Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

77 OM DIAMANTER. 78 hvorledes Fig. 2 kan forvandles til Fig 1. Først og fremmest maa et af Oktaéderets firsidede Hjørner afslibes, saa at der fremkommer en plan Flade, Diamantens saakaldte Bord eller »Taflen«. Dersom A i Fig’. 9 forestiller et Oktaeder, bliver dets Top erstattet af en Flade, saaledes som i B. Derefter afslibes paa lignende Maade den modstaaende Spids, men dog saaledes, at der kun dannes en mindre Flade, som det ligeledes sees af Fig. B. Kanten, som løber vandret rundt omkring Stenen mellem begge disse Flader, kaldes «Rundist» eller »Rondelle« og svarer til Oktaederets oprindelige Kanter, der adskille den øvre og den nedre Pyramide fra hinanden. Det er denne Rand, om hvilken Ind- fatningen anbringes, og det Parti af den slebne Sten,, der ligger over denne, kaldes Overdelen eller »Kronsn«, hvorimod den.nedenfor liggende Del kaldes Underdelen eller »C ulas se«. 1853 omslebet af Arbeideren Vorsanger, som den bekjendte Diamantsliber Cosler i Amsterdam i dette (Herned sendte til London. Den vanske- lige Opgave bestod i at give den af de Indfødte uregelmæssigt slebne Sten en symmetrisk Form med saa ringe Vægttab som muligt. Resultatet blev, at Stenen fik en altfor stor Brede i For- hold til sin Høide og- derved tabte en hel Del af sin Pragt. Fig. 10 fremstiller Koh-i-noor i dens nuværende Størrelse og Form. Dens Vægt er nu 1021/2 Karet, idet den ved Omslibningen mistede 839/i6 Karat af sin tidligere Vægt*). Denne Diamants -Historie er betegnet ved en Række sørgelige Begivenheder. De første paa- lidelige Meddelelser om Koh-i-noor (o: Lysets Bjerg-) ere fra Shah Nadirs Tid. Senere — ved Indtagelsen af Sikhernes Land — bemægtigede Englænderne sig Stenen, og denne skal nu be- finde sig i Rundschit Singhs Besiddelse. Adskil- Efterat Stenen har modtaget, den i Fig. B fremstillede Form, staar der tilbage at slibe Facettter, dels rhombiske dels triangulære. 1 Fig. C er disse Facetters Slibning’ paabegyndt; i D er den fuldendt, og i denne Form kaldes Diamanten »Brillant«. For fuldstændigt at udvikle Diamantens hele Skjønlied fordres der, at man iagttager visse Forhold i Maalene af Stenens forskjellige Dele. I saa Henseende for- tjener »Regenten« særligt at fremhæves som den bedst slebne af alle Diamanter. Den veier i sin nuværende Tilstand 1363/4 Karat. Tages der ikke tilbørligt Hensyn til at give Facetterne de rette Proportioner, indvirker dette ufordelagtigt paa Diamantens Skjonhed, saaledes som det desværre er Tilfældet med den berømte Koh-i- noor (eller Ko-i-nur). Efterat denne Diamant havde været udstillet i 1851, blev den i Aaret lige Diamantkjondere ansee den for at være identisk med »Stormogulen«, der i sin Tid skal have veiet 279 Karat og havt en Værdi af mellem 8 og 9 Millioner Kroner. Atter andre mene, at denne sidste Diamant er den samme som »Orloff«, der kim veier 193 Karat og- nu eies af den russiske Keiser, efter at den først havde prydet Shah Nadirs Throne. Da denne Hersker myrdedes, faldt Stenen i Hænderne paa en birmansk Røver, der solgte den til en Ar- menier for en Sum af kun c. 700 Kroner. I Aaret 1772 kjøbte Keiserinde Katharina d. 2den den for 1,300,000 Kroner. Efter denne lille Digression skulle vi atter vende tilbage til vort egenlige Emne. Ikke alle Diamanter have af Naturen en saadan Form, at de kunne slibes til Brillanter, og' de Stene, som ikke uden at lide et altfor stort Vægttab kunne *) Ifølge en anden Opgivelse er Tabet af Koli-i-noors Vægt ved Omslibningen i 1853 79'Karat. Oprindeligt skal den have veiet 793 Karat, men ved en uheldig Slibning, der paa Shah Zehams Befaling udførtes af Italieneren Hortensia Borgio, mistede den mere end tre Fjerdedele af sin Vægt. O. A.