Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

919 OM GLETSCHERE. 920 Gletscher med Monte Rosa i Baggrunden, sees Ji-reledes tre Midtmoræner, af hvilke den ene udmærker sig ved sin betydelige Størrelse*). Saaledes belastet med Stene fortsætter Glet- scheren sin Gang, indtil den er kommen saa langt ned mod Bjergets Fod, at Varmen smelter den. Sten- og Grusmasserne synke da ned ved Gletscherens Fod, hvor de danne en saa kaldet »Endemoræne» eller »Front moræne ». Denne tiltager Aar for Aar i Størrelse og kan efterhaanden opfylde meget betydelige Strækninger i Dalen. Blandt de største Frontmoræner her i Europa inaa nævnes dem, der lindes ved Foden af Bois-Gletscheren i Chamounix-Dalei). Hvor der IbregUar der Noget, som man gjerne kunde kalde Morænedannelse, idet den uhyre Ismasse paa sin Vandring over Klippebunden løsriver og bort- forer alle Ujevnheder, lige som der ogsaa samler sig en Del Stene, som styrte ned gjenneni Glet- scherens talrige Sprækker og Kanaler. Disse »underjordiske« Moræner, der for en stor Del bestaa af de meget fine Stenpartikler, som fremkomme ved Isens Gnidning- mod Klippe- bunden, bidrage til at give de fra Gletscherens Fod udstrømmende Vandmasser det eiendomnielige mælkehvide Udseende. De Aabninger, gjennem hvilke Vandet udstrømmer, kaldes »Gletscher- porte»; de have ofte en meget betydelig Stor- Pig. 10. Isport paa Marcell-Gletscheren. tidligere fandtes frugtbare Enge, træffer man nu en øde Strækning af Sten og Grus, der tilhore en af disse Moræner (fra 1820); paa en anden af dem, »les Tignes,» voxer en Skov af 6000 Fods Udstrækning, og paa Skraaningen af den ældste og største af disse Frontmoræner ligger Landsbyen Lavanchi. Ogsaa under Gletscheren relse og udmærke sig i Regelen ved en feagtig Skjønhed, der navnlig skyldes Lysstraalernes forskjellige Brydning i den klare Is. Ved Foden af den ovenfor omtalte »Glaciér des Bois» i Chamounix Dalen findes saaledes en prægtig- Isport, som i lang Tid havde en Høide af over 100 Fod, og gjennem hvilken Floden Ar veir o n *) I Virkeligheden har Gornergletscheren dog ikke mindre end otte parallelt løbende Midtmoræner, der alle udmærke sig ved deres eiendomnielige Skarphed. Den største af dem dannes ved Foreningen at Finster- og Lauter-Aargletscherne, og det var paa denne, at A gas si z og Hu gi lode de Hyttei opføre, der tjente dem til Bolig, da de foretoge deres berømte Gletscher-Undersøgelser. Den danner en Stenvold af hen imod 400 Fods Brede og har paa mange Steder en Høide af over 30 Fod over Gletscherens Overflade (Berlepsch, »Alperne»). O. A.