Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

915 OM GLETSCHERE 916 sig tværs over dem, undertiden i hele Breden. Det er Grusbaand, som uden Tvivl hidrøre fra de omgivende Klipper. Vi have ovenfor nævnt Ordet »Moræne«, uden at vi dog den Gang gjorde Rede for hvad man forstaar derved. Idet vi nu skulle oprette det Forsømte, komme vi til at omtale et af de mest fremtrædende Træk i Gletschernes Natur- historie. Ved en Moræne forstaar man de Masser af Klippeblokke, Stene og Grus, som Gletscheren bærer paa sin Ryg eller skyder frem foran sig. De hidrøre fra de Klippevægge, som omslutte Gletscheren, og hvoraf større eller mindre Dele ved Forvittring paa Grund af Luftens, mindre hoit over den øvrige Gletscher-Overflade, der er udsat for Solstraalernes smeltende Ind- flydelse: man har saaledes flere Gange maalt en Høideforskjel af 40—50 Fod mellem Morænernes og Gletschernes Overflader. Vi have altsaa seet hvorledes der langs begge Sideran de af en Gletscher findes Op- hobninger af Sten og Grus eller stia kaldte »Sidemoræner«, men naar to Gletschere for- ene sig- til én, maa selvfølgelig de to Side- moræner i Forening danne en »Midtmoræne«, modens den samlede Gletscher vedblivende har to Sidernoræner, én fra hver af de to Side- gletschere. Naar flere end to Gletschere for- Fig. 8. Mer de glace og dens Sidegletschere. Vandets og Temperaturforandringernes Indflydelse smuldres eller løssprænges og styrte ned paa Gletscheren. Det er almindeligt bekjendt. at Vandet, naar det antager fast Form, forøger sit Volumen, og naar det altsaa som Regn eller Overfladevand har trængt ned i Klippernes utallige Revner og der fryser til Is, vil det sprænge større eller mindre Stykker af Stenmassen. De nedstyrtede Masser beskytte til en vis Grad den under dem liggende Is mod Solens Straaler, og Følgen deraf bliver, at disse Stenvolde langs Gletscherranden komme til at ligge mere eller ene sig, vil der selvfølgelig danne sig flere Midtmoræner, og man kan ved Hjælp af disses Antal afgjøre, hvor mange mindre Glet- schere der have forenet sig' om Dannelsen af den store. Naar to forenes til én, erholder den samlede Gletscher én Midtmoræne, støder der en tredie til denne, bliver Midtmorænernes Antal to, have fire Gletschere forenet sig-, bliver der tre Midtmoræner o. s. v.; kort sagt, vi maa altid lægge én til Midtmorænernes Antal for at faa Gletschernes. IFig. 8*) see vi saaledes hvordan tre Gletschere, »Cascade de Taléfre,» !) Figuren er hentet fra Tyndalls Værk »Glaciers of the Alps.»