Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

993 LIDT OM SNEENS DANNELSE OG FOREKOMST. 994 han naaede derhen, blev han grebet af det for- ud for Lavinen ilende Stormpust, der slyngede ham ud over Dalfazzerkløften, hvor den nedstyr- tende Snemasse strax efter begravede ham. I Aaret 1754 faldt en mægtig Støvlavine ned over St. Placis-Dalen; den ledsagedes af et frygteligt Vindstod, som slyngede et Vandtrug- af Granit lige fra Falcaridas til den omtrent en Fjerding- vei derfra liggende Landsby Brulf. Man har adskillige Beretninger, især fra ninger oprykkes eller lige som feies fra deres Plads af saadanne Stormstød, hører ikke til Sjeldenhederne. Ogsaa fra den nyere Tid kjendes flere Tilfælde af længe vedvarende Sneskred; saa- ledes fandt der i Aaret 1854 en saa langvarig1 Lavinenedstyrtning Sted paa den sydlige Side af Realperdalen, at det ene Sneskred fulgte efter det andet paa en Strækning af omtrent en Mil, idet Luftstodet fra hver Lavine fremkaldte nye Sneskred. Den nedstyrtede Snemasse fyldte Fig. 15. Det nedre Parii af Rhöne-Gletscheren, som ved Siden af Furca-Passet sænker sig red i Dalen Le. Vallais, livor Floden Rhöne udspringer fra don. forrige Aarhundrede, om at Lavineskred have varet i mange Timer, ja der anføres endogsaa Exempler paa, at Nedstyrtningen har varet i et helt Degn. Sagen er, at der ved det uhyre Lufttryk og den voldsomme Larm, som frem- bringes ved en Lavinestyrtning, opstaar Side- vinde og Luftsvingninger, som medføre Sneskred i Omegnen. Ved den oven omtalte Stovlavine fra 1754 frembragtes der saaledes en Sidevind, som havde Styrke nok til at nedstyrte Kuppelen paa Klosteret i Dissenfis, der laa over en Fjer- dingvei fra Lavinens Bane. At hele Skovstræk- Dalen i 25—30 Fods Høide, og der maatte graves Tunneler for at tilveiebringe Forbindelse mellem de begravede Huse. Äf en hel anden Beskaffenhed end disse løst sammenhængende Støvlaviner, hvis tørre, sandagtige Sne kastes hid og did. af Vinden, ere de saa kaldte »Grundlaviner«, som bestaa af gammel Sne, der har ligget Vinteren over paa Bjergskråningerne og faaet en langt be- tydeligere Fasthed og Sammenhængskraft. Deres Nedskriden bevirkes ikke af Vinden eller over- hovedet ved nogen Bevægelse i Luften, men 63