Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

103 OM HVALERNE OG HVALFANGSTEN. 104 bageholder alle de Smaadyr, som findes deri, og som ikke ere af en aldeles forsvindende Størrelse. Den Kundskab, vi have om Bardehvalernes Leve- maade, staar ogsaa i fuldkommen Overensstem- melse hermed. De nævnte Hvaler leve nemlig alle af smaa Havdyr eller i det Høieste af Fiske, og de fange deres Bytte, der som oftest færdes i umaadelige Stimer, derved, at de med vidtaabent Gab svømme fremad, hvorved Vandet sies igjennem Barderne. Naar da Bardemaatten er bleven fuldt bedækket af Smaadyr, lukker Hvalen sit kæmpemæssige Gab, og med Tungen afskraber den derefter de talrige Dyr og synker dem. Naar Munden lukkes (Fig. 4), fylder Tungen hele Rummet mellem Barderækkerne og udpresser saaledes Vandet fuldstændigt. Tungen bestaar af et meget elastisk og lost Væv, som paa Over- fladen er dækket af et sort, rynket og lidt horn- agtigt Lag, hvorved den bedre bliver i Stand til at modstaa Bardernes Tryk, naar den med sine Rynker griber ind mellem Bardetrevlerne, saa at alle Smaadyrene skrabes af. Det er klart, at Bardetrevlerne paa Grund af Vandets Strømretning og Tungens Bevægelser altid vise noget bagud og- indad, og at man derfor ikke har nogen Vanske- lighed ved at afgjøre for en enkelt Bardes Ved- kommende, hvilken Side der har vendt fortil og hvilken bagtil, eller med andre Ord, om Barden har siddet i den hoire eller den venstre Side af Munden. I Overensstemmelse med den ringe Størrelse af de Dyr, der udgjore Bardehvalernes Fode, er Spiseroret, endogsaa hos de allerstørste Arter, ikke mere end et Par Tommer i Gjennem- snit, medens det hos de største Tandhvaler, Kaskelotterne, har en saa betydelig Vide, at et voxent Menneske kan krybe igjennem det. Bardehvalerne ere i det Hele taget større end Tandhvalerne, og de færreste af dem ere under 30 Fod i Længde, naar de ere fuldvoxne; de ere mest udbredte i de kolde og tempererede Egne af Verdenshavene. Den for Mennesket vigtigste af alle Barde- hvaler, er Nord hvalen eller Grønlands hvalen (I3alæna mysticetut), af hvilken en Afbildning er given i Fig. 5; den træffes udelukkende i det nordlige Ishav og gaar sjeldent Syd for den 65de nordlige Bredegrad. Dens Krop er meget tyk, og paa det uforholdsmæssigt store Hoved, hvis Længde udgjør omtrent Vs af hele Dyret, ere Overkjæbebenene hvælvede saa stærkt opad, at Hovedet danner en høi Bue foroven. Herved faa de Barder, som sidde i Midten af Rækken, hvor Hovedet er høiest, en usædvanlig- Længde, idet de kunne blive over tolv Fod lange (Fig. 6). De ere smalle i Forhold til deres Længde, og Trevlerne paa den inderste Rand ere særdeles fine og tætsiddende, saa at Dyr, der kun have en Størrelse af nogle faa Linier, blive hængende Fig 6. Barde af en Gron- landshval. Fig. 7. En Art Havsnejrl (Vingesnegl) Clio borealis. Nordhvalens Fode. Fig. S. Cetochilus septentri- onalis, der tjener til Føde lor Nordlivalen. (Naturlig Stnr- relse og forstørret). og fanges paa Maatten, som paa Grund af Bar- dernes betydelige Længde er meget stor hos denne Art. Nordhvalens Føde bestaar for største Delen