Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

160 159 NOGLE TRÆK AF DYRENES UDVIKLINGSHISTORIE. sættes ved Hjælp af tvende i Bagkropsenden siddende skovlformige Flige. Pupperne og Larverne hvirvle mellem hver- andre rundt omkring i Vandet, og de førstnævnte ere, ligesom Larverne, nodte til jevnligt at stige op til Vandets Overflade for at hente Luft med deres Aanderør. Den mellem disse beliggende Del af Bryst- skjoldets Ryg-side kommer ved disse Leiligheder til at ligge lige i Vandskorpen, og- det er paa dette Parti af Kroppen, at Huden revner, naar det øieblik er kommet, da Dyret fra Puppestadiet skal gaa over til sin fuldt udviklede Tilstand. Myggen skyder sig da frem af Hudspalten, forst med. Hovedet og senere med det øvrige Legeme. Efterhaanden som Puppehuden bliver tom, hæver den sig op over Vandskorpen og danner lige som en Baad, der bærer det lille Dyr. Dersom der ikke indtræffer noget Uheld, frigjores tilsidst Benene og Vingerne fra Hylsteret; med Fødderne hvilende paa Vandlladen kan det spinkle, fuldt udviklede Insekt da udbrede sine hidtil aldrig prøvede Vinger, hæve sig op i Luften og begynde sit dandsende, syngende, blodsugende Liv. Men det gaar ikke altid saaledes; thi det svageste Vindpust er tilstrækkeligt til at kæntre den lille, skrøbelige Baad, forinden Myggen er sluppen helt ud af den, og utallige Mængder af Myg drukne paa denne Maade netop som de staa i Begreb med at begynde et nyt og bedre Liv. Vi forlade nu Insekterne og gaa over til en anden, nærstaaende Dyregruppe, nemlig Krebs- dyrene. Til disse høre f. Ex. Krabber, Hummere, Langhalse, Vandlopper og en Mængde andre lavero staaende Former. Indenfor Grændserne af et saadant Krebsdyr-Individs Liv træffe vi høist eiendommelige og stærkt udprægede Forvandlings- Fænomener. Lad os gaa ned til Stranden og forsøge i vor Forestilling at folge Udviklingen af et eller andet blandt de Dyr, som vi der see kravlende omkring' i Tangen ved vore Fødder. Der sidder f. Ex. on knudret og kantet Krabbe, en Type for Alt, hvad der er skjævt og vindt, vrantent og tvært her i Verden. Den kryber klodset og- sidelænds ned mod Vandet, medens den glor mistænksomt paa os med sine store dine, der rage ud af Hovedet paa den og siddo paa korte Stilke. Den begynder nu at grave sig ned i Sandet, idet den formodenlig, lige som Strudsen, bilder sig ind — hvis forresten Krabber ere i Stand til at bilde sig Noget ind —, at. naar den ikke kan seo sine Fjender, kunne disse heller ikke opdage den. At der er noget Smukt ved den, ville selv dens ivrigste Beundrere blandt Zoologerne noppe paastaa. Men vi skulle dog snart lære at forstaa Grunden til den Interesse, med hvilken Zoologerne betragte dette Dyr, og vi maa i dette Oiemed søge at gjøre os Rede for dette Dyrs Livshistorie. Lad os tænke os, at Krabben med egen Mund fortæller os den. »Da jeg slap ud af det Æg, hvori jeg fra først af befandt mig, og som min Moder — I kjende hende jo nok — bar omkring med sig under sin Hale sammen med nogle Hundrede af mine Søstre og Brødre, blev jeg et lille, frit svømmende Dyr med et Legeme, som mest lig- nede et vanskabt Hoved. Medens jeg var i denne Tilstand, blev jeg af Naturforskerne kaldet ZoUt (Fig. 6), og da man først opdagede mig, betrag- tede man mig som Repræsentant for en ny Slægt blandt Krebsdyrene, idet man ikke havde den fjerneste Anelse om Slægtskabet mellem mig og min klodsede Moder eller mellem mig og mig selv saadan som jeg nu seer ud. Fra den bageste Del af mit Hoved ragede en lang Tap i Veiret lige som en Spidshætte, og en anden lignende Tap skjød ned ad foran mine Oine og lignede et langt Næb. Jeg var forresten et liv- ligt lille Dyr, havde to store øine og, for at holde mit Legeme i Ligevægt, en lang, leddet og i Spidsen udbredt Hale. Saa havde jeg; des- uden tre Par Ben. Det Par, som sad forrest