Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1243 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1244 Plantedele, som ved deres Vægtfylde synke til Bunds, eller, endnu bedre, Rudera af gamle Rør, der, vel at mærke, maa tilhore dens egen Art — forst da seer man den begynde sit Arbeide. Den vælger nogle af de største Stykker, rotter dem til, bider dem af og spinder dem sammen til det første Grundlag for Boligen. Derpaa føier den nye Stykker til, afpasser dem efter de forrige og spinder dem atter sammen, medens den om- hyggeligt udfylder hvert Mellemrum med nyt Materiale. Saaledes skrider Byg'gearbeidot lang- somt frem ad, indtil Boligen, som altid er aaben i. begge Ender, har naaet en passonde Størrelse. Forst nu begynder Larven at fodre don indvendigt med et fint, glat Silkeovertræk, og naar dette er gjort, tager den sin nyo Bolig i Besiddelse. I det Frie derimod beholder Larven sin gamle Bolig, som den efter hvert Hudskifte forøger mod en Rand fortil og' i øvrigt udbedrer. Vel angiver Roesel, at Larven spinder et nyt Ror for hvert Hudskifte, men dette synes ikke at være alminde- ligt, da man i saa Tilfælde vildo finde langt flere tomme Smaarør end man gjør. I øvrigt bygge Larverne paa høist forskjellig Maade, ja Rorene ere saa eiendommeligt formede, at man efter dem kan adskille, om ikke alle, saa dog de fleste Arter. Nogle anvende, som oven for afbildet, Plantestængler, andre endnu næsten grønne Blade, atter andre lange, lialvraadne Rørblade, som de spinde sammen næsten i Form af Cerutter. En Gruppe vælger fint kornet Sand og fonner dette som et perlestukket Broderi til halvt krummede Ror, en anden anvender grov- kornet Grus, en tredie sammenspinder endog smaa Stene, hvorved Huset, der naturligvis hviler paa Bunden, ikke bliver til at skjelne fra denne. Nogle bygge derimod kun af Sneglehuse, især af Slægten Planorbis, og synes ikke at tage det saa nøie, om Sneglene ere døde eller ei, hvorved der ofte fremkommer en meget kombineret Be- vægelse, som dog overvindes af den langt kraf- tigere Larve. Mest eiendommeligt af alle hidtil kjendte Larverør er det, som en nordamerikansk Art skuffer Øiet med. Denne Art, som først blev fundet i Tennessee, bygger sig- af ganske glatte Sandkorn et spiralsnoet Ror, der har en saa skuffende Lighed med et Sneglehus, at den amerikanske Malakolog Lea antog det for et saadant og opstillede denne Snegl under Navnet Valvata arenifera, indtil Bremi fra Schweiz paa- viste, at denne Attrape var forfærdiget af Larven til en Vaarflagrer, som han gav det i Øvrigt bar- bariske Navn af — Helicopsyche Shuttle- ivorthi, for at minde om den Affinitet, der i lignende Byggeforhold lindes hos visse Sommer- fugle af Familien Sækspinderne {Psychina). Larverne i denne ved saa mang'e abnorme Forhold interessante Familie danne sig1 nemlig ligeledes Huse af fremmede Elementer, Plante- dele, Sand etc., som do sammenspinde til Ror, der i høi Grad minde om Vaarflagrernes, skjondt disse Sommerfugle leve paa Planter i Luften og saaledes ikke synes at behove noget skjærmende Hylster. Overhovedet maa Betydningen af disse Huse vel nærmest sættes i, at de tjene soin beskyttende, dels ganske i Almindelighed, dels, og dette bliver Hovedsagen, som Masker, hvorved Larven unddrages sine Fjenders Opmærksomhed. Det Samme gjælder ogsaa de saa kaldte »Sæk- spindere « blandt Sommerfuglene; thi deres Hylsterc, som sannnenspindes af Mos, Barkflager, Lavarter, Grannaale o. s. v., gjøre dem saa lige med do Gjenstande, hvorpaa do bevæge sig, at Øiet næsten ikke formaar at skjelne dem derfra. Ogsaa blandt disse Sommerfugle finde vi en Art, Psyche helix, som imiterer Landsneglenes Skaller, idet den af Sandkorn bygger sig et Hus, som meget ligner Heliceernes. Foier man hertil, at Vaar- flagrerlarverne i mange Punkter ligne visse Sommer- fuglelarver, og- at de udviklede Vaarflagrere i deres almindelige Bygningsforhold erindre om mange Natsværmere, de mindre om visse Molformer, saa lader en vis ydre Affinitet sig- ikke miskjendo, eu Lighed, der ogsaa har skaffet de fuldkomne Insekter Navn af »Vandsommerfug'le« eller »Vand- møl«. Af vore indenlandske Vaarflagrerlarver op- træder ingen som skadelig, hvorimod de maa siges at være ubetinget nyttige som Føde for adskillige Ferskvandsfiske. Sydeuropa er ikke saa heldigt stillet, idet der i Italien findes en Art, hvis Larve af og til bliver ødelæggende for de unge Risplanter. 1 Begyndelsen af Mai ere de overvintrede Larver fuldvoxne, og de skride nu til den for alle Insekter skjæbnesvangre Puppetilstand. For at Boligen under deres Dvale ikke skal rives bort med Strømmen, fastspinde de den til en Sten eller en Vandplante, og for at de ikke skulle forulempes af paatrængende Fjender, lukkes Roret i begge Ender med et tæt Silkegitter, som dog tillader en fri Gjennemstrømniiig af Vandet. Nogle Arter spinde sig endog et særegent Silke- hylstor, inden de skride til Forpupningen. Da Vaarfiagrerne i Modsætning til Døgn- Il uorne undergaa en fuldstændig Forvandling, er Puppen hvilende og sover sin Puppesøvn i selve Røret, som dog kort i Forveien er bragt saa liøit op mod Vandspeilet som muligt, fastgjort til en eller anden Plante, der kan huse den udbrydende Fange. Da Puppen saaledes liviler i Vandet, beholder den sine Aanderørsgjæller og viser, for at vedligeholde Respirationen, meget livlig-e Bevægelser, især med