Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1261 BESØG I ET STENBRUD. 1262 forlængst bievne ødelagte paa Grund af, at dette Sandlag er gjennemtrængeligt for Regnvand. Da dette nemlig som oftest er noget kulsyreholdigt, blive Kalkskallerne som findes i saadanne Lag, opløste, saa at der end ikke bliver noget Aftryk tilbage af dem, med mindre Sandet forinden er hærdnet til Sandsten. Af Sandets eget Udseende fremgaar det med tilstrækkelig Tydelighed, at Laget er afleiret i Havet, men ikke i nogen stor Afstand fra Land. Det følgende Lag ('/) bestaar af afrundede, sorte Flintstykker tillige med Sand. Flintstykkerne |Fig. 5. Fossile Brachionopoder (Terebratula). (Efter Lyell). ligge paa en bestemt Maade, ordnede i skraa Rækker, som danne Vinkler med selve Laget, krydsende det snart paa en, snart paa en anden Maade, hvorved det giver Anledning’ til det, som Geologerne kalde falsk eller krydsende Lagdeling. Paa vore Havkyster ere Stenene af høist for- b Fig. 6. Brakvands-Mollusker fra ældre miocene Lag. «, Cyrena euneiformis; b, Me.la.nia inquinata. skjellig Størrelse og Udseende, nogle ere temmelig skarpkantede, lios andre ere de skarpeste Hjørner og Kanter afrundede, og fra disse findes Over- gange til saadanne, som ere fuldstændigt afglattede og runde, men Stenene i det Hav, hvorom Talen er her, have alle en oval, næsten bønneagtig Form, hvorfor Afleiringen neppe har fundet Sted ved selve Kysten, men snarere har dannet en Banke et Stykke ude i Havet, hvor Bølgerne have kunnet afrunde Stenene mere fuldstændigt og ensformigt. Den krydsende Lagdeling hidrører fra Bølgernes og Strømmens Indflydelse paa det Sted, hvor Banken er bleven sammendynget. Her finde vi midt imellem Stenene en Haitand, og vi kunne heraf slutte, at de paag'jældende rovbegjærlige Dyr have levet i Nærheden af denne Fortidsbanke. Da vi imidlertid ikke have megen Udsigt til i dette Lag at gjøre yderligere Fund af Interesse, skulle vi ikke opholde os længere lier, men strax skride til Undersøgelsen af det underliggende Lag. Dette bestaar af en mørk Lermasse (c). Paa de Flader, som ere udsatte for Luften, er Leret blevet haardt og tørt, men i det Indre er Massen blød og fugtig. Der findes i den en betyde- lig Mæng'de Sneglehuse og Muslingeskaller, som ere ordnede lagvis. Da Leret er fuldkomment uigjennemtrængeligt for Vand, ere de særdeles vel bevarede, med Undtagelse af dem, der paa Grund af deres Beliggenhed i nogen Tid have været blottede og udsatte for Temperaturforandringer. Skallerne ere imidlertid gjennemgaaende temme- lig skjøre. De Skaller, som ere afbildede i Fig. 6, høre til den Gruppe af Bløddyr, som leve i Dyndet uden for store Flodmundinger, hvor Vandet er brakt. Selve Leret har ganske det samme Udseende som det, der dannes af det Dynd, som med en større Flod fores til Havet og der af- leires. Heraf kunne vi slutte, at dette Lerlag er det Bundmudder, som er afleiret uden for Mundingen af en eller anden Flod, som har havt sit Udløb i et af Fortidens Have. Førend vi gaa videre, ville vi standse et øieblik for at see lidt nærmere paa den Rand, som raerer frem i Lerlagets Midte og fortsætter sig gjennem hele dets Længde. Et Slag af Hammeren vil strax bringe os paa det Rene med dets Natur. Saa tæt som muligt sammenpakkede, ja formeligt pressede op mod hverandre, saa at de danne en fast sammenhængende Masse, ligger der en utallig Mængde Østersskaller, ofte med begge Skallerne endnu sammenhængende, ganske saaledes, som da de i en fjern Fortid levede der paa Stedet. Da disse Dyr imidlertid leve i noget saltere Vand end de øvrige der forekommende Arter, tyder deres Tilstedeværelse paa, at der maa være foregaaet en betydelig Forandring i Naturfor- holdene, idet Havet i alt Fald for en Tid lang, maa have trængt ind paa Flodens Omraade, hvor- ved Brakvandsformerne ere gaaede til Grunde, og østerserne have indtaget deres Plads, indtil en ny Forandring gjenoprettede de tidligere For- hold og gjorde det muligt for de oprindelige Dyreformer at gjenindtage deres gamle Plads. Det følgende Lag (/) tyder ved sin Beskaf- fenhed paa -en endnu større Afvexling i de ydre Forhold. Det er lige som det foregaaende en