Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1259 BESØG I ET STENBRUD. 1260 men den sandsynligste Forklaring synes at være, at Vandet i Kridtformationons Hav paa en eller anden Maade har optaget mere Kiselsyre end det har kunnet holde i opløst Tilstand, og at dette Stof derfor er blevet udskilt, hvorved det dannede større eller mindre Lag- paa Havbunden; som oftest har dog Kiselsyren paa Grund af visse kemiske Love samlet sig til Boller omkring de dode Organismer, som laa halvt begravne i det bløde Bundmudder, og dette er Aarsagen til, at Flinten saa ofte indeholder Forsteninger. Vi maa heller ikke glemme de Kiselsvanipe, som inde- holde Kiselsyre, og som paa sine Steder efter en ikke ringe Maalestok have bidraget til Flint- lagenes Dannelse. I Kridtet finde vi endvidere en Mængde Forsteninger, saalecles Muslinger, Søpindsvin og andre Echinoclernier, Hai- tænder o. s. v., som de Ar- beidere, der ere beskjæftigede i Stenbruddene, pleieat samle for at sælge til deBesogende. To af de almindeligste Echino- dermer ere de i Fig. 2 afbil- dede Søpindsvin, Ananchytes ovatus og Micraster cor an- guinum. I Fig. 3 er afbildet en af de hyppigst forekom- mende Haitænder. Frem- deles træffer man hyppigt de saa kaldte Vættelys (Fig. 4 a), som hidrøre fra visse Blæk- sprutter, som levede i Kridt- periodens Hav. Kridtlagets øverste Flade er, söm vi ved nærmere Under- søgelse opdage, ikke glat, men ujævn og forsynet med en Mænde Hulheder, paa den V2 Alen kan slutte Fig.2. Fossile Søpindsvin. a, Ananchytes ovatus, s eet fra Siden og fra neden; b, Micraster cor angvi- num, seet fra oven. (Efter Lyell.) Flintstykker. Man Oven hviler et omtrent tykt Lag (6) sig til, at de af ere udskyllede af Kridtet og at‘ de, da de ikke ere meget slidte, ikke kunne være komne lang'veis fra. Do repræsentere et flere Fod mægtigt Kridtlag, i hvilket de have ligget, men som er blevet aldeles forstyrret, saa at der kan siges at være en Lakune mellem det tilstedeværende Kridt og do oven for liggende Lag-. Vi skulle snart komme til en endnu storre Af- Fig. 3. Tand af en uddød Hai. brydelse; hvor lille den nys omtalte end er, antyder den dog, at der har fundet en Forandring Sted i de ydre Forhold, hvilket forøvrigt ogsaa tydeligt frenigaar af de følgendo Lags helt for- skjellige Natur.*) End- skjøndt den omtalte Af- brydelse synes ringe, er den dog af gjennemgri- bende Betydning; thi det forsvundne Kridtlag til- hørte det øverste af hele Kridtformationen og re- præsenterede Slutningen af de saa kaldte »sekun- dære« Dannelser (s. Tav- len), saa at man ved at stige hoiere op kommer fra en af Jordlagenes Hovedafdelinger til en anden og samtidigt der- med træffer en ganske Fig-. 4. a, en Belemnit fra Kridtformationen ; b, hele Dyret restaureret. (Efter d' Orbigny), anden Gruppe af Forsteninger, sotn frembyde langt større Overensstemmelse med de nu levende Dyreformer end med dem, som findes i Kridtet. Oven over det Lag, som bestod af Flintboller, træffe vi et Lag af fint, lyst Sand (c); dette inde- holder ikke noget som helst Spor af Forsteninger, og selv om der muligvis i sin Tid har været indleiret et og andet Sneglehus deri, ere disse *) De forskjellige lagdelte Bjergarter, som sammensætte Jordskorpen, indtage altid et bestemt Leie i Forhold til hverandre; man har inddelt dem i visse »Formationen, af hvilke hver enkelt omfatter en større eller mindre Gruppe af Bjergarter, som ere afleirede oven paa hverandre i en bestemt Tids- følge. Den Tid, i hvilken en Formation dannedes, kalder man denne Formations »Periode«; Silur- formationen afsattes saaledes i Silurperioden 0. s. v. Selve Formationerne danne atter større Grupper. Da hver enkelt Formation, lige fra den kambriske, er udmærket ved sine ejendommelige Forsteninger, er man i Stand til ved at undersøge de Forsteninger, som en Bjergart indeholder, med fuldkommen Sikkerhed at bestemme dennes Alder uden at kjende dens Leie i Forhold til de øvrige Lag. Tavlen (S. 1257) har til Hensigt at give en Oversigt over de forskjellige Formationer og deres indbyrdes Stilling, samt af nogle af de fra Jordens Indre frembrudte smeltede Masser (eruptive Bjergarter), som have gjennembrudt dem. Fra den kambriske Formation og op efter indeholde Lagene Levninger af orga- niske Væsener.