Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
105 OM HVALERNE OG HVALFANGSTEN. 106 af nogle smaa Havsnegle, af hvilke den Art, der spiller den største Rolle, er afbildet i hosstaaende Fig. 7, samt af et lille Krebsdyr, Cetochilus septentrionalis (Fig. 8), der, ligesom de nævnte Snegle, forekommer i uhyre Stimer i visse Egne af Ishavet. Nordhvalen var tidligere almindelig i hele dette Hav, især omkring Spitsbergen, men paa Grund af de ivrige Efterstræbelser, for hvilke den har været Gjenstand, er den nu for- svunden fra de fleste Steder. For Tiden er dens Forekomst indskrænket til Havet omkring- Grøn- land og til Beringsstrædet. Nordhvalen har nogle enkelte nære Slægt- ninge (saaledes Sydhavets Rethval, Balæna Au- stralis i det sydlige Polarhav og- Biskaya-Hvalen. ganske korte, gulhvide Barder. Dens Fode be- staar af Smaafiske. Fremdeles horer til denne Gruppe Rørhvalen (Balænoptera musculus), som ogsaa undertiden kaldes »Finhvalen«; den bliver 60—70 Fod lang, er sort foroven, hvid for- neden og har mørke, lyst flammede Barder. Endeligt skulle vi omtale Blaahvalen, Grønlændernes Tunnolik, (Balænoptera gigas, Fig. 9), som opnaar en Længde af indtil om- trent 100 Fod; den er næsten ensfarvet blaasort over hele Legemet, men dog forekommer der undertiden lysere Flammetegninger paa Bugsiden. Bardernes Længde overstiger ikke 3 Fod, og- deres Farve er sorteblaa. Blaahvalen er den længste af alle Hvaler og det største af alle Fig. 9. Blaahvalen (Balænoptera gigas). eller Nordkaperen, Balæna glacialis eller B. Biscayensis, som tidligere var almindelig i Havet ved de vesteuropæiske Kyster), som alle ud- mærke sig ved, at de, ligesom den, mangle Rygfinne, ere glatte paa Bugen og have lange smalle Barder. De øvrige Bardehvaler have en slankere Legenisform, besidde Rygfinne og have Længdefurer paa Kroppens Underside samt bredere og kortere Barder. Man kalder dem med et fælles Navn Finhvaler. Til disse hører den mindste af alle Bardehvaler, den ved Norges Kyster temmelig almindeligt forekommende Vaagehval, Balænoptera rostrata*), som kun uaar en Længde af omtrent 30 Fod; den er hvid paa Bugsiden, sort paa Rygsiden og har nulevende Dyr, ja sandsynligvis det største af alle de Dyr, der nogensinde have levet paa Jorden, thi hidtil idetmindste har man ikke fundet Levninger af noget uddødt Dyr, der. i Størrelse har kunnet maale sig med denne, og i det Hele taget synes de Hvaler, som have levet i tidligere Jordperioder, at have været mindre end Nutidens Arter. Baade Rørhvalen og Blaa- hvalen, og især den sidste, leve hovedsagelig af et lille, omtrent én Tomme langt Krebsdyr, som i Udseende minder om en Reie, og som fore- kommer i stor Mængde i Ishavet, hvorfra det til visse Tider af Aaret, fornemmelig i Juni og Juli, nærmer sig Norges Kyster og af Strømmen føres ind i visse Fjorde, især i Varanger-Fjorden. *) Grønlænderne kalde den „Tigakulik“, o: den, der er forsynet med Pegefinger (den slanke Rygfinne). O. A.