Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

165 NOGLE TRÆK AF DYRENES UDVIKLINGSHISTORIE. 166 ere de to bageste Par kløvede i Spidsen og for- synede med lange Børster. Der findes kun et eneste øie, som sidder midt paa Panden. Des- uden har Dyret en Mund, og i Legemets Indre kan man see Maven og nogle andre Indvolde. Saaledes udstyret svømmer den lille Cyklop liv- lig omkring i Havet, og Zoologerne kalde den i denne Skikkelse Nauplius. Lige som den unge Krabbe saaledes skifter ogsaa Nauplius Hud flere Gange og voxer syn- ligt ved hvert Hudskifte. Dens Udseende for- andres gradvis; den bliver mere langstrakt, og i Stedet for det ene -Øie faar den to. Dens to forreste Lemmer omdannes til Antenner eller Følehorn og faa hvert et lille Vedhæng ved Spidsen; endeligt fuldbyrdes det lille, besynder- lige Væsens Udrustning ved Tilstedekomsten af sex Par Vedhæng bag Munden. Men nu følger Noget, som maaskee er det mest Forunderlige i Langhalsens eller Balanens hele Udviklingshistorie. Inde i Dyrets Legeme findes visse eiendommelige Kjertier, der afsondre en Slags stærkt bindende Lim, og denne udgydes gjennem Antennernes Spidser. Et medfødt Instinkt leder Dyret til at opsøge et Sted, som egner sig til Fastlieftnings- punkt, thi nu skal det omsværmende Liv høre op. En Langhals-Unge opsøger et Stykke Driv- tømmer, en Skibshund eller andet Lignende, men den unge Balan vælger en Muslingeskal, en Klippe, en Sten eller deslige til at fæste sig- paa. Det lille Dyr hefter sig først ganske løst til den paagjældende Gjenstand vod Hjælp af sine An- tenner, og udgyder derefter den kit- eller lim- agtige Vædske, hvormed den klæber sig ganske fast. Nu forsvinde -Ørnene, Benene og andre ydre Organer, det eiendommelige Skalpantser dannes, og i Stedet for don frit svømmende Nauplius-^exxe har man nu en fastsiddende Lang- hals eller en Rur (Balan). Til Sammenligning hermed ville vi yderligere nævne et Par andre Exempler paa Krebsdyrenes Udvikling. Der findes en Reie, som man har kaldt Penæus, og- som er beslægtet med Hum- merne og’ Krabberne, men paa Larvestadiet liar den stor Lighed med Nauplius-Formen af en Langhals. Som Snyltedyr paa Eremitkrebsenes*) bløde Bagkrop træffer man ikke sjeldent nogle forunderlige, smaa, sækformige Organismer, der see ud som smaa, krumme Pølser. Ved første Oiekast kunde man være tilbøielig til at ansee dem for sygelige Udvæxter paa Eremitkrebsen, men Zoologerne kom dog snart paa det Rene med, at det var selvstændige Dyr og kaldte dem Sacculina. Vanskeligere var det imidlertid at blive klog paa, til hvilken Dyregruppe en saadan Sacculina maatte henføres og hvorledes det for- holdt sig med dens virkelige Organisation. Vi ville prøve, om vi kunne udfinde det ad den sædvanlige Vei, idet vi begynde med at under- søge Dyrets ydre og indre Bygning. Hvad det Ydre angaar, da fremstiller Sacculina sig for os som en lille, blod Sæk med en nedad vendende Aabning, gjennem hvilken Vandet indtages og atter uddrives ved skiftevis Udvidning og Sam- mentrækning af selve Sækken. Den er fæstet til Eremitkrebsen ved et Knippe af rodformige Forlængelser, som trænge ind i Krebsens Legeme og slynge sig omkring mellem dens Indvolde. Lad den dygtigste og mest øvede Anatom aabne den sækformige Krop for at finde ud "af, hvad den egenligt er; han kommer dog ikke videre end til det Resultat, at det er en Sæk med Æg og intet Andet. Ved en anatomisk Undersøgelse komme vi altsaa neppe videre end til at 'erkjende Sacculina for et hvirvelløst Dyr, og havde vi intet andet Udgangspunkt for vore Efterforsk- ninger, saa .vilde der kun være ringe Sandsyn- lighed for, at vi nogensinde kunde komme til fuld Indsigt i dette Dyrs Slægtskabsforhold. Mon heldigvis have vi ogsaa en anden Vei at gaa end den, ad hvilken vi først søgte at løse Gaaden. Følge vi Udviklingen af et af de Æg, som vi fandt i- det sæklignende Moderdyr, saa skimte vi snart et Lys, hvor vi før kun saae Mørke. Af dette Æg fremkommer der nemlig et lille Dyr, som frembyder en slaaende Lighed med en af vore gamle Bekjendte. Dets Legeme er aflangt og dækket af en Slags Skal samt forsynet med tre Par Svømmefødder, der ere besatte med Børster. Mund og Tarmkanal mangle rigtignok, men desuagtet er Ligheden med en Langhals- Unge saa iøjnefaldende, at vi ikke kunne undgaa at lægge Mærke til derr. Lige som den lille Nauplius saaledes svømmer ogsaa denne frit omkring i Vandet, men den forandrer sig snart; dens Rygskjold høier sig nedad og omgiver snart det lille Dyr ligesom Bindet om en Bog. I Over- ensstemmelse med hvad vi have seet hos Lang- halsenes og- Balanernes Larver, omdannes de forreste Fødder ogsaa hos denne til Antenner, ved hvis Hjælp Dyret tilsidst fæster sig ved en eller anden hensigtssvarende Gjenstand. Man *) Eremitkrebsene afvige fra andre Krebsdyr blandt Andet ved deres bløde Bagkrop, der ikke beskyttes af noget Hudskelet. For at bøde paa dette Savn, stikker Eremitkrebsen sin Bagkrop ind i et tomt Sneglehus, som slæbes med omkring paa Havbunden og afgiver et godt Værn for Dyret mod al Slags ydre Vold. 11*