Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1261
BESØG I ET STENBRUD.
1262
forlængst bievne ødelagte paa Grund af, at dette
Sandlag er gjennemtrængeligt for Regnvand. Da
dette nemlig som oftest er noget kulsyreholdigt,
blive Kalkskallerne som findes i saadanne Lag,
opløste, saa at der end ikke bliver noget Aftryk
tilbage af dem, med mindre Sandet forinden er
hærdnet til Sandsten. Af Sandets eget Udseende
fremgaar det med tilstrækkelig Tydelighed, at
Laget er afleiret i Havet, men ikke i nogen stor
Afstand fra Land.
Det følgende Lag ('/) bestaar af afrundede,
sorte Flintstykker tillige med Sand. Flintstykkerne
|Fig. 5. Fossile Brachionopoder (Terebratula). (Efter Lyell).
ligge paa en bestemt Maade, ordnede i skraa
Rækker, som danne Vinkler med selve Laget,
krydsende det snart paa en, snart paa en anden
Maade, hvorved det giver Anledning’ til det, som
Geologerne kalde falsk eller krydsende Lagdeling.
Paa vore Havkyster ere Stenene af høist for-
b
Fig. 6. Brakvands-Mollusker fra ældre miocene Lag. «, Cyrena
euneiformis; b, Me.la.nia inquinata.
skjellig Størrelse og Udseende, nogle ere temmelig
skarpkantede, lios andre ere de skarpeste Hjørner
og Kanter afrundede, og fra disse findes Over-
gange til saadanne, som ere fuldstændigt afglattede
og runde, men Stenene i det Hav, hvorom Talen
er her, have alle en oval, næsten bønneagtig Form,
hvorfor Afleiringen neppe har fundet Sted ved
selve Kysten, men snarere har dannet en Banke
et Stykke ude i Havet, hvor Bølgerne have kunnet
afrunde Stenene mere fuldstændigt og ensformigt.
Den krydsende Lagdeling hidrører fra Bølgernes
og Strømmens Indflydelse paa det Sted, hvor
Banken er bleven sammendynget. Her finde vi
midt imellem Stenene en Haitand, og vi kunne
heraf slutte, at de paag'jældende rovbegjærlige
Dyr have levet i Nærheden af denne Fortidsbanke.
Da vi imidlertid ikke have megen Udsigt til i
dette Lag at gjøre yderligere Fund af Interesse,
skulle vi ikke opholde os længere lier, men strax
skride til Undersøgelsen af det underliggende Lag.
Dette bestaar af en mørk Lermasse (c). Paa
de Flader, som ere udsatte for Luften, er Leret
blevet haardt og tørt, men i det Indre er Massen
blød og fugtig. Der findes i den en betyde-
lig Mæng'de Sneglehuse og Muslingeskaller, som
ere ordnede lagvis. Da Leret er fuldkomment
uigjennemtrængeligt for Vand, ere de særdeles vel
bevarede, med Undtagelse af dem, der paa Grund
af deres Beliggenhed i nogen Tid have været
blottede og udsatte for Temperaturforandringer.
Skallerne ere imidlertid gjennemgaaende temme-
lig skjøre.
De Skaller, som ere afbildede i Fig. 6,
høre til den Gruppe af Bløddyr, som leve i
Dyndet uden for store Flodmundinger, hvor Vandet
er brakt. Selve Leret har ganske det samme
Udseende som det, der dannes af det Dynd, som
med en større Flod fores til Havet og der af-
leires. Heraf kunne vi slutte, at dette Lerlag
er det Bundmudder, som er afleiret uden for
Mundingen af en eller anden Flod, som har havt
sit Udløb i et af Fortidens Have. Førend vi
gaa videre, ville vi standse et øieblik for at see
lidt nærmere paa den Rand, som raerer frem i
Lerlagets Midte og fortsætter sig gjennem hele
dets Længde. Et Slag af Hammeren vil strax
bringe os paa det Rene med dets Natur. Saa
tæt som muligt sammenpakkede, ja formeligt
pressede op mod hverandre, saa at de danne en
fast sammenhængende Masse, ligger der en utallig
Mængde Østersskaller, ofte med begge Skallerne
endnu sammenhængende, ganske saaledes, som
da de i en fjern Fortid levede der paa Stedet.
Da disse Dyr imidlertid leve i noget saltere
Vand end de øvrige der forekommende Arter,
tyder deres Tilstedeværelse paa, at der maa være
foregaaet en betydelig Forandring i Naturfor-
holdene, idet Havet i alt Fald for en Tid lang,
maa have trængt ind paa Flodens Omraade, hvor-
ved Brakvandsformerne ere gaaede til Grunde,
og østerserne have indtaget deres Plads, indtil
en ny Forandring gjenoprettede de tidligere For-
hold og gjorde det muligt for de oprindelige
Dyreformer at gjenindtage deres gamle Plads.
Det følgende Lag (/) tyder ved sin Beskaf-
fenhed paa -en endnu større Afvexling i de ydre
Forhold. Det er lige som det foregaaende en