Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

79 OM diamanter. 80 dannes til Brillanter, slibes i Regelen til »Rosen- stene«. Af Fig. 11 vil det sees, at Rosen- stenene have en plan, stor Grundflade, fra hvilken der hæver sig 24 triangulære Facetter. Selve Spidsen dannes af sex »Stjernefacetter«. Naar Diamanten er sleben, hvad enten det nu er som Brillant eller som Rosensten, skal den poleres, for at dens Giands og »Vand« kan komme til at straale i fuld Klarhed. For at fore- tage denne Operation fæster man først Diamanten i eu let smeltelig Blanding- af Bly og Tin, som blodgjores over en Spiritusflamme saaledes, at Massen kan formes til en Kegle. I Spidsen af denne anbringes Diamanten, og det gjælder her- ved at passe nøie paa, at den Flade, der skal poleres, kommer til at ligge lodret paa Slibe- skivens Axe. Polereren trykker nu ved Hjælp af en Slags Gaffel den Skaal, hvori Metalblan- dingen findes, ned mod den cirkelrunde Jern- eller Staal-Slibeskive, der er anbragt paa en lodretstaaende Axe og sat i en hurtigt om- dreiende Bevægelse. Slibeskiven er bestrøet med Diamantpulver, der er fugtet i Mandelolie; den har i Regelen en Diameter af 15—1G Tommer og er forsynet med flere fordybede koncentriske Ring'é af forskjellig Vide, afpassede efter Dia- manter af forskjellig- Størrelse. Diamantstøvet eller Diamantpulveret tilvejebragtes tidligere næsten udelukkende ved at knuse Alfaldet fra Diamanternes Kløvning og Slibning, men i de senere Tider anvender man meget dertil do saakaldte Karbonater, en Slags krystalliseret Kul, der under- tiden (navnlig ved Bahia) skal kunne findes i Stykker af indtil et Par Punds Vægt og udmærker sig ved en høi Grad af Haardhed. De ganske smaa Facetter, der ikke kunne til- dannes ved Slibningen, tilveiebringes nu samtidigt med Poleringen. Paa en og' samme Slibeskive kan der samtidigt slibes et større Antal Dia- manter. I Fig. 12 see vi Diamant- polereren ved sit Arbeide. Diamantens overordenlige Haard- hed er bleven til et Ordsprog', og i Oldtiden var den Gjenstand for en Del Overtro. Blandt andre forunder- lige Ting beretter saaledes Plinius, at visse Diamanter ere saa haarde, at naar man lægger dem paa en Ambolt og slaar paa dem ined en Hammer, saa springer baade denne og Ambolten i Stykker. Ikke desto mindre paastaar han ganske rolig-t, at saadanne Stene kunne blødgjøres ved at lægges i Gedeblod, naar kun dette vidunderlige Op- løsningsmiddel er friskt og- varmt. Om man end i vore Dage ikke gaar saa vidt i Ukyndighed, er der dog endnu Mange, som tro, at en ordenlig Dia- mant kan taale et stærkt Slag af en Hammer. Denne Vildfarelse beror paa en Forvexling af Begreberne Haardhecl og Seighed, to fysiske Egen- skaber der ere vidt forskjellige fra hinanden. Et Stykke Guttapercha f. Ex. er saa seigt, at man kun med Vanskelighed kan faa det sønderdelt, men dog' saa blødt, at man kan g'jore Indtryk i det med Neglen. Diamanten derimod er saa haard, at den ikke kan ridses af noget andet Stof, men tillige saa sprød, at selv »Regenten« vilde kunne springe i Stykker, hvis man fra et Par Fods Høide lod den falde ned paa en haard Gjenstand. Enhver veed, at man ved Diamantens Slib- ning først og- fremmest tilsigter, at faa den til at glimre med sin hele Pragt; dens vidunderlige G lands beror paa Stenens overordenlige Evne til at tilbagekaste, sprede og bryde Lyset, som falder paa dens Flader. At gjøre nærmere Rede for Diamantens Lysbrydningsevne, vilde imidlertid kræve en altfor stor Plads til at vi her kunne indlade os derpaa. Vi skulle kun anføre, at Isaac Neiotons Undersøgelser desangaaende førte ham til lians bekjendte Antagelse, at denne Ædel- sten »kunde være et stivnet olieagtigt Stof«. Denne skarpsindige Slutning bestyrkedes ved et mærkelig-t Forsøg, som nogle Medlemmer af Fig. 12. Diamantens Polering'. Academia de Cimento i Florentz anstillede i Aaret 1695. I Overværelse af Storhertugen, Cosmo IH, udsatte de en Diamant for Indvirk- ningen af Solens Straaler, koncentrerede ved Hjælp af et stort Brændglas, og de fandt da, at den haarde Ædelsten ganske roligt gik op i Luft. Det maa dog bemærkes, at Robert Boyle —