Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1245 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1246 den lange, tynde Bagkrop. løvrigt tegne sig allerede nu inden for Puppehuden allo det kom- mende Insekts Omrids. Benene og de meget lange Følere ligge strøgne ned ad Siderne, tæt ved de endnu ikke udfoldede Vinger. Paa Hovedet træde især de mørke, hvælvede øine frem, under dem Munddelene og under Overlæben en ganske eiendommelig, næbformigt fremspringende Spids, som oven til ender med en Fjerbørste. Denne Spids dannes af to, sig krydsende Hager af brun Farve, der tjene til at gjennembryde Silketraadene og blive tilbage i Hylsteret, naar Puppen under livlige Bevægelser har skudt sig- helt ud af Røret. Den omklamrer nu en Plantestængel, foretager en Række vridende Bevægelser, hvorved Puppe- huden revner i Ryggen, og ud af den arbeider sig den nyfødte Vaarflagrer, endnu hvid og blød og med saminenkrympede Vinger. Et Par Timers disse kun ere repræsenterede ved et Par lind- agtige Flige eller Lapper. Underkjæberne ere sammenvoxede med Underlæben til ét Stykko og bære de temmelig lange, vel udviklede Palper, af hvilke Kjæbepalperne ere de længste. Hovedet bærer foroven et Par stærkt udviklede, næsten kuglerunde øine, mellem hvilke hyppigt tre Ri- øine ere stillede. Folehornene ere lange og bæres mest lige udstrakte. Af de to Vingepar er det underste størst, lige som det er mere tyndhudet og gjennemsigtigt. Det bæres i Hvile vifteformigt sammenslaaet, om- trent som lios Græshopperne, og (lækkes da af det overste Vingepar, der har en mere læder- agtig Beskaffenhed, stærkere Længderibber og tæt- tere Beklædning af Haar eller Skjæl, hvorved Ligheden med Natsommerfuglene fremkommer, medens den taglagte Stilling minder om Græs- Fig. 41. Fuldt udviklede Vaarflagrere. Ophold i Luften hærder og tørrer den, saa at den nu viser sig i sin fuldstændige Skikkelse. Denne er meget eiendommelig, for saa vidt denne Familie lige som gjentager visse Former af en anden Insektorden, nemlig Natsommer- fuglene, med hvilke de ogsaa af Ukyndige for- vexles, lige som de ganske smaa Arter ofte antages for Mol. Fælles med visse Natsommerfugle have de don rudimentære Mundbygning1, de matfarvede, laadne eller skjælbeklædte Vinger, de lange Føle- horn og de smækkre, tornbesatte Ben; men gaar man alle disse Organer igjennem i Detaillerne, vil man dog snart see, at man ikke har virkelige Sommerfugle for sig, men kun en Pastiche, en af disse Mellemgrupper, hvor Naturen lige som synes at gjentage sine Typer for at omforme dem efter nye biologiske Betingelser. Munddelene vise deres tilbagetrængte Ud- vikling ved ganske at mangle Overkjæber, idet hopperne. Benene ere lange, smækkre og vise hos de forskjellige Slægter en forskjellig Torn- bevæbning, lige som de hyppigt ere indhyllede i Børster eller Haar. Bevægelsen, baade Gangen og Flugten, maa, efter don anførte Bygning, være hurtig, men kortvarig og urolig. De flyve rast- løst og ubændigt, men i korte Sæt og blive hurtigt trætte. De gaa ikke, men have et ilsomt, rutschende Løb med korte Hop paa Grund af Bagbenenes Længde. De synes at see ganske godt; men blive, som næsten alle Natinsekter, blændede af Lyset, der tiltrækker dem ualmindeligt stærkt. Tager man en stille, varm Sommeraften en klartlysende Lygte med sig og stiller denne mellem Rørene, blive dens Ruder hurtigt bedækkede med disse ellers saa sky Dyr, og Tilstrøm- ningen til Lyset er saa stærk, at man i Løbet af en Time kan fange flere Individer end ellers paa en hel Dag.