Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
OM HVALERNE OG HVALFANGSTEN.
106
af nogle smaa Havsnegle, af hvilke den Art, der
spiller den største Rolle, er afbildet i hosstaaende
Fig. 7, samt af et lille Krebsdyr, Cetochilus
septentrionalis (Fig. 8), der, ligesom de nævnte
Snegle, forekommer i uhyre Stimer i visse Egne
af Ishavet. Nordhvalen var tidligere almindelig
i hele dette Hav, især omkring Spitsbergen, men
paa Grund af de ivrige Efterstræbelser, for
hvilke den har været Gjenstand, er den nu for-
svunden fra de fleste Steder. For Tiden er dens
Forekomst indskrænket til Havet omkring- Grøn-
land og til Beringsstrædet.
Nordhvalen har nogle enkelte nære Slægt-
ninge (saaledes Sydhavets Rethval, Balæna Au-
stralis i det sydlige Polarhav og- Biskaya-Hvalen.
ganske korte, gulhvide Barder. Dens Fode be-
staar af Smaafiske. Fremdeles horer til denne
Gruppe Rørhvalen (Balænoptera musculus), som
ogsaa undertiden kaldes »Finhvalen«; den bliver
60—70 Fod lang, er sort foroven, hvid for-
neden og har mørke, lyst flammede Barder.
Endeligt skulle vi omtale Blaahvalen,
Grønlændernes Tunnolik, (Balænoptera gigas,
Fig. 9), som opnaar en Længde af indtil om-
trent 100 Fod; den er næsten ensfarvet blaasort
over hele Legemet, men dog forekommer der
undertiden lysere Flammetegninger paa Bugsiden.
Bardernes Længde overstiger ikke 3 Fod, og-
deres Farve er sorteblaa. Blaahvalen er den
længste af alle Hvaler og det største af alle
Fig. 9. Blaahvalen (Balænoptera gigas).
eller Nordkaperen, Balæna glacialis eller B.
Biscayensis, som tidligere var almindelig i Havet
ved de vesteuropæiske Kyster), som alle ud-
mærke sig ved, at de, ligesom den, mangle
Rygfinne, ere glatte paa Bugen og have lange
smalle Barder. De øvrige Bardehvaler have en
slankere Legenisform, besidde Rygfinne og have
Længdefurer paa Kroppens Underside samt
bredere og kortere Barder. Man kalder dem
med et fælles Navn Finhvaler. Til disse
hører den mindste af alle Bardehvaler, den ved
Norges Kyster temmelig almindeligt forekommende
Vaagehval, Balænoptera rostrata*), som kun
uaar en Længde af omtrent 30 Fod; den er
hvid paa Bugsiden, sort paa Rygsiden og har
nulevende Dyr, ja sandsynligvis det største af
alle de Dyr, der nogensinde have levet paa
Jorden, thi hidtil idetmindste har man ikke
fundet Levninger af noget uddødt Dyr, der. i
Størrelse har kunnet maale sig med denne, og
i det Hele taget synes de Hvaler, som have levet
i tidligere Jordperioder, at have været mindre
end Nutidens Arter. Baade Rørhvalen og Blaa-
hvalen, og især den sidste, leve hovedsagelig af
et lille, omtrent én Tomme langt Krebsdyr, som
i Udseende minder om en Reie, og som fore-
kommer i stor Mængde i Ishavet, hvorfra det
til visse Tider af Aaret, fornemmelig i Juni og
Juli, nærmer sig Norges Kyster og af Strømmen
føres ind i visse Fjorde, især i Varanger-Fjorden.
*) Grønlænderne kalde den „Tigakulik“, o: den, der er forsynet med Pegefinger (den slanke Rygfinne).
O. A.