Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1055 OM KRAFTENS UFORGÆNGELIGHED. 1056 imidlertid Pendulen virkeligt lidt efter lidt kommer i Hvile, beror paa andre Omstændigheder, som lægge Hindringer i Veien for Bevægelsen, saa at en Del af den oprindeligt nedlagte Energi gaar med til at overvinde disse fremmede Kræfter. Vi have hidtil kun talt om Tyngdekraften som den Kraft, paa hvis Overvindelse der blev nedlagt et Arbeide, hvilket siden gjenfandtes aldeles uforandret i Mængde som potentiel Energi hos en given Masse. I vore almindelige Lomme- uhre have vi et Exempel paa en anden Driv- kraft, Urfjerens Spændighed. For at Uhret skal gaa, maa vi spænde Fjeren, d. v. s. anvende Arbeide paa at overvinde dens Elasticitet eller Energien temmelig skjult, og vi ville nu frem- drage et Exempel, hvor det ved første Øiekast kan see ud til, at Energien var sporløst for- svunden, uden at vi kunne see, hvilken Vei den har taget. Naar en Bøssekugle forlader Geværet, be- sidder den en vis Mængde Bevægelses-Energi, som den har faaet ved Krudtets heftige For- brænding og den derfra hidrørende Udvidelse af Krudtluften. Naar Kuglen slaar mod Skydeskiven, synes al denne Bevægelses-Energi at tilintetgjores. Er Skiven af et nogenlunde blødt Stof, saa at Kuglen kan trænge dybt ind, kunne vi strax af det Foregaaende indsee, at Bevægelses-Energien er bleven omsat til Arbeide, nemlig det, der Fig. i. Spændighed. En spændt Fjer er saaledes et nyt Exempel paa potentiel Energi, som derpaa lidt efter lidt omsættes til Arbeide samtidigt med at Spændigheden formindskes, indtil Fjeren fuldstændigt har rullet sig op; den potentielle Energi er da bleven til Arbeide. Det har været meget let i de hidtil anførte Exempler at vise Overgangen fra den ene Slags Energi til den anden, eller med andre Ord, at vise hvorledes Energien i disse Tilfælde hverken helt kan forsvinde eller skabes af Intet. Men denne Lov er en almengyldig Naturlov, som saaledes bør anvendes, hvor som helst vi i Naturen see Kræfter fremtræde og Omdannelser foregaa. Oftest ligge disse Omdannelser af udfordres, for at Kuglen kunde trænge ind i Skiven og skille dennes mindste Dele fra hver- andre. I en Jernskive see vi imidlertid neppe en Gang et Mærke, hvor Blykuglen har ramt. Hvad er der da blevet af Bevægelses-Energien? Det Eneste, vi have kunnet mærke, er at Kuglen er bleven flad, og at den er bleven varm, samt at vi hørte en Lyd den Gang Kuglen slog mod Skiven. Nu vide vi af det Foregaaende, at Lyden ikke er Andet end en Dirren eller Svingnings-Bevægelse hos Luftpartiklerne, men for at sætte disse i Bevægelse behøves natur- ligvis en Kraft; en Del af Kuglens Bevægelses- Energi er saaledes bleven flyttet over paa Luften. Kuglens Fladtrykning har naturligvis ogsaa taget