Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

131 DE MENNESKELIGNENDE ABER. 132 Satyrtis Orang Fig. 6). Den naaer en Høide af omtrent fire Fod, har en forholdsvis kort, bred Hjernekasse og smaa ører. Armene ere endnu længere end hos Gorillaen og Chimpansen og naa helt ned til Fødderne. Baglemmernes Tom- melfinger er lille og mangler som oftest Negl. De ældre Individer, og navnlig Hannerne, ere forsynede med. Skjæg, og hos de gamle Hanner findes desuden et Par eiendommelige, halvmaane- formigo Hudvalke paa Siderne af Ansigtet. Hjørne- tænderne ere store, Underkjæben rager frem foran Europa, og om dens Levemaade i vild Tilstand har man større Kundskab end om Gorillaens og Chimpansens. Navnlig har man erholdt udfør- lige og paalidelige Meddelelser derom af den engelske Naturforsker Wallace, som under et langt Ophold paa Borneo har havt Leilighed til at studere dette Dyrs Levemaade. Han beretter, at Orang-Utangen i Alminde- lighed opholder sig i sumpige Skove, hvor den tilbringer største Delen af sit Liv i Træernes Kroner. Kun undtagelsesvis stiger den ned paa Fig. 6. Orang-Utang (Satyrus Orany)t z Overkjæben, og Læberne ero rynkede og tykke. Haarbeklædningon er temmelig sparsom paa Ryg- gen og endnu tyndere paa Brystet, men meget fyldig paa Legemets Sider; paa Underarmen vende Haarene opad, paa Overarmen nedad. Ansigtet er nøgent og af en blaagraa Farve, den haar- klædte Del af Legemet derimod rustrød. De unge Individer have en rigere Haarvæxt end de gamle, og deres Farve er noget mørkere. Orang-Utangen eller »Pongoen« har ude- lukkende hjemme paa Borneo og Sumatra. Lige som Chimpansen har den længo været kjendt i Jorden, naar Hunger eller Tørst tvinger den dertil. Maaden, paa hvilken den kommer fra dot ene Træ til det andet, er derfor ogsaa ganske eiendommelig. I halvt opreist Stilling og støt- tende sig paa Forhændernes Knoer gaar den saa langt ud paa en af Træets større Grene, at den med sine lange -Arme kan naa at faa fat i en Gren fra et andet Træ. Den griber da med begge Hænder fat i denne Gren, synes først at prøve dens Styrke og svinger sig derefter med en rask Bevægelse over paa det andet Træ, hvorfra don paa samme Maade fortsætter sin