Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

157 NOGLE TRÆK AF DYRENES UDVIKLINGSHISTORIE. 158 udviklet Guldsmed. En lille Stund sidder det gjenfødte Insekt stille paa Plantestængelen ved Siden af sin aflagte Hud; det føler sig endnu svagt, men det varer ikke længe, inden det bliver fortroligt med sin nye Tilværelse; det føler sig gjennemstrømmet af en ny Livskraft, og naar dets Vinger ere bievne tilstrækkeligt tørrede og stive, folder det dem ud og hæver sig op i Luften, fuld af Glæde over sin nye, livskraf- tige Tilværelse. Hos vore almin- deligt — altfor al- mindeligt — be- kjendte Myg træffe vi en Metamorfose (Fig. 5), som i flere Henseender minder om den nys skil- drede. Der er vel neppe Nogen af vore Læsere, som ikke have seet disse Smaa-Insekter hen imod Solnedgang sværme lystigt dandsende over Damme eller Vand- løb, og de Fleste have maaskee un- dret sig over denne tilsyneladende hen- sigtsløse Leg. Mon Legen er ikke saa unyttig endda, thi det er Myggenes Bryllupsdands. Den ene efter den anden af de sværmende Myg-Hunner træk- ker sig tilbage fra Dandsen og daler ned mod Vandets Overflade. Hersæt- ter den sig paa et Blad eller en anden flydende Gjenstand og støtter sig kun paa de to forreste Par Lemmer, modens det bageste Par strækkes næsten vandret bag ud. Den giver sig derefter til at lægge Æg, og efterhaanden som disse komme frem, opfanges de af Bagfødderne, som samle Æggene til en spoleformig, mod Enderne spidst tilløbende Masse, der til Slutningen aflægg'es paa Vandfladen, hvor den flyder ovenpaa. Efter et Par Dages Forløb udklækkes disse Æg ved Hjælp af Solvarmen, Fig. 5. Myggenes Forvandling. og der fremkommer nu af hvert af dem en lang- strakt, halvt gjennemsigtig' Larve, der er forsynet med et stort Hoved og smaa, sorte Dine. Disse smaa Larver søge strax ned under Vandfladen for at tage Føde til sig. Uagtet de mangle Lemmer, kunne de dog bevæge sig med temmelig- stor Hurtighed ved Hjælp af Legemets Bugtninger. De fare livligt omkring i alle Retninger, men det seer ud, som om de hyppigt trængte til at hvile sig; thi de begive sig ofte og med regelmæssige Mel- lemrum op til Vand- skorpen , hvor de holde sig stille i nogen Tid, idet de hænge med Hove- det nedad. Det er imidlertid ikke for at hvile, at de saa- ledes stige op til Vandets Overflade, men for at aande, Tæt ved Bagkrop- pens Ende ere de nemlig- forsynede med et Ror, der stikkes op over Vandet, og gjennem hvilket de indaande Luften. Naar Lar- ven atter dykker under, lukker Rø- rets Munding sig sammen. Myggenes Larve- tilstand varer i to å tre Uger, i hvil- ken Tid Huden skif- tes tre eller fire Gange. Ved det sidste af disse Hudskifter antager Dyrets Legeme et fra det oprindelige temmelig afvigende Udseende, og vi have nu en Myg-Puppe for os. Munddelene ere bievne om- dannede saaledes, at Dyret i denne Tilstand ikke kan tage Føde til sig, og- Brystpartiet er op- svulmet og fyldt med Luft, saa at det ligesom en Svømmeblære kan holde Legemet flydende ved Vandfladen. Fra dets Sider udgaar der to horn- formige Forlængelser, der tjene som Aanderor. Bagkroppen er boiet nedad, og Svømningen iværk-