Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1265 BESØG I ET STENBRUD. 1266 Tertiærdannelser, hvilket vi allerede paa Forhaand maatte formode paa Grund af deres Forhold til Kridtet, om vi end ikke kunde have nogen fuld Sikkerhed i saa Henseende. Vi ere saaledes nu komne til Klarhed med Hensyn til disse Lags Alder og vende os der- efter til de øverste. For ligeledes at laa Oplys- ning om deres Alder, maa vi dog først have fuld Klarhed paa, hvad de ere og paa hvilken Maade de ere dannede. Det nederste af disse Lag (ø er et Slags Ler, fuldt af større og mindre Stene; det øverste (Æ) bestaar af Grus. Leret er imidlertid ikke lagdelt, men helt igjennem en haard, sammen- trykket Masse. De store Stene, som findes deri, ere uden nogen som helst Orden spredte omkring deri og indtage alle mulige Stillinger. Leret er saa rigt paa Kridtstykker, lige fra et Hønseægs Størrelse til de aller mindste Korn, at dets Farve har en hvidagtig Tone. Samler man nogle af Stenene, vil man bemærke, at de tilhøre en Mængde forskjellige Bjergarter. Der lindes Granit, Basalt og Kalkstene fra alle mulige Formationer. Kalkstenene ere lette at gjenkjende, thi de ridses af Kniven, og en Draabe Syre fremkalder »Brus- ning«. Mange af Stenene i dette Lag eie af- glattede og slidte samt forsynede med en Mængde Furer. Gruset er ligeledes meget afvigende Ira de nedre Gruslag, som vi nys have undersøgt. I Stedet for at bestaa af afrundede Elintknolde, ' bestaar det hovedsagelig’ af kantede Stene, og om end det overveiende Flertal af disse er B lint, findes der tillige en stor Mængde andre Bjergarter, som ere helt forskjellige fra dem, der ellers fore- komme i disse Egne. De vise heller intet legn paa at være afleirede i Vand; der lindes intet Spor til noget Slags Lagdeling-, og' de ligge op- hobede hulter til bulter, og hist og her vil man imellem dem finde Sandpartier. Hvad kan nu have været Aarsagen til alle disse Fænomener? Hvorledes ere alle disse Stene af forskjellige Bjergarter blevne førte sammen? Der er kun en af de Kræfter, vi kjende, som kan have udrettet alt dette, og denne Kraft er Isens. Vi have i tidligere Afhandlinger skildret, hvorledes Landet under Isperioden var begravet under et Isdække, lige som Grønland er det den Dag idag. Efterhaandeu som denne Is skred fremad, førte den med sig Brudstykker af de forskjellige Bjergarter, over hvilke den vandrede, dels hvilende paa Overfladen, dels indfrosne i selve Ismassen, dels endeligt imellem denne og Bjærgvæggene, over og langs hvilke den skred frem. Soin Følge af Isens Tryk bleve de under- liggende Brudstykker af Klippemassen pressede stærkt mod hverandre og mod Klippegrunden, hvorved de bleve afrundede eller afslidte eller endog sonderdelte til et fmt Lerdynd, medens Gruskornene og de haardere Stenarter ridsede de mindre haarde. Paa denne Maade opstod det nederste Lag-; det har ligget under Indlandsisen eller Gletscheren, og det er med andre Ord hvad man kalder »Bundgrus« eller »Bundmorænegrus«. Det øverste Lag er opstaaet ved Isens Smeltning, idet Stenene, der vare indleirede i Gletscheren, ere sunkne til Bunds; derfor finde vi ikke Ler i dette Lag, som ligeledes mangler de slidte og furede Stene, og som heller ikke er saa haardt pakket som det underste Lag, der har været udsat for et stærkt Tryk. Geologerne kalde begge disse Lag »Glet- schergrus« eller »Morænegrus«, og de tilhøre, lige som de derpaa undertiden forekommende lag- delte Grus-, Sand- og Lerlag, de yngste geolo- giske Dannelser, uagtet de i og for sig kunne være gamle nok. Hermed have vi afsluttet vor Undersøgelse af de to øverste Lag. Sporgsmaalet bliver nu: have disse Dannelser fundet Sted umiddelbart efter deres, paa hvilkede hvile? Herpaa kunne vi ganske roligt svare Nei, da deres Dannelses- maade forudsætter en overordenligt indgribende Klimatförändring. Langt snarere burde man be- tegne det Tidsrum, der ligger imellem Dannelsen af de glaciale (Istids-) Masser og Dannelsen af af de Lag, paa hvilke hine hvile i dette Stenbrud, som ufatteligt langt. Denne Tid kau ikke angives i Aar eller endog- i Aarhundreder, thi det er umuligt at beregne, hvor hurtigt en given Af- leiring har kunnet dannes. Man kan dog til- nærmelsesvis faa en Forestilling om dette Tidsrums uhyre Længde, naar man betænker, at det paa andre Steder svarer til flere hundrede Fod mæg- tige Lag’, som høre til de miocene og pliocene Dannelser, og at store Bjergkjæder i Europa i samme Tidsrum have hævet sig flere hundrede Fod. Her slutter Stenbruddets Historie, møn Floden, som løber ved dets Fod, fortsætter den og fører den lige op til vor Tid. Den kunde fortælle os om de vilde Folkeslag-, som i den forhistoriske Tid boede langs dens Bredder, og som tildannede deres Redskaber og Vaaben af Flint og andre Stenarter, men som trods disse ufuldkomne Hjælpemidler indlode sig i Strid med eller jagede de store Vilddyr, som færdedes i talrig Mængde der omkring. Da vi imidlertid ikke have sat os til Opgave at skildre andre Forhold end dem, som angaa selve Stenbruddets Historie, vende vi tilbage, berigede ikke blot med de indsamlede Forsteninger, men, som vi haabe, tillige med et forøget Kundskabsforraad. Vi have