Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

121 DE MENNESKELIGNENDE ABER. 122 skjellen mellem den mindste Menneskehjerne og' den største Gorillahjerne, hvorved det dog bor bemærkes, at Gorillaens Legeme er større end Menneskets. Fordøjelseskanalen og de øvrige indre Organer hos de anthropomorfe Aber minde ligeledes meget om do tilsvarende Dole hos Men- nesket; saaledes findes f. Ex. det ormformige Vedhæng paa Blindtarmen kun hos Mennesket og de ovennævnte Aber. En eiendommelig Und- tagelse fra den herskende Overensstemmelse danner Gorillaens Lever, der er af en langt mere fliget Bygning end Menneskets og liar større Lighed med Bavianernes. I al Almindelighed kunde man om de men- neskelignende Abers Legemsbygning sige, at uagtet der er en stor og i mange Henseender væsenlig og- gjennemgribende Uoverensstemmelse mellem dem og Menneskets, saa staa de dog dette nær- mere end noget som helst andet Dyr, og hvad Legemsbygningen i det Hele taget angaar, er Forskjellen mellem dom og- Mennesket mindre end mellem dem og de lavest staaende Former indenfor Abernes Orden. Enhver, der i et anatomisk Mu- seum har Leilighed til at anstille en Sammen- ligning mellem Skeletterne eller andre indvendige Dele af de menneskelignende Aber og de til- svarende Organer af andro Dyr eller af Menne- sket, vil ogsaa uden Tvivl hurtigt komme til den Erkjondelse, at Legemsbygningen hos Men- nesket og de anthropomorfe Aber i Grundtrækkene frenibyder en hoi Grad af Overensstemmelse — hvad enten man saa, saaledes som adskillige Naturforskere, vil betragte dem som kun til- hørende forskjellige Familier af samme Orden, eller man, saaledes som Andre gjoro det, vil lade Mennesket repræsentere en selvstændig Orden, Aberne en anden — hvad enten man med Darwin vil antage, at de alle ere udsprungne af samme Stamme, eller man vil slutte sig til lians Mod- standere, der mene, at Mennesket og Aberne hver for sig- oprindeligt ere optraadte paa Jorden i deres nuværende Skikkelse. Vi skulle nu gaa over til en nærmere Skil- dring af de mest bekjendte Arter af menneske- lignende Aber. Den størsto af disse er Gorillaen (Anthro- popithecus Gorilla eller Gorilla Gina Fig-. 2—4), som vel kun opnaar en Høide af mellem 5 og- 6 Fod, men som i Henseende til Skulderbrede og- Kropstørrelse i det Hele taget langt overgaar Mennesket. Baglommerne derimod ere meget korte, medens Forlemmerne have en saa ufor- holdsmæssig Længde, at de naa et Stykke nedenfor Knæet (Fig. 3). Forleminernes Tommelfinger er *) I Boston Journal of Natural History, temmelig kort og' svag, men Baglommernes store Taa, der er omdannet til en Tommel, har en betydelig1 Størrelse og Styrko. De tre mellemste Fingre ere, saavel paa de forreste som paa de bageste Lemmer, i en Del af deres Længde for- bundne ved Hud. Fig. 3. En gaaendo Gorilla. Farven er i Almindelighed graasort, men med et stærkere eller svagere Anstrøg1 af Rod- brunt eller Graat; den forste af disse Farver er især fremherskende paa Issen og Nakkepartiet. Hovedskallen er lang' og temmelig1 smal og ud- mærker sig- især hos do gamle Hanner ved meget stærkt udviklede Benkamme til Fastheftning for Musklerne. Ryghvirvlernes (og altsaa ogsaa Rib- benenes) Antal er 13, hvilket er én mere end hos Mennesket, medens Lændehvirvlernes kun er 4 (hos Mennesket 5). Gorillaens Hjem, er de vestlige Egne af Mellem - Afrika og- strækker sig omtrent fra Ækvator til henimod 15 Graders sydlig' Brede. Hvor langt den er udbredt mod Øst, veed man ondnu ikke mod Sikkerhed. Den træffes ikke saa'almindeligt i Nærheden af Kysten som Chim- pansen, og sandsynligvis kan man heri soge Grunden til, at den sjeldnere har været Gjen- stancl for Europæernes Iagttagelse. Gorillaen blev forsto Gang- beskreven i Aaret 1848*) af Missionæren Savage, som Aaret forud havde truffet den ved Floden Gabun. Siden don Tid er der vel fremkommet en Del Meddelelser fra Andre om dette Dyr, men Beretningerne lyde forskjelligt og modsige paa mange Punkter hverandre. Me- dens nogle Reisende, som Savage, Ford og fremfor Allo Du Chailly skildre den fuldvoxne Gorilla-Han som et af do frygteligste Dyr paa Jorden og- paastaa, at den ikke alene er i Stand til at for- svaro sig mod Mennesket, mon at den ogsaa angriber dette med en næsten uimodstaaelig Kraft, forsikkrer en anden Reisende, Wtnwood Heade,