers Ismasse ikke bevæger sig som et fast sammen- hængende Legeme, eller med andre Ord, at dens enkelte Dele ikke bevæge sig samtidigt og med samme Hastighed. 1 Midten af en Flod løber Vandet med større Fart end inde ved Bredderne, hvor Gnidningsmodstanden formindsker Bevæ- gelsens Hurtighed. Naar vi i en Flod, som løber jevnt og roligt, udkaste en Mængde Kork- stykker saaledes, at de danne en Linie tværs over Floden, saa ville vi efter en kort Stunds Forlob bemærke, at den rette Linie brydes, idet Midten af den skydes længere frem end Ende- punkterne , og dersom Flodveien paa dette Sted er ganske lige og jevn, ville Korkstykkerne danne en regelmæssig Buelinie, hvoraf det frem- gaar, at Vandets Hastighed aftager ensformigt paa beg-ge Sider af Midten. Paa samme Maade skrider ogsaa Gletscherens Is frem med forholdsvis stor Hurtighed i Midten og- med stadigt aftagende Fart, efterhaanden som den er nærmere ved Side- Fig. 5. Gletschersprækker, seete ovenfra. væggene. Som vi i det Foregaaende have hørt, liar man for visse Gletscheres Vedkommende fundet, at Middelhastigheden beløber sig til én Fod i Døgnet; for Floder anslaar man den til i Gjennem- snit at udgjøre 2 å 3 Fod i Sekundet, hvilket i et Døgn vil beløbe sig til 172,800 Fod, naar man gaar ud fra det laveste af de nævnte Tal. Flodens Vandmasse bevæger sig altsaa i Gjennem- snit mindst 172,800 Gange stærkere end Glet- scherens Is, men Bevægelsen er i begge Tilfælde underkastet de samme Love. Forsøge vi nu paa samme Maade som tidligere at udfinde Lovene for Flodvaudets Bevægelse, men denne Gang paa et andet Sted, hvor den gjør en Krumning, saa opdage vi, at den største Hurtighed nu ikke længere findes i Midten af Floden, men at den er rykket nærmere hen mod den ene Bred. Den berømte engelske Fysiker Tyndall har fundet, at det Samme gjælder for Gletschernes Vedkommende, og at et ganske lignende Forhold finder Sted i de for- skjellige Dybder af Gletscherne, idet Bevægelses-