Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

943 OM TÆNDERNE HOS MENNESKET OG DE HØIERE DYR. 944 blandt Gumlerne (Myreslugere, Skjældyrene), og hos Næbdyret og Myrepindsvinet mangle lige- ledes Tænderne fuldstændigt. Med Fuglene kunne vi hurtigt blive færdige, da der, som bekjendt, ikke findes Tænder lios dem. Dog- kunne vi ikke forbigaa den inter- essante Kjendsgjerning, at man hos flere af For- tidens Fugle har fundet Tænder. Dette Forhold er fornemmelig truffet hos Arter fra den nord- amerikanske Kridtformation, saaledes hos Slægten Hesperorms, hos hvem Tænderne, der vare ens- artede og spidse, sad i en rendeformig For- dybning langs Kjæberanden, og hos Ichthyornis, der havde dem siddende i Tandhuler. Gaa vi nu over til den næste Klasse af Hvirveldyr, Krybdyrene, ville vi strax fæste vort Blik paa den Omstændighed, at disse Dyr saa godt som alle nære sig af levende Dyr, som de sluge hele. Deres Tænder spille altsaa ingen Rolle som Tyggeredskaber, men ere kun bestemte til at gribe og fastholde Byttet med, hvorfor de ogsaa ere af en simplere og mere ensartet Form end hos Pattedyrene i Almindelighed, nemlig spidse, kegleformige og i Regelen sy agt krummede; stribede, foldede eller sammensatte Tænder mangle fuldstændigt. Skildpadderne afvige fra alle de andre Krybdyr derved, at de ere tandløse; men som Erstatning for denne Mangel ere deres Kjæber beklædte med skarpe Horngummer lige som Fuglenes. Krybdyrenes Tænder sidde i Regelen fastvoxede til Kjæberne, enten til Randen af disse, eller inden for Kanden og lige som lænende sig op til denne; man skjelner derefter mellem »randstillede« og »sidestillede« Tænder; Kroko- dillerne ere de eneste af de nu levende Krybdyr, hos hvem Tænderne sidde i virkelige Tandhuler. Hos Krybdyrene træffe vi for første Gang Tænder paa andre Knokler end Kjæberne, idet adskillige at dem bære Tænder ogsaa paa Ganebenene og paa de saa kaldte Vingeben. Hos mange af de til Slangernes Orden hørende Arter forekommer der, som be- kjendt, et eiendommeligt Giftapparat, til hvilket der hører et Par store hule eller med en fin Rende forsynede og i Spidsen gjennemborede Tænder. Disse Gifttænder, der altid kun fore- komme i Overkjæben, ere noget krummede og meget spidse og staa ved en Kanal i Forbindelse med et Par Giftkirtler, én paa hver Side af Bag- hovedet. Naar Slangen hugger Gifttænderne i Byttet, presses Giften fra Kirtlen gjennem Kanalen og Tanden ud i Saaret. Et enkelt, regelmæssigt Tandskifte som det, der forekommer hos Pattedyrene, findes ikke hos Krybdyrene; derimod udvikler der sig, i Regelen hele Livet igjennem, nye Tænder bag ved eller inden for de gamle, som efterhaanden bortstødes Fig. 16. Udviklingen af en Krokodil-Tand : a, den fuldt udviklede Tand; b, den derefter folg-ende; c, Anlæget til den tredie. og erstattes af de nye; hos Krokodilerne udvikle de nye Tænder sig under Roden af de gamle, dog saaledes, at Tanden fra Begyndelsen af ligger paa Indersiden af den gamle Tands Kod og derefter trykker sig mere og mere ind i denne, der efterhaanden resor- beres, saa at den tilsidst danner lige som en Hætte over den nye Tand (Fig. 16). Hos Padderne, der i deres fuldt udviklede Tilstand leve af animalsk Føde, ere Tænderne som oftest lige store og- meget spidse, i mange Tilfælde endog' forsynede med to Spidser. Som oftest ere de anbragte paa Kjæberne, men hos adskillige Arter optræder der dog ogsaa Tænder paa Gancbenene eller Plougskjærbenene. Andre Arter, f. Ex. vore almindelige Tudser, ere aldeles tandløse. Hos nogle af de besynderlige Paddeformer, der danne lige som en Over- gang til Fiskene, bestaa Tænderne af lodrette Emailleskiver, og hos flere af de saa kaldte Orinpadder (Cæcilid) træffes det mærkelige For- hold, at der i Underkjæben findes en dobbelt Tandrække. Blandt de uddøde Padder udmærkede Labyrinthodonterne sig- ved deres ejen- dommelige Tænder. Disse vare nemlig- stærkt og dybt foldede og- fik derved et ganske be- synderligt Udseende, der minder noget om For- holdet hos Ichthyosaurerne. Labyrinthodonterne vare tildels kæmpemæssige Dyr, hvis Levninger forekomme i Kulformationen og Triasformationen. ) i/0S -r°£e 8ans.^e ^aa Slanger (Slægterne Dasypellis fra Afrika og Elachistodon fra Indien), der danne Familien Bhachiodontidæ, finder der et interessant Forhold Sted i Henseende til Tandbevæbningen. Da disse Slanger fortrinsvis leve af Fugleæg, og da de lige som alle andre Slanger have haarde Læber, der ikke kunne hindre ilydende Næring i at løbe ud af Mundspalten, vilde de være ilde farne, dersom de havde lige saa vel udviklede Tænder som Slangerne i Almindelighed. Derfor ere deres lænder af en overordenlig ringe Størrelse og kun faa i Antal, men til Gjengjæld have de en Slags lænder i Spiseroret. De forreste Hvirvlers nedre Torntappe ere nemlig forlængede og gjennembore Spiserøret, saa at Æggene først naar de ere komne ned til dette Sted, blive knuste. O. A.