Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

913 OM GLETSCHERE. 914 Hastigheden aftager oven fra ned ad, hvilket ogsaa finder Sted med Flodvandet. Naar Glet- scheren maa passere gjennem trange Kløfter, foreges dens Hurtighed, og naar dens Leie atter udvider sig, sagtnes dens Fart, ganske som Tilfældet er ved Floderne. Da Gletscherens midterste Parti bevæger sig hurtigere end Siderne, maa Isen langs med dens Kant drages ind mod Midten, men da Isens Strækkelighed kun er meget ringe, brister den vinkelret paa den Retning, i hvilken den drages. Der opstaar derved Sprækker, som stadigt udvides ved den uophørlige Dragning hen mod Midten. Omstaaende Afbildning (Fig. 5) giver en skema- Fig. 6. Parti af Rosegg-Gletscheren (Bernina-Gruppen). tisk Fremstilling af den Maade, hvorpaa denne Dannelse af Sprækker gaar for sig. Pilen an- giver den Retning-, i hvilken Gletscheren skrider frem, og de fine Kantstreger betegne Retningen, i hvilken Kantisen drages. Vinkelret paa disse Streger findes de grovere Linier ansatte, som betegne Isens Kantsprækker. Vi see end videre, at disse paa flere Steder fortsætte sig tværs over hele Gletscheren, og dette hidrører fra, at naar denne sidste forandrer sin Bevægelsesretning, opstaar der ogsaa Sprækker i den midterste Del. Paa denne Maade dannes de ofte vældige Revner og Kløfter, som i brudte Linier strække sig tværs over Gletscheren, saaledes som det sees f. Ex. i hosstaaende Afbildning (Fig. 6) af et Parti af Rosegg-Gletschercn. Ved det forste Blik paa Fig. 5 skulde man tro, at Gletscheren bevægede sig i en Retning, der er modsat den, som Pilen angiver; men Sprækkerne antyde jo ikke den Retning, i hvilken Gletscheren skrider frem, idet de kun angive den Maade, hvorpaa Isen brister, naar den paa Grund af de enkelte Deles forskjelligo Bevægelse ikke længere kan holde sammen. Den Kraft, med hvilken den forholdsvis hurtigt fremglidende Gletschermidte stræber at drage Kantisen med sig, virker i skraa Retning mod Gletscherens Rand og los- river derved Stykker af Isen, saa at altsaa Sprækkerne maa dannes vinkelret paa den vir- kende Krafts Retning. Kommer Gletscheren ned i et bredt og kun svagt skraanende Leie, saa trykkes Tsen atter sammen af de efterfølgende Mængder, og den fryser da paa ny sammen til en fast Masse, i hvilken der neppe findes Spor af Fig. 7. Skematisk Gjennemsnit af en Gletscher. de tidligere Sprækker og Kløfter. I Fig. 7 er fremstillet den samme Gletscher som i Fig. 5, men i lodret Længdesnit. Vi see hvorledes der til Venstre, hvor Gletscheren hviler paa en stærkt hældende Skraaning, er dannet en stor Mængde dybe Kløfter i dens Overflade. Et lille Stykke længere nede dannes dens Leie af et mindre stærkt skraanende Terræn, og her for- svinde Sprækkerne i Isen, men de opstaa paany, da Gletscheren endnu længere nede atter passerer over en mere skraat affaldende Klippebund. Gletscherisen frembyder undertiden en traadet eller aaret Struktur, som navnlig forekommer paa saadanne Steder, hvor Trykket er stærkest og Skraaningen mindst. Man antager, at denne Struktur skyldes Ismassens voldsomme Sammen' trykning, lige som den Kraft, der ved en hurtigere Fremskriden udøves af Gletscherens Midte mod Kantisen, fremkalder Sprækkedannelserne. Ikke sjeldent træffer man paa Gletscherne mørke Striber, som i bugtede Linier strække 58