Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1057 OM KRAFTENS UFORGÆNGELIGHED. 1058 sin Del af Bevæg-elses-Energien. Der staar saa- ledes tilbage at forklare, hvorfra Varmen er kommen. En gammel Erfaring- lærer os, at der opstaar Varme overalt, hvor tvende Legemer gnides mod hinanden. En Tændstikke fænger jo Ild, naar den stryges mod Æskens Side, fordi den Varme, der opstaar ved Gnidningen, er til- strækkelig til at antænde Tændsatsen. Varme kan ogsaa frembringes ved Stød. Naar et Jern- stykke hauires længe, bliver det til sidst varmt. En Flintesten fremkalder Gnister ved at blive slaaet mod Staal. Saaledes kunde vi fremdrage en utallig Mængde Exempler, som alle vilde vise, hvorledes netop disse tvende Fremtoninger, Gnidning eller Friktion og Stød mellem Legemerne, ere de virkende Aarsager til, at et sig bevægende Legeme til Slutning dog altid kommer i Hvile. Vi see saaledes, at alle Steder, hvor Bevægelses- Energi gaar tabt ved Gnidning eller Stød, op- træder der Varme. I Følge den gamle Freni- stillingsmaade, da man betragtede Varmen som et Stof, en eiendommelig Materie, der fulgte med alle Legemer, paastod man, at en vis Mængde af dette Varmestof pressedes ud af Legemerne ved Gnidning eller Stød. Nøiagtige Undersøgelser af Rumford, Meyer, vor Landsmand Colding Joule m. Fl. have dog viist Uholdbarheden af en slig Antagelse, og det er lykkedes Fysikerne med stor Nøjagtighed at angive hvor megen Varme et givet Arbeide (f. Ex. 1 Pundfod) kan frembringe. Men ikke nok hermed; man har ogsaa kunnet vise, at — theoretisk taget — det Arbeide, som medgaar til Frembringelsen af en vis Mængde Varme, igjen kan forandres fra Varme ti] nøiagtigt lige saa meget Arbeide. Disse tvende Størrelser ere, som man siger, ækvivalente eller kunne erstatte hinanden. Varme er saaledes kun en ny Form af Bevægelses- Energien, og- man tvinges til den Antagelse, at det, vi kalde Varme, kun udgjøres af en heftig Svingnings-Bevægelse hos Legemernes mindste Dele. Naar saaledes Energi eller Bevægelse synes at gaa tabt ved Gnidning eller Stød, er den kun omdannet til en Svingnings-Bevægelse hos de mindste Dele i Legemet og optræder da i'or os som Varme. Naar vi vide dette, er det ikke vanskeligt at indsee, hvilken Vei største Delen af den Energi, der fandtes i Bøssekuglen den Gang den traf Skydeskiven, tog, thi den fladtrykte, delvis smeltede Kugle giver Svar paa dette Spørgsmaal. Naar man standser et Lo- komotiv ved at skrue Bremserne til, gjenfinde vi Maskinens forsvundne Bevægelses-Energi i den Varmeudvikling, der er opstaaet ved Gnid- ningen mellem Hjulene og Bremseindretningen. Paa samme Maade som Bevægelse kan om- sættes til Varme kan ogsaa Varme frembringe Bevægelse. Et nært liggende Exempel herpaa have vi i Dampmaskinen. Den ved Stenkullets Forbrænding frembragte Varme overfører Vandet i Dampkjedlen til Vanddamp, der ved sit Tryk virker paa selve Maskinen. Den potentielle Energi eller Arbeidsevne, der fandtes i Kullet, er først gaaet over til den Form af Bevægelses- Energi, vi kalde Varme, og dernæst er den bleven flyttet over paa Dampen, samt optræder da som Expansionsevne eller Elasticitetskraft, under hvilken Form den virker paa selve Maskinen. Lader jeg nu Dampmaskinen sætte en Elek- tricitetsmaskine i Bevægelse, saa frembringes der Elektricitet. Vi have da et Exempel paa, hvorledes mekanisk Kraft omsættes i noget al- deles Nyt. En elektrisk Strøm kan imidlertid ogsaa frembringes paa en anden Maade nemlig- ved en kemisk Virksomhed mellem Metaller og Syrer efter et passende Va]g. Leder jeg en paa denne Maade frembragt Strøm ind i den nylig omtalte Elektricitetsmaskine, saa omsættes den i Bevægelse og- kan derved komme til at forrette et Arbeide. Vi have da omdannet EleKtricitet til Arbeide. Vi see saaledes, at den samme Lov ogsaa beholder sin Gyldighed her: Naar Energi forbruges paa et Sted, gjenfinde vi den under en anden Form paa et andet Sted. Paa denne Maade kunde vi nu blive ved og finde flere og flere Exempler paa nye Former af Energi, men dels vilde det fordre en mere omstændelig Beskrivelse af adskillige, mindre vel bekjendte Fænomener, dels kan det allerede Omtalte være tilstrækkeligt ti] at give et første Indblik i den moderne Fysiks Grundtanke og vise den mærkværdige Sammenhæng, der findes mellem Naturens mest forskjellige Fremtoninger. Inden vi gaa videre i vor Fremstilling, kunne vi ikke nægte os selv den Glæde med nogle faa Ord at omtale et ofte opdukkende Sporgsmaal, særlig-t fordi dette ved et flygtigt Øiekast ikke synes at være i Strid med det, vi nu have lært om Energiens Uforgængeliglied. Dette Spørgsmaal er kort og godt: Er det muligt at konstruere et Perpetuum mobile? Overveie vi imidlertid nærmere det, vi nu have lært om den vigtige Sætning angaaende Energiens Uforgængelighed — hvilken jo siger, at den Mængde af Energi, der lindes i Universet, er uforanderlig og hverken kan forøges eller for- mindskes, men kun forandre Form — moder det ikke den ringeste Vanskelighed at indsee, at et Perpetuum mobile maa betragtes som liørende til Umulighederne, for saa vidt man dermed mener en saadan Indretning, der, en Gang bragt i Bevægelse, til alle Tider ved sin egen Kraft 67