Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
1013 HAVETS FARVE 1014 indeholde en Mængde yderst smaa grønne Korn, der fornemmelig cre ophobede i Cellens Midte. Til Havets abnorme Farve bidrager ligeledes meget ofte — foruden forskj ellige Planteorga- nismer — en Mængde Dyr, baade mikroskopiske og- større Fornier. Af Darwins interessante Meddelelser herom skulle vi anføre følgende: »Ved Kysten af Chile, et Par Mile Nord for Conception, seilede Beagle en Dag gjennem store Bælter af grumset Vand, der ganske lig- nede Vandet i en oprort Flod, og- da vi kom én Grad Syd for Valparaiso i en Afstand fra Land af omtrent 40 Mile, antog Havet en endnu mere udpræget Mudderfarve. Ved at optage Prøver deraf i et Glasrør fandt jeg, at Vandet havde en blegrød Farve, og en mikroskopisk Undersøgelse deraf viste, at det vrimlede af rod Farve, som hidrørte fra talrige Krustaceer; de havde en Del Lighed med Reier, og Søfolkene kaldte dem »Hvalføde«. Om de virkeligt tjene som Næring- for Hvalerne, veed jeg ikke, men de udgjore et vigtigt Fodemiddel for de store Skarer af Søfugle og Sæler, som træffes ved disse Kyster.« Resultatet af de nyeste Undersøgelser over Aarsagerne til Havets ulige Farve i forskjellige af Jordklodens Egne kan i Korthed fremstilles saaledes: De to Hovedfarver, Blaat og Grønt, der kunne betragtes som Havets tvende Normal- farver, skylde deres Oprindelse til den størro eller mindre Saltmængde, som Vandet indeholder, saa at det salteste Vand har en dyb, blaa Farve. Efterhaanden som det bliver mindre salt, for- andrer Farven sig til grønblaa, blaagrøn og Fig. 2. Trichodssmium-Knipper, øverst af naturlig Størrelse og svagt forstørrede; a, b, Trichodestnium-Celler, sete fra oven og fra Siden; nederst: Trichodesmiumtraad, stærkt forstørret. Fig. 3. Knippe af Trichodesmiuin, stærkt forstørret. smaa Dyr, som svømmede rask omkring mellem hverandre og ofte bristede i Stykker. Disse Dyr vare af en overordenlig ringe Størrelse og fuldkomment usynlige for det blotte Øie, idet der udfordredes mere end Tusinde Individer for at dække en Kvadrattomme. De optraadte i et uhyre Antal, og den mindste Vanddraabe inde- holdt en Mængde. I Løbet af én Dag seilede vi gjennem to saadanne farvede Bælter, af hvilke det ene havde en Udstrækning af adskillige Kvadratmile. Havets Farve lignede i Afstand Vandet i en Flod, som flyder gjennem et Jords- mon, der er rigt paa Rodler; men i Skyggen af vort Fartei var det lige saa mørkt som Chokolade. »I Havet omkring Tierra del Fuego (Ud- landet) og ikke langt fra Land havde jeg Lei- lighed til at iagttage smalle Striber af en klar, grøn. Det abnormt farvede Vand, saaledes det rode, gule, brune og’ sorte, skylder sin Farve enten til Planteorganismer, lige fra de kæmpe- mæssige Tangarter omkring Sydhavs-øerne til de mikroskopisk smaa Overflade-Diatomaceer, eller til Myriader, af større eller mindre Dyr, som optræde skarevis i Havets Overflade. En Artikel om det her behandlede Emne vilde være mangelfuld, dersom vi ikke ogsaa fæstede Opmærksomheden paa et Fænomen, der liører til de skjønneste og mest beundringsvær- dige af de Syn, som møde den Søfarende paa hans Farter over de store Have — nemlig Ha- vets Fosforescens. En og1 anden blandt Læserne liar vel nok en stille Aften liavt Lei- lighed til fra Dækket af et Skib eller en Seil- baad at betragte de lysende Glimt og Gnister, 64*