Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1239 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1240 uigjennemsig'tige, mælkehvide Vinger, som fortil ere prydede med en smal, sort Som. De to første Fodled ere desuden paa allo tre Benpar lige store. Fig. 37. Hvid Døgnflue. (Palingenia horaria.) Hun. Danmark er med sine faa og temmelig korte Vanddrag' ikke ret egnet til at danne den masseagtige Udvikling af Individer, som andre Steder sætter Befolkningen i Forbauselse eller Skræk. I Frankrig- derimod er denne Dognflue saa godt kjendt fra gammel Tid af Fiskerne paa Seinen og Marne, at de endog have et eget Navn for den: »Manna« — rimeligvis fordi den, som den bibelske Manna i Ørkenen regner ned fra Him- len. Mærkeligt er det desuden, at dens massevise Optræden gjentager sig Aar for Aar inden for ganske bestemte Dage saa regelmæssigt, at Fiskerne næsten paa Dato kunne sige, hvilken Aften »Man- naen« vil begynde at falde, lige som de stille Ud- sigterne til en gunstig Sommerfangst i Forhold til Massen, hvori »Mannaen« viser sig. Det er i Nætterne fra den 10—15de August, at den hvide Døgnflue stiger op af de lune Flod- bølger for i nogle faa Timer at flagre mod don sommerlyse Himmel, hvor Tusinder af Stjerneskud fodes og svinde lige saa hurtigt som disso Myri- ader, der bølge frem og tilbage over do rolige Vande. Paa Grund af sin kridhvide Farve gjør hvert dalende Individ Indtryk af at være et Sne- fnug, og- midt i August kan det langs Seines og Marnes Bredder sne saaledes med Døgnfluer, at de hobes sammen i Driver, som Landmanden kjører afsted med til sine Agre og Vingaarde. Den berømte Reaumur, hvem vi skylde saa mange Iagttagelser over Insekternes Liv, iagttog dette interessante Skuespil forste Gang i August 1738 og fortæller i sine Memoirer Følgende derom: »Do Myriader af Døgnfluer, som opfyldte Luften over Floden og langs Bredden, hvor jeg stod, kunne hverken beskrives eller tænkes. Naar Sneen falder med de største og tætteste Fnug-, er Luften dog ikke saa fuld af Sne som den her var det med Døgnfluer. Neppe havde jeg- staaet nogle Minutter paa et Trin ned til Floden, før dette var bedækket med et Lag af dem paa to til fire Tommers Tykkelse. Ved det nederste Trin var en Vandflade paa fem til sex Fod i Kvadrat fuldstændigt bedækket af dom, og' hvad Strømmen rev med sig blev oieblikkeligt erstattet af nye Masser. Flere Gange blev jeg tvungen til at skifte Plads, fordi jeg ikke kunde udholde denne Regn af Døgnfluer, der ikke som en Regn- byge slog skraat imod mig, men uafbrudt og- paa en meget ubehagelig Maade faldt over mig' fra alle Sider, saa at Øine, Mund og Næse fyldtes deraf. At holde en Fakkel var under disse Om- stændigheder ikke noget behageligt Hverv. Manden, som bar den, fik i et øieblik hele sin Klædning saa oversaaet med Døgnfluer, at dot saae ud som var han helt tilsneet. Hen imod Klokken ti om Aftenen var dette interessante Skuespil til Ende. Nogle Nætter efter gjentog- det sig-, men Døgnfluerne optraadte da ikke nær i den Mængde. Fiskerne antage, at det egenlige »store Mannafald« kun varer tre Nætter, i hvor vel man baade før og efter dette seer adskillige Døgnfluer. Hvorledes ogsaa Temperaturen stiller sig, om Luften er kold eller varm, sværme disse Dyr dog uforan- derligt hver Aften til samme Tid, nemlig- fra et Kvarter over Otte. Hen imod Klokken ni begynde de at fylde Luften, i den næste halve Time have do naaet deres største Mængde, og hen imod Klokken ti or der noppe en eneste mere at see, saa at disse uhyre Hærskarer af Døgnfluer i mindre end to Timer stige op af Flodens Vande, gjennern- sværme Rummet, opfylder den af Naturen tagne Bestemmelse — og dø. En stor Masse af dem falder i Floden, til Næring for Fiskene og’ til Velsignelse for Fiskerne.« Fra alle store Floddistrikter i Mellemeuropa berettes der om lignende Sværme og over alt gjen- tage disse eiondommelige Fremtoninger sig- paa samme Maade. Langs med Theis i Ungarn op- træder hvert Aar den saa kaldte »Theisblomst«, uhyre Masser af Palingenia longicauda, som Fiskerne lokke til deres Baade ved at antænde Halmneg, i livis Flammer Døgnfluerne svide deres Vinger, saa at de i Tusindvis opfylde Vandet og Baadene. De æltes derpaa til Kugler og be- nyttes senere som Madding. Ogsaa som Gjødning finde de Anvendelse, i det mindste fortæller Scopoli, at de Masser af Dognfluer, som hvert Aar stige op af Floden Laz i Krain, ere saa uhyre, at de efterlade Dynger af Lig, som Landboerne sprede paa deres Marker. Han tilføier, at Bøn- derne ikke mene at have samlet noget Orden- ligt, naar ikke hver har faaet mindst tyve Læs. Skjondt han ikke nærmere angiver, livor store disse maa antages at være, faar man af hans