Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

127 DE MENNESKELIGNENDE ABER. 128 relset. Desværre maatte dette interessante Dyr dele Skjæbne med de (leste andre menneske- lignende Aber, der ere bragte til Europa. Den kunde ikke taale Fangenskabet og Klimaet, men dodo efter nogen Tids Forlob. Chimpansen {Troglodytes niger) (Fig. 5) adskiller sig fra Gorillaen vod sin ringero Stør- relse (Hannen bliver ikke fuldt fem Fod høi), ved et mindre langstrakt Hoved, størro ører og kortere Forlemmer, der kun naa ned omtrent til Knæene. Ansigtet er graagult med tynde’, meget bevægelige, blegrøde Læber. Hos ældre Individer er Hagen forsynet med en Slags hvidt Skjæg. Hænderne og Fødderne ere brunagtigt, og Dyrot forøvrigt af en giindsende sort Farve. Ligesom hos Gorillaen er For- lemmernes Tom- melfinger hos Chim- pansen mindre ond Baglom niernes,men Fingrene og Tæerne ere' frie helt ned til Roden lige som hos Mennesket. Ryg- hvirvlernes (og Rib- benenes) Antal er 13, Lændchvirv- lernes 4 lige som hos Gorillaen. Chimpansen hø- rer hjemme i Mel- lom-Afrikas vest- lige Egne og fore- kommer baado i øvre- og Nedre- Guinea samt langt ind i det Indre af Landet. Lige som Gorillaen lever den ensomt eller i mindre Selskaber. Den opholder sig mest paa Jorden, men stiger dog ogsaa op i Træerne, dels for at. søge Fode, dels for at skjule sig eller sove, og bygger sig endog Reder i Træerne af sammenbøiede Grene og Kviste, mon dog sjeldent høit over Jorden. Forøvrigt bevæger den sig med stor Hurtighed i Træerne og klattrer behændigt og dristigt. Paa Jorden gaar den i Regelen, ligesom de andro menneskelignende Aber, støttende sig paa Forhændernes Knoer, men skal ogsaa undertiden gaa paa Bagbenene alene, idet den lægger Forhænderne sammen om Nakken for at holde Legemet i Ligevægt. Af alle anthropomorfe Aber er Chimpansen den, der hyppigst bliver bragt til Europa. Den udmærker sig ved sit livlige Væsen og sin god- modige Charakter, Egenskaber, der ogsaa ere prægede i dens Ansigts-Udtryk. Dens Lærvillig- hed grændser til det Utrolige, og der findes mangfoldige Beretninger om mærkelige Beviser paa Intelligens, som fangne Chimpanser have lagt for Dagen. Dr. Brelm (don bekjendte For- fatter af »Dyrenes Liv«), der oftere har havt Leilighed til at iagttage Chimpanser i Fangen- skab og studere deres Sædvaner, udtaler sig bl. A. paa følgende Maade om disse Dyr. »Man kan ikke behandle en saadan Abe som et Dyr. Tros alle sineEiendommelig- heder viser don i helo sit Væsen en saa stor Lighed . mod Mennesket, at man fristes ti] at glemme, at det er et Dyr, man har for sig. Det vilde være aldeles unaturligt, hvis man vilde ud- tyde alle de Hand- linger og Skælms- stykker, som et saa hoit staaende Dyr udfører, som Yt- tringer af en tanke- løs, blot og- har in- stinktmæssig Lyst til at efterabe, og dog har man ofte grebet til denne For- klaring.« Chim- pansen kan, ifølge Brehms Udtalelser, bringe det saa vidt, at den forstaar næ- sten Alt, hvad man siger til den; don er selv fuld af Spøg og Skjæmt, finder paa allehaande Loier, er i Stand til at drage Slutninger, viser sig idag munter og oprømt og er imorgen ned- bøiet og- forstemt. Naar den er i en glad. Stem- ning, ler den vel ikke, mon den har dog Evne til ved Hjælp af Udtrykket i sit Ansigt at til- kjendegive sin Munterhed. Ogsaa sin Kjedsomhed eller sit daarlige Humor giver den tilkjende ved sin Mine og sin Stemme paa en saadan Maade, at Alle maa forstaa det. Ligesom den ovenfor omtalte Gorilla vise ogsaa Chimpanserne stor Kjærlighed fil Børn. En saadan Abe, for hvem