Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

129 DE MENNESKELIGNENDE ABER. 130 Brehm viste sin sex Uger gamle Datter, betragtede først Barnet med en tydeligt udtrykt Forundring, berørte derefter ganske forsigtigt dets Ansigt med sin ene Finger og- rakte det derpaa venskabeligt Haanden. Om denne Chimpanse meddeler Brehm en Mængde andre eiendommelige og interessante Træk, af hvilke vi her kun skulle anføre et enkelt. Chimpansen var bleveu syg, og en Læge, Dr. Martini, blev tilkaldt. Denne Mand havde tidligere ofte iagttaget Dyret og moret sig over dets overgivne Væsen, dets livlige Minespil, dets rastløse Bevægelighed og dets ubegrændsede Hen- givenhed for dets Vogter. Saa meget mere over- raskedes han nu af det Indtryk, som den syge Abe gjorde paa ham. Den laa stille hen, lige- gyldig for Alt, hvad der foregik omkring den, og havde svøbt sig ind i sit Tæppe, lige op til Hovedet. Dens Ansigt bar Præget af stærke Smerter, den hostede og havde Vanskelighed ved at trække Veiret. Den første Dag viste den, lige som et Barn, Angst for Lægen, og det lykkedes ham derfor ikke denne Gang at foretage nogen Undersøgelse; først da den ved Dr. Martinis gjentagne Besøg havde fattet Tillid til ham, kunde han anstille en Undersøgelse, og det viste sig da, at Chimpansen var angreben af en begyndende Lungebetændelse, og at der samtidigt havde dannet sig en Svulst foran og under Strubehovedet, hvor- ved Lymfekjertlerne paa begge Sider af Halsen vare hovnede stærkt op. Svulsten fremkaldte en Sammentrykning af Strubehovedet og Luftrøret, og Patientens Tilstand var temmelig faretruende. Det saae ud som om det stakkels Dyr forstod, at dets Aandenod hidrørte fra denne Svulst, thi den ene Gang efter den anden tog det Lægens Haand og førte den op til Stedet, ret som om det forstod, at han maaskee var i Stand til at bringe Hjælp. Efter Samraad med en Kollega fandt Dr. Martini det aldeles nødvendigt at aabne Svulsten ved et Snit i Høide med Strubehovedet. Det var let nok at finde paa dette Raad, men Operationen frembød adskillige Vanskeligheder. En ringe Bevægelse af Dyret under Operationen kunde give Kniven en feil Retning og maaskee medføre Døden. Bedövning ved Kloroform kunde ikke finde Sted paa Grund af Lungebetændelsen, og Kloral-Hydrat fremkaldte neppe en Halvsøvn, langt mindre en fuldstændig Bedøvning. Det blev da besluttet, at fire Karle skulde holde Dyret, men Chimpansen opbod pludseligt sin hele Kraft og slyngede dem alle til Siden; først da disse formentlige Plageaander havde forladt Væ- relset, kom der atter Ro over Dyret. Hvad det ikke var lykkedes at udrette med Magt, opnaaede man nu ved. Abens frivillige Underkastelse. Da man forst havde faaet den beroliget ved venlig Tiltale og ved at kjærtegne den, tillod den paany Lægen at undersøge Svulsten og førte selv hans Haand op til den. Dr. Martini bestemte sig- der- for til at vove Operationen uden at anvende noget Bedøvningsmiddel eller ydre Tvang. Sid- dende paa sin Vogters Knæ, bøiede Chimpansen sit Hoved tilbage og lod sig villigt fastholde i denne Stilling. De nødvendige Snit udførtes hurtigt, og Dyret gav ikke et Suk eller nogen Lyd af Smerte fra sig. Saasnart Svulsten var aabnet, flød der en rigelig Mængde Vædske ud af Saaret, og ved Ophoret af det Tryk, som Svulsten havde foraarsaget, indtraadte der et friere Aandedræt. Et umiskjendeligt Udtryk af Glæde afspeilede sig i den syge Abes Ansigts- træk, og' uden nogen Opfordring- rakte den i sin Taknemlighed Haanden til Lægen og til Dr. Brehm og omfavnede sin Vogter. Desværre var den indtraadte Lindring i Abens Befindende ikke tilstrækkelig til at redde dens Liv. Halssvulsten forsvandt vel, men Lunge- betændelsen greb videre om sig. Lige saa helte- modigt og forstandigt som det syge Dyr havde forholdt sig under Operationen, lige saa villigt og lydigt viste det sig ogsaa under Sygdommens Forløb, naar det skulde tage Medikamenter, og lige saa mildt og taalmodigt var det i de sidste Timer af sit Liv. Som et Exempel paa Chimpansens Lær- villighed skulle vi kun anføre et enkelt Til- fælde, der lige som det foregaaende er meddelt af Dr. Brehm. Kapitain Grandpret var sammen med en Hun-Chimpanse paa et Skib, som skulde bringe den til Amerika. Man havde afrettet den til at fyre i Bagerovnen, og den udførte dette Arbeide til almindelig Tilfredshed; den passede omhyggeligt paa, at Gløderne ikke faldt ud, og den kunde endog selv bedømme, om Ovnen var tilstrækkeligt hed. Med nogle udtryksfulde Ge- bærder underrettede den da Bageren derom, og denne vidste af Erfaring, at han kunde stole saa fuldstændigt paa sin Medhjælper, at han ikke selv behøvede at see efter. Den samme Abe forrettede ogsaa Matros-Arbeide ombord og ud- viste derved lige saa megen Behændighed som Kløg’t. Den hjalp med at hive Ankerne op, med at beslaa Seilene og- udførte Alt til Matrosernes fuldkomne Tilfredshed. Til samme Slægt som Chimpansen horer ogsaa en anden Art, Troglodytes Tschego, som skal opnaa næsten samme Størrelse som Gorillaen. Af denne, forøvrigt kun lidet kjendte Art fandtes der en Tid lang et ungt Exemplar i den zoo- logiske Have i Dresden. Den største af Asiens menneskelignende Aber er O r a. n g - U tangen (Pithecus latyrus eller 9