Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

921 OM GLETSCHERE. 922 strømmer ud. Ogsaa ved Foden af Marcell-Glet- scheren lindes en for sin Skjøiilied beromt Is- port (Fig. 10.) De oven omtalte Moræner danne ikke altid sammenhængende Stenhobe. Massen af de ned- styrtede Stene afhænger naturligvis for en Del af de omgivende Klippevægges Beskaffenhed, idet de forskjellige Stenarter liave forskjellig Evne til at inodstaa Atmosfæriliernes Paavirkning. Ofte er der større eller mindre Mellemrum mellem Morænens Stene, og ikke sjeldent findes saadanne enkeltvis spredte paa Gletscherens Overflade. Naar disse isolerede Stene ere af en nogenlunde anseelig- Størrelse, frembyde de ofte et meget eiendommeligt Udseende; de hvile s cherborde» i Virkeligheden kun ere et Udtryk for den samme Lov, som bevirker, at Morænerne hvile paa en Grundflade, der ligger høiere end den øvrige Gletscherflade. Saadanne Gletscher- borde træffes paa de fleste Gletschere, og nogle af dem have vundet Berömmelse paa Grund af deres Skjouhed eller deres Størrelse; blandt de sidste fortjener navnlig- en paa Mer de glace at nævnes (Fig. 11). Stenens Længde beløber sig til 22 Fod, og Issøilen, der bærer den, hal- en Høide af 13 Fod. Paa Glaciér de Lechaud paa Montblanc traf Forbes et Gletscherbord, hvis Stenplade endog havde en Længde af 23 Fod, en Brede af 17 Fod og en Tykkelse af omtrent 3 Fod. Den slanke, skjont formede Is- Fig. 11. Gletscherbord paa Mer de glace. nemlig da paa Søiler af Is, og undertiden antager det Hele Formen af en Paddehat. Sammenhængen dermed er følgende. Naar en saadan større Sten er falden ned paa Gletscheren, beskyttes den underliggende Is mod Solens Ind- virkning. Deraf følger, at efterhaanden som den omliggende Is smelter, bliver den Ismasse, hvorpaa Stenen hviler, bevaret og antager lidt efter lidt Søileform. Men naar denne Isstøtte har naaet en vis Længde, d. v. s., naar den om- givende Is er smeltet til en vis Dybde, blive Seilens Sider ogsaa udsatte for Solvarmens Indflydelse, og Støtten vil derfor blive tyndere og tyndere, indtil den endeligt giver efter for Stenens Vægt. Det vil sees, at disse »Giet- fod havde en Hoide af omtrent 13 Fod. Naar Soilen bliver for svag til at bære Stenen, brister den, og- Stenen styrter ned for strax igjen at begynde Dannelsen af et nyt Isbord. I skarp Modsætning til Morænernes og Gletscherbordenes ophøiede Stilling over Glet- scherniveauet staar de mindre Stenes og andre smaa Gjenstandes Nedsynken i Tsen. Blade, Insekter o. L., som af Vinden føres op paa Gletscheren, synke ned til en Dybde af 1 å 2 Tommer. Dette hidrører simpelt lien fra, at saadanne smaa Legemer g-jennemvarmes af Sol- straalerne og altsaa ikke kunne beskytte Under- laget mod disse. Tvært imod udstraale de den indsugede Varmemængde til den omgivende Is