Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

167 .NOGLE TRÆK AF DYRENES UDVIKLINGSHISTORIE. 168 har gjort den Iagttagelse, at der fra Enderne af disse Antennei- skyder nogle Traade ud, og man antager, at disse Traade ere Begyndelsen til de rodagtige Dannelser, med hvilke Sacculinaen fæster sig i Krebsens Legeme. De to andre Fodpar, som vare tilstede i Dyrets tidligste Alder, for- svinde, men til Gjengjæld udvikles der sex Par tvedelte Lemmer paa Kroppens bageste Parti, og selve Halen er paa dette Stadium ligeledes tve- delt. Naar de rodagtige Forlængelser have naaet deres fulde Udvikling-, ere Lemmerne forsvundne; de tilhore egenlig-t kun det til Mn/p/ws-Formen svarende Udviklingsstadium. Den fastsiddende, sækformige Sacculina er saaledes den Form, som danner Slutningsleddet i den ovenfor fremstillede, tilbageskridende Metamorfose. Forinden vi helt forlade disse besynderlige Former af Udvikling-, maa vi kun ganske kortelig- nævne, at Søstjernerne og Søburrerne (Søpind- svinene) udvikles gjenuem et høist mærkeligt vi kun behøve at minde om, at Frølarven og dens Slægtninge strax efter Fremkomsten af Ægget vise sig med grenede, traad- eller buskformige, ydre Gjæller paa Baghovedets Sider, at disse Gjæller for Frølarvernes Vedkommende hurtigt svinde bort, men erstattes af indre, at Baglom- merne først vise sig som smaa Tapper ved Hale- roden og efterhaanden tiltage i Væxt, medens Forlemnierne, hvis Væxt foregaar under Huden, først senere bryde pludseligt frem, at de indre Gjæller efterhaanden forsvinde og erstattes af Lunger, og at Frølarvens Hale samtidigt hermed svinder mere og mere ind, indtil Ungen endeligt hopper op af Vandet, hvor den hidtil har levet, og fra nu af er et lungeaandende Landdyr, der dog tilbringer en større eller mindre Del af sit fremtidige Liv i Vandet, afvexlende med Opholdet paa Landjorden. De almindeligt bekjendte Vandsalamandere, som saa mange Mennesker i deres Uvidenhed Fig-. 8. Froernes Udviklingsstadier. Larvestadium, ikke at tale om det forunderlige Generationsskifte, som vi træffe hos Goplere og mange andre lavere Dyr, især Havdyr. Vi ville nu kaste, et lille Blik paa nogle af de »For- vandlings-Fænomener« , som forekomme hos de høiere staaende Dyr, og til Slutningen gjore op- mærksom paa nogle af de almindelige Resultater, hvortil vøre Iagttagelser lede os. De af de høiere Dyr, til hvilke vi nærmest sigte, ere de saakaldte Padder, til hvilke man bl. a. henregner Frøer, Tudser og Salamandere. Den med Hale forsynede Larveform (»Haletudse«), i hvilken disse Dyr og andre med dem beslægtede Padder optræde efter at de have forladt Ægget, er kjendt af Alle. Saalænge Fosterne endnu omhylles af Æggehinderne, have de den største Lighed med en Fisk paa samme Udviklingstrin; hvad de senere Stadier angaar, ere disse vistnok saa vel bekjendte i deres Hovedtræk, der ere fremstillede i hosstaaende Afbildning- (Fig. 8), at ansee for giftige Dyr og derfor betragte méd en vis Afsky, staa, trods deres firbenagtige Form, i et temmelig nært Slægtskabsforhold til Frøerne. De leve vel, ogsaa efter at de ere bievne voxne, for en stor Del i Vandet, men aande ikke desto mindre i deres fuldt udviklede Tilstand ved Hjælp-af Lunger og maa, som Følge deraf — lige saa vel som Hvalerne og andre lungeaandende Vanddyr —, med visse Mellemrum begive sig op til Vandfladen for at drage Aande. Deres Udvikling frembyder stor Overensstemmelse med Frøernes og de andre lialeløse Padders, men ved Siden deraf finder der dog adskillige Uligheder Sted, saaledes hvad Tiden for Gjællernes For- svinden og Rækkefølgen af Lemmernes Frem- komst angaar, lige som de ogsaa adskille sig fra Frøerne derved, at de hele Livet igjennem beholde deres Hale. Vi omtalte før, at Frølarven, medens den endnu lig-ger i Ægget, har stor Lighed med en